Sanne undrer sig over, at benzinpriserne er så ens - styrelse er opmærksom

Sanne kører hvert år mange kilometer på de danske veje, og hun har bemærket et særligt fænomen blandt de danske benzinselskaber: Priserne er de samme over alt.

Eksisterer den frie konkurrence stadig i Danmark? Hvordan kan det være, at der fortsat kan være tilbud på mælk i Rema 1000, men ikke på benzin? Er det aftalt spil tankstationerne i mellem?

Det er et udpluk af de tanker, som Sanne Berg fra Vinderød har gjort sig, efter at hun over længere tid har bemærket, at benzinpriserne i hendes område minder usædvanligt meget om hinanden.

- Jeg føler mig snydt for at få det gode tilbud ind i mellem, som man higer efter, fordi benzin er dyrt, siger hun til TV 2 Kosmopol.

quote At priserne er så ens giver ikke rigtig mening. Det er ikke unormalt, at priserne ligger tæt, men det er unormalt, at de ligger tæt så lang tid

Ilyas Dogru, chefkonsulent hos FDM

- Tidligere kunne man finde lavere priser i Ingo, Jet, OK og F24, men også hos Q8 på Mørkhøjvej, som er en del af en kæde med højere priser, men den kunne godt selv havde en lavere pris. Nu er der et fuldstændigt fast mønster og ingen konkurrence. Det er i hvert fald underligt, at der ikke støre difference.

Sanne Berg har derfor benyttet sig af TV 2 Kosmopols Spørg Os-side, hvor hendes spørgsmål om de nærmest synkrone priser på benzin har slugt størstedelen af stemmerne, og derfor kigger vi nu nærmere på emnet.

Vær med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på

  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål

  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk

    Kom ind på siden her

Giver ikke mening

Og Sanne er slet ikke alene om at undre sig over benzinpriserne:

- Vi har også undret os over, at priserne har ligget så fast, siger Ilyas Dogru, der er chefkonsulent hos FDM. Han har holdt skarpt øje med priserne.

quote Det er ulovligt at koordinere eller aftale priser konkurrenter imellem. Vi er ikke - og har aldrig været - en del af nogen form for fælles prissætning

Q8

- Da corona kom, faldt priserne stille og roligt ned og i takt med, at man er ude i samfundet igen, forventede man, at de steg. Det gjorde de meget hurtigt. Tidligere var der jo priskrig, og du kunne finde forskellige priser på tankstationer i nærheden af hinanden. Det kan du ikke nu, siger han til TV 2 Kosmopol.

- Når efterspørgslen stiger, stiger prisen, men at priserne er så ens giver ikke rigtig mening. Det er ikke unormalt, at priserne ligger tæt, men det er unormalt, at de ligger tæt så lang tid, tilføjer han.

Spørg Os - Afstemning

_

Priskrigen efter corona udeblev

Priserne på benzin, der formentlig optager de fleste bilejere, fastsættes ud fra en række forskellige forhold, forklarer Ilyas Dogru. De afhænger af priserne på verdensplan og selvfølgelig efterspørgslen på benzin.

Ser man på prissætningen lokalt, er det konkurrencen, og dermed hvordan de andre tankstationer prissætter, der er absolut afgørende, og Ilyas Dogru undrer sig da også over, at ingen på det danske marked endnu har grebet chancen og sat sine priser et par øre ned.

Priser på benzin og diesel på en Circle K tankstation, 26. marts 2020.
Priser på benzin og diesel på en Circle K tankstation, 26. marts 2020.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forventningen var da også, at der ville ske en decideret priskrig på markedet efter corona, fordi verden igen begyndte at bevæge sig udendørs, forklarer han.

- Det var en priskrig, der skulle ske efter corona; At der kom så stor efterspørgsel, da samfundet åbnede, at tankstationerne ville gå i kødet på hinanden for at skaffe kunderne. Men det skete ikke, siger Ilyas Dogru.

Aftalt spil - og ulovligt?

I 2009 greb Konkurrencestyrelsen ind, da benzinselskaberne DK Benzin og OK ulovligt dikterede priserne på flere tankstationer.

De to selskaber truede i følge styrelsen flere forhandlere med at fjerne økonomiske tilskud, hvis forhandlerne skulle vælge at tage mindre for benzinen i forhold til listepriser og konkurrenters priser, og det var et brud på konkurrenceloven.

Det leder os videre til Sanne Bergs helt store undren, for det er et lignende scenarie, hun bekymrer sig for på det nuværende marked. Derfor spørger TV 2 Kosmopol Ilyas Dogru: Er de faste priser resultatet af aftalt spil benzinselskaberne imellem?

- Vi savner, at der kommer en priskrig, og det har vi stadig til gode, men derfra og så til at sige, at det er aftalt spil, ja, det tør jeg ikke gå i retten med, for så tror jeg, at jeg taber sagen. Vi har ingen konkrete beviser på, at der skulle være aftalt spil, svarer FDMs chefkonsulent.

Benzinselskaber afviser

Men hvad siger benzinselskaberne egentlig selv, når de bliver præsenteret for Sanne Bergs mistanke?

