Medlemskab af repræsentantskabet på TV 2 Kosmopol

Har du lyst til at lære TV 2 Kosmopol bedre at kende? Vil du være med til at give input til TV 2 Kosmopols programindhold?

Vil du udpege medlemmer til TV 2 Kosmopols bestyrelse?


Så kan du ansøge om at blive enkeltmedlem af repræsentantskabet på TV 2 Kosmopol.

Repræsentantskabet har to vigtige opgaver:

  • At fungere som programråd

  • At vælge medlemmer til bestyrelsen hvert andet år


Der afholdes to årlige aftenmøder og jobbet er ulønnet.

TV 2 Kosmopols repræsentantskab er garant for stationens folkelige forankring i regionen. Medlemmerne udpeges af det regionale kultur- og samfundsliv, heriblandt folkeoplysningen, seer- og lytterorganisationer, idræt, arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. Disse udgør i alt 48 pladser.

Og så er der enkeltmedlemspladserne - seks i alt, som du kan ansøge om. Det er bestyrelsen, som udpeger enkeltmedlemmerne efter ansøgning.

Skriv om dig selv, - køn, alder, bopæl (du skal bo i TV 2 Kosmopols sendeområde), samt hvad lige præcis du vil bidrage med i repræsentantskabet. Iflg. Vedtægter for TV 2 Kosmopols repræsentantskab kan folketingsmedlemmer, folkevalgte medlemmer af regionale og kommunale råd, bestyrelses- og dialogfora-medlemmer og ansatte ved konkurrerende TV- og radiostationer ikke være medlemmer af Repræsentantskabet eller vælges til bestyrelsen.

Se vedtægterne her:

— Vedtægter for TV 2 Kosmopols repræsentantskab - februar 2021, 1.92 MB

Send din ansøgning til bestyrelsesformanden for TV 2 Kosmopol, Mads Kæmsgaard Eberholst, på maeb@tv2kosmopol.dk

Privatlivspolitik:
Her kan du se vores privatlivspolitik for jobansøgere: www.tv2kosmopol.dk/privatliv-job