På siden her finder du TV2Lorry’s regler for god opførsel på TV 2 Lorrys sociale profiler.
Alle har ret til at ytre sig, og det er vigtigt, at alle kan føle sig hørt. Men af samme grund vil vi gerne sikre os, at alle kan lide at være med i debatten!
Vis hensyn og accepter også de mennesker, som du måtte være uenig med.
Der sidder rigtige mennesker ude bag skærmene med ægte følelser. Skriv til dem i kommentarfeltet, som du ville tale til dem ved middagsbordet.
Vores moderatorer forbeholder sig retten til at fjerne indhold på alle sociale profiler, der:
Vores moderatorer fjerner eller blokerer brugere, der gentagne gange overtræder retningslinjerne, eller personer der laver særligt grove overtrædelser.
Det vil altid i sidste ende være op til TV 2 Lorrys ansatte at lave afvejninger af, hvad der ikke overholder retningslinjerne.
Der vil kunne opstå gråzoner, hvor du som bruger kan være uenig, men det er vores sider, vores regler og vores beslutninger, der gælder.
Vi forsøger at være til stede alle steder, men det kan ikke altid lade sig gøre. Vi gør vores bedste. Opdager du alligevel kommentarer, som bryder med retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os ved at skrive til os på den pågældende sociale platform.
Indholdet på TV 2 Lorrys profiler, og hvem vi måtte følge eller være venner med, er ikke et udtryk for TV 2 Lorrys holdninger.
Ønsker du at læse om vores etiske retningslinjer, kan du finde dem her: https://www.tv2lorry.dk/etiske-retningslinjer
Ønsker du at klage, kan du læse mere om mulighederne her: https://www.tv2lorry.dk/tv2lorry/klager
Særligt for Facebook:
Skriv med din personlige profil, hvor fornavn og efternavn fremgår.
Fællesprofiler kan blive udelukket. Sider, som ikke er verificeret, kan blive udelukket.
Hvis der er mistanke om, at en profil er falsk, vil den blive blokeret. Det er op til brugeren selv at bevise ægtheden af sin private profil.