Ny aftale kan lukke for optag på flere gymnasier i hovedstadsområdet

Som en del af den nye aftale skal mellem seks og ni gymnasier med blandt andet en stor andel af ikke-vestlige indvandrere lukkes og genåbnes.

Et flertal på Christiansborg har aftalt en ny model for optag på gymnasiale uddannelser.

Som en del af den nye aftale skal mellem seks og ni gymnasier stoppe for optag af elever i et år.

Det er de gymnasier, der ifølge aftaleteksten er kommet ind i en "negativ spiral" og oplever en mere og mere skæv elevsammensætning samt færre og færre ansøgninger.

quote Sammensætning er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Et af formålene er ifølge aftaleteksten at gøre op med, at elevgrundlaget er ude af balance på en række gymnasiale uddannelsessteder.

"Elevsammensætningen på en række afdelinger afspejler langt fra befolkningen i området, hverken i forhold til elevernes sociale, kulturelle eller etniske baggrund. Eksempelvis er nogle afdelinger med en høj andel elever med ikke-vestlig herkomst i dag bl.a. presset af manglende søgning fra elever med dansk herkomst."

"Dette kan være med til at skabe parallelsamfund og gøre det vanskeligere at sikre dannelseselementet i de gymnasiale uddannelser," står der i aftalen. 

Flere gymnasier i Lorrys sendeområde

Hvilke seks til ni gymnasier, der er tale om, er ikke offentliggjort endnu. Men onsdag udsendte Børne- og Undervisningsministeriet en liste over de STX-afdelinger i Danmark med højest andel af elever med ikke vestlig baggrund.

På denne liste var blandt andet Høje-Taastrup Privat Gymnasium, NEXT - Sydkystens gymnasium, Københavns Private Gymnasium, U/NORD Lyngby Handelsgymnasium og Herlev Gymnasium og HF.

De fem gymnasier, der alle ligger i Lorrys sendeområde, kan muligvis blive nødt til at lukke og genåbne for optaget af elever i et år.

Nedenfor kan du se to faktabokse, der viser henholdsvis hvilke danske gymnasier, der har størst tilgang og de STX-afdelinger størst andel af ikke-vestlige elever. (Artiklen fortsætter efter faktaboksene).

Gymnasier med størst tilgang af ikke-vestlige elever:

Elever med ikke-vestlig herkomst på stx-afdelinger

Ifølge Dansk Folkepartis undervisningsordfører Marie Krarup vil det være med til at ændre kulturen.

- Vi skal ikke have sharia eller islamisering på gymnasierne i Danmark. Det er derfor, Dansk Folkeparti er med i aftalen.

- Vi ønsker ikke gymnasier, som er domineret af muslimsk kultur, siger hun ved præsentationen af aftalen.

Det er dog et forfejlet billede at tegne af eksempelvis Next gymnasium i Ishøj (Sydkysten) og Albertslund (Vestskoven). Det mener den administrerende direktør for Next, Ole Heinager. 

quote Eleverne render altså ikke rundt med knive og snakker sharialov. De får tegnet et helt forkert billede af, hvordan gymnasierne er

Administrerende direktør for Next, Ole Heinager.

- Next Vestskoven er et nybygget gymnasium, der var ved at lukke, men ved lokale initiativer fik vi vendt udviklingen. Nu er det overansøgt. Folk er på venteliste - også dem, der har søgt gymnasiet som 1. prioritet. Det er et meget velfungerende gymnasium i dag, siger han. 

- Eleverne render altså ikke rundt med knive og snakker sharialov. De får tegnet et helt forkert billede af, hvordan gymnasierne er.

- Hvorfor skal man så tage 30 procent af eleverne her og flytte til en anden skole? Problemet er her, at algoritmerne ikke tager højde for den menneskelige faktor, siger Ole Heinager.  

Strammere styring med pladserne på gymnasier

Aftalen indebærer også et nyt system for, hvordan eleverne skal optages på de gymnasiale uddannelser.

Den nye model bygger på to forskellige modeller.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.

Mens der i resten af landet ikke ændres meget på måden, der fordeles elever på. Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser, sikre en større fordeling:

- Modellen bygger på en styring af, hvor mange elever den enkelte uddannelsesinstitution må optage, så uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne fjernes, står der i en pressemeddelelse om aftalen.

- Samtidig gøres små gymnasier i tyndtbefolkede områder bæredygtige, blandt andet ved at indføre minimumskapaciteter.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bliver der mindst 84 elever - det der svarer til tre hold - per årgang på hver uddannelse.

- Vi løser, at gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning.

- Der er kommet en sammensætning, hvor elever søger de gymnasier, de har hørt om fra deres venner. Så bliver det sjovt nok sådan, at de ligner hinanden, dem der går på gymnasierne.

- Sammensætning er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk.

Aftalen er indgået af regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Venstre og De Konservative har på forhånd meldt ud, at de mener, at aftalen efter deres mening i for høj grad indskrænker de unge menneskers frie valg.