Anette spørger: Hvad dækker 'had' i hadforbrydelser over?

Folketinget skal tage stilling til et borgerforslag, der skal gøre det lettere at straffe såkaldte hadforbrydelser. Men hvem skal loven beskytte, og mod hvad?

Had er ifølge Den Danske Ordbog en meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af. 

Og alle kan dømmes for en hadforbrydelse mod andre, uanset hvilken baggrund man har. 

Men det er ikke alle slags forbrydelser baseret på had, der kan lede til en dom for en hadforbrydelse.

Forbrydelsen skal være motiveret af had til og forestillinger om en persons race, etnicitet eller tro.

Nu har et borgerforslag med et ønske om mere klarhed og flere kriterier i loven om hadforbrydelser fået nok underskrifter til, at Folketinget skal overveje det.

Det har fået Anette Jensen fra Albertslund til at stille et spørgsmål på vores Spørg Os side, og det begynder sådan her:

- Jeg ønsker en uddybning af forslaget vedrørende hadforbrydelser - helt eller delvist, skriver hun.

Der er tre nye ønsker i lovforslaget: 

Kønsidentiteter og handicap skal inkluderes i diskriminationskriterierne, og selve hadet skal vægte tungere.

De tre nye krav til lovgivningen fra Lovforslag 1930
De tre nye krav til lovgivningen fra Lovforslag 1930

Hel eller delvis motivation

Vi kan måske bedst forklare det hele eller delvise hadmotiv med den oplevelse, som social og sundhedsassistent Musah Kalyango fra Kvistgård havde sidste år i et tog i Helsingør.

Han følte selv, at han blev udsat for en hadforbrydelse, men endte med at blive straffet på lige fod som sin overfaldsmand for sagens kerne: En voldssag på grund af en en mulig ridse på den anden mands cykel.

Ifølge Musah Kalyango blev han slået ned - og han blev kaldt hadefulde ting, der relaterer til den anden mands had til og forestillinger om Kalyangos afrikanske rødder.

Musah Kalyango refererer det sådan her:

- Han råber, at han er træt af udlændinge, negere og perkere, der kommer og udnytter vores land. At vi ikke laver noget.

- Han råber, at jeg er en neger og en abe. Jeg hører ikke til i det her land, for Danmark er et vikingeland.

Politiet sigtede ikke den anden mand for hadefuld racisme, da de mente at episoden bundede i uoverensstemmelsen omkring mandens ridsede racercykel, og derfor ikke var fuldt racistisk motiveret. Skaden på cyklen var et såkaldt delvist motiv for, at manden udtalte sig racistisk over for Musah Kalyango.

Så når lovforslaget ønsker, at 'det skal tydeliggøres i lovgivningen, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan være motiveret af had', sigter den på, at det i Musah Kalyangos tilfælde burde have været muligt at få prøvet hans sag som en hadforbrydelse på den halvdel af hadet, der handlede om Kalyango som en sort person med rødder i et andet kontinent.

Hadforbrydelser

Forslagsstillerne erkender, at der i loven lige nu godt kan dømmes efter delvist motiv, men påpeger også, at der ofte ikke dømmes for det, især når det gælder minoriteter. 

Derfor vil de gerne have det skrevet mere specifikt ind i lovgivningen (paragraf 81 stk. 6 og 266b i Straffeloven). Med det håber de, at flere kan dømmes for hadforbrydelser mod minoriteter, som dermed opnår ikke større, men samme beskyttelse som resten af samfundet

For Musah Kalyango var den racistiske del af overfaldet faktisk den værste:

- Det, der gjorde mest ondt, var at han overfaldt mig og råbte de racistiske ting foran de børn, jeg var sammen med, siger han til os.

Ikke kun for minoriteter

Anette Jensen har omvendt været ude for oplevelser, der skyldes had fra en gruppe, der tilhører en minoritet:

- Jeg har fået brændt min første bil af. Den nye bil, som kun var en måned gammel, fik punkteret alle fire dæk , samt flænset hele siden op. Det skulle angivelig være et hævnmotiv over guderne må vide hvad, fortæller hun, og spørger om det principielle:

- Er det sådan, at hvis jeg, som tilhører den såkaldte majoritet, er udsat for en målrettet "forfølgelse" og giver udtryk for min frustration, vil være den der bliver straffet, fordi de tilhører en minoritet?

Dette er et af vores Hurtige Svar

Nej. Loven om hadforbrydelser er ikke kun rettet mod det had og de forestillinger, der er om minoriteter, og loven giver minoriteter og majoriteten den samme beskyttelse.

Hvis en person fra majoriteten bliver forfulgt og chikaneret af en minoritet, og det kan bevises, at forfølgelsen sker på baggrund af den forfulgtes race, etnicitet, religion, nationalitet, seksualitet eller handicap, kan minoriteten, der chikanerer, også blive dømt for en hadforbrydelse, uanset personens egne tilhørsforhold. 

Tak til Anette Jensen for spørgsmålet!