Laura har kaldt ham far i mere end 25 år, men hun må ikke adopteres af ham

Selvom Allan Erik Mortensen har været i Laura Kabell Lundbergs liv, siden hun var to år gammel, kan han ikke adoptere hende. Reglerne er dybt forældede, mener de.

Laura Kabell Lundberg og Allan Erik Mortensen sidder i stuen og kigger på gamle feriebilleder. 

Der er et billede af dem, hvor de smiler og bader sammen i en pool. Der er også et billede, hvor Laura, hendes mor, Helle, og Allan er på ferie og smurt ind i mudder fra top til tå og står tæt sammen og kigger ind i kameraet.   

- Jeg kan ikke huske, at du ikke har været min far, siger Laura, mens de kigger i feriealbummet.

Da Laura Kabell Lundberg var to år gammel, blev hendes mor kærester med Allan. De var kærester i to år, men boede aldrig sammen. Da de slog op, sagde Allan, at han gerne fortsat ville være en del af Lauras liv, hvilket Lauras mor var enig i, at han skulle være. 

Så sådan blev det. 

Lauras biologiske far har aldrig været en del af hendes liv, siden hun blev født. Til gengæld har hun altid kaldt Allan for sin far. 

quote Det er en total umyndiggørelse, at jeg som 27-årig ikke anses for at kunne tage den her beslutning selv

Laura Kabell Lundberg

25 års relation er stadig ikke nok

Da Allan Erik Mortensen under coronanedlukningen beslutter sig for at få styr arven til sine børn, får familien sig dog en overraskelse. 

Familieretshuset, som man sender sin ansøgning om stedbarnsadoption til, giver et afslag med den begrundelse, at man enten skal have været gift med sin partner eller boet på samme adresse i minimum to et halvt år, hvis man vil adoptere sit stedbarn.

"Når vi skal vurdere, om der er tale om et samlivsforhold, lægger vi vægt på, om der er tale om et stabilt forhold af ægteskabslignende karakter", skriver man i afgørelsen.

 "Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at Allan Erik Mortensen og Helle Kabell Lundberg ikke er gift eller har været gift. Vi lægger også vægt på, at det fremgår af CPR, at Allan Erik Mortensen og Helle Kabell Lundberg ikke har boet på samme adresse. Vi vurderer derfor, at der ikke er tale om et samlivsforhold, som dette skal forstås efter adoptionsloven". 

Laura og Allan på badeferie i 1998. En dag håber Allan, at han kan føre hende op ad kirkegulvet.
Laura og Allan på badeferie i 1998. En dag håber Allan, at han kan føre hende op ad kirkegulvet.

Voksne burde selv bestemme

Laura Kabell Lundberg og Allan Erik Mortensen bliver begge overraskede, da de modtager svaret fra Familieretshuset. De troede begge, at ansøgningen ville blive godkendt.  

De er komplet uforstående over for, at lovgivningen ikke tager højde for, at flere moderne familier sagtens kan vælge at bo adskilt gennem livet. At det er forældrenes forhold, der danner grundlag for adoptionen, og ikke relationen mellem barnet og forældreren. Og at der i lovgivningen sættes lighedstegn mellem et såkaldt stabilt forhold og et ægteskab. 

Laura delte sin undren med os på Spørg Os siden

- I stedet for at gribe den her historie i turbanen og sige: "Hold da op, der er en god historie her, som vi skulle prøve at belønne", holder de fast i nogle regler, som ikke passer på alle familier i dag, siger Allan Erik Mortensen til TV 2 Lorry. 

Noget, der undrer Laura, er, at hun som et voksent menneske ikke selv kan få lov til at bestemme, hvad der er bedst for hende.

- Det er en total umyndiggørelse, at jeg som 27-årig ikke anses for at kunne tage den her beslutning selv, siger hun. 

Regler for stedbarnsadoption

Ministersvar giver håb for Laura og Allan

Det er ikke lykkedes TV 2 Lorry at skaffe tal på, hvor mange voksne i hovedstaden der lever i såkaldte COLA-forhold (couples living apart, red.) hvilket betyder, at de ikke deler adresse, selvom de danner familie. 

Men flere medier har tidligere beskrevet tendensen som stigende i den vestlige verden. 

Allan og Laura er da også overbeviste om, at de ikke kan være den eneste danske familie, der kan havne i det her problem, fordi Allan og Lauras mor aldrig har boet sammen. 

TV 2 Lorry har spurgt Social- og Ældreminister Astrid Krag (S), hvorfor man som en myndig person ikke selv kan bestemme, hvem man vil adopteres af, og om hun finder lovgivningen tidssvarende. 

I et skriftligt svar anerkender ministeren, at lovgivningen på nuværende tidspunkt muligvis kan være for firkantet: 

”Det er skønt, når voksne tager ikke-biologiske børn til sig, som var de deres egne, når der er en relation, der tilsiger det. Derfor kan det også være svært at forstå, hvorfor en myndig person ikke må blive adopteret af et andet menneske, som det har anset som sin mor eller far i årevis. Derfor er vi i gang med at kigge på, om reglerne kan laves om, så de fremover bliver mere smidige og vi ikke ser situationer som den I beskriver her”, 

Mød Laura og Allan i videoen øverst i artiklen.