OK, der har næsten 700 tankstationer fordelt over hele landet, afviser blankt.

- Det kan vi klart afvise. Prisen på brændstof er først og fremmest afhængig af verdensmarkedsprisen på olie, og OK tager udgangspunkt i Rotterdam-noteringen, siger Rasmus Boserup, der er kommunikationschef hos OK, til TV 2 Komopol.

Han forklarer, at det herefter er op til selskabets lokale forhandlere at prissætte og sørge for at være konkurrencedygtige.

Læs det fulde svar fra OK

"Standerprisen varierer alt efter den lokale priskonkurrence, og det er op til vores forhandlere at prissætte og være konkurrencedygtige i lokalområdet. Vores oplevelse er, at forhandlerne generelt gør en stor indsats for at være konkurrencedygtige."

"Det er ikke utænkeligt, at der lokalt kan være perioder med mindre udsving end tidligere. Men vores praksis om at være konkurrencedygtig både nationalt og lokalt har ikke ændret sig."

DCC Energi, der driver de 230 Shell-stationer i Danmark, har - helt som Sanne Berg - konstateret, at der i en periode har været færre lokale udsving i priserne end bilister tidligere har været vant til, men selskabet mener, at de selv sørger for konkurrencedygtige priser:

- Shell-tankstationerne er kendt for at sælge kvalitetsbrændstof til konkurrencedygtige priser. Det er, og har længe været, en helt bevidst position i markedet, siger Søren Møller Maretti, der er retaildirektør i DCC Energi, til TV 2 Kosmopol.

- For at sikre dette sætter vi dagligt vores priser ud fra olieprisen på verdensmarkedet, og så følger vi nøje konkurrencesituationen lokalt, så vi altid har en konkurrencedygtig pris på pumperne.

Læs det fulde svar fra DCC Energi

"For DCC Energi og Shell stationerne er prisen på pumperne og langs vejene kun ét af flere konkurrenceparametre. Vi vægter som nævnt også kvaliteten af brændstoffet, tilgængelighed af stationerne og det at have attraktive tilbud på vores brændstofkort. Eksempelvis kan bilister med et Shell Card, tilknyttet en rabataftale med en af vores samarbejdspartnere, som noget nyt, få helt op til 30 øre i fast rabat per liter."

Hos Q8, der har 107 tankstationer i Danmark, vil man på ingen måde associeres med mistanken om aftalt spil selskaberne i mellem, Marie Sheye Lund, der er communication manager hos Q8, siger til TV 2 Lorry:

- Det er ulovligt at koordinere eller aftale priser konkurrenter imellem. Vi er ikke - og har aldrig været - en del af nogen form for fælles prissætning.

Læs det fulde svar fra Q8

"Vores brændstofpriser fastsættes på baggrund af den internationale dagspris på brændstof, som er et udtryk for størrelsen af det daglige udbud og efterspørgsel."

"Vi prissætter desuden efter den lokale konkurrencesituation, og da alle tankstationer har pligt til at skilte med priserne på vores standardbrændstoffer, vil man kunne opleve, at brændstofpriserne i et givent område ligger tæt op ad hinanden. Det er et generelt kendetegn for markedet og derfor ikke noget, der relaterer sig til en særlig periode eller lignende."

"Som forbruger er produktsortimentet for standardbrændstoffer meget ens - både i forhold til pris, anvendelse og kvalitet. I Q8 forsøger vi derfor i høj grad at adskille os ved at tilbyde eksempelvis Premium- og biobrændstoffer, bilvask, mad på farten mv., hvor vi kan skabe individuelle købsoplevelser."


Med en markedsandel på fire procent mener direktøren hos Goon, der har 173 tankstationer i landet, at selskabet ikke kan tage æren for prisdannelsen på de danske tankstationer.

- Vores salgspris er den pris, der vises på standeren og prisskiltet. Afhængig af udviklingen i noteringsprisen og dollarkursen kan der fra dag til dag ske ændringer til denne pumpepris, derudover kan lokale markedsforhold og indberetninger vi får herfra, ligeledes give anledning til ændringer i vores pumpepris, siger Mick Kjær.

Læs det fulde svar fra Goon

”De danske benzinpriser kommer ud fra en prisdannelse som indeholder produktprisen (international notering for det raffinerede olieprodukt), dollarkursen samt afgifter (afgift for benzin udgør mere end 50% af slutprisen på benzin) plus det tillæg vi skal betale til raffinaderierne for at hente brændstoffet i lastbiler og dermed mindre mængder end noteringen, som er baseret på hele skibsladninger."

"Dette vil alt andet lige være det samme for de andre selskaber med tankstationer, med mindre forskelle i tillæg til raffinaderierne – så omkostningerne helt generelt er meget ens for alle selskaberne."

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er man opmærksom på priserne.

- Vi er opmærksomme på konkurrencesituationen på markedet, som vi holder øje med. Situationen er ikke ensbetydende med, at der er foregået noget ulovligt. Der kan være andre forklaringer, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jens Gormsen, i en skriftlig kommentar TV 2 Kosmopol.

Tak til Sanne for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik