Overblik: Er dit sogn i fare for at blive lukket ned?

Statens Serum Institut offentliggør nu smittetal med coronavirus helt ned på sogneniveau. Det er disse tal, der afgør, hvilke sogne der bliver lukket ned. Du kan finde status på netop dit sogn længere ned i artiklen.

Det kan være svært at holde det fulde overblik over corona-situationen. Især på sogneniveau. I denne artikel kan du se, hvordan det ser ud i netop dit sogn.

Ved du ikke, hvilket sogn du hører til, kan du også søge dette frem. 

Her er de nedlukkede sogne og dem, der er i fare for at blive det

Kilde: Overblik: Er dit sogn i fare for at blive lukket ned?

Er du i tvivl om, hvilket sogn du bor i? Du kan søge på din adresse på dette link. 

Sådan bliver et sogn automatisk lukket ned

Hvis et sogn over opfylder alle disse tre kriterier, bliver det automatisk lukket ned:


• Mindst 1000 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage


• Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage.


• Positivprocent på mindst 3 procent de seneste syv dage.



Kilde: Sundhedsministeriet

Her er der flest nye smittede i forhold til indbyggertallet

Kilde: Overblik: Er dit sogn i fare for at blive lukket ned?

De automatiske restriktioner indeholder blandt andet nedlukninger af grundskoler, klubtilbud, uddannelsesinstitutioner, kulturaktiviteter samt lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Derudover får kommunerne flere beføjelser – blandt andet muligheden for at lukke butikker og serveringssteder ned.

- De relative grænser for antallet af smittede per 100.000 indbyggere og positivprocenten er ens for alle sogn, men den med mindst 20 smittede gør, at de mindste sogn kan blive reddet af gongongen, siger professor Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet. Han er en del af den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsministeriet.

Reglen er tilføjet for at undgå alt for tilfældige nedlukninger.

- Man laver en nedlukning for at stoppe smittekæder. Hvis der er få smittede, så er det ikke proportionalt at lukke ned for alting, siger Jakob Stoustrup.

Nedlukningerne af både kommuner og sogn skal ophæves, når de har ligget under grænseværdierne i en uge.

Professor Jakob Stoustrup regner med, at kortet vil ændre sig.

- Den oplagte faldgrube er at tro, at de grå bliver ved med at være grå. Med genåbning og nu den accelererede genåbning vil vi forvente, at der kommer bevægelse på den dårlige måde i det her billede, siger Jakob Stoustrup og tilføjer:

- Jeg håber og regner med, at danskerne også vil opføre sig forsvarligt under den kommende lempelse.

Sådan har vi gjort

Denne artikel blev første gang udgivet den 16. april 2021 på TV 2.dk. 


Vi har matchet de seneste smittetal på sogneniveau fra Statens Serum Institut med sognegrænserne i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitets "Danmarks Administrative Geografiske Inddeling" for at visualisere smittetrykket så detaljeret som muligt.


Der er for mange sogne tale om meget små tal. Helt ned til en enkelt positiv. Det kan i de mindst og tyndest befolkede områder give nogle meget høje incidenstal (smittede per 100.000 indbyggere). Derfor skal tallene læses med varsomhed, da der kan ligge meget få smittede til grund for dem.


For at beskytte personhenførebare oplysninger har Statens Serum Institut også indført en "diskretionering" for sogn med meget få testede i perioden:


- I det tilfælde, at der er sogne, hvor mindre end ti indbyggere i sognet ikke har ladet sig teste i løbet af 7-døgns-opgørelsesperioden, vil sognets værdier for incidens, antal smittede og positivprocent være beregnet ud fra et princip om, at indbyggertallet er ti personer lavere, end hvad der faktisk er opgjort. Denne diskretionering af sognene er udført i henhold til at beskytte personhenførbare oplysninger, skriver Statens Serum Institut i deres beskrivelse af datafilerne.


Begrebet "den seneste uge" rummer også en nuance. Der er tale om en periode, der går syv dage tilbage, men som først begynder to dage før dags dato. Der bliver altså set bort fra de seneste to dages testresultater. Det skyldes, at det tager op til to dage fra podningen, til testresultatet er der. Derfor er de seneste to dages testresultater ufuldstændige.


Data fra Statens Serum Institut er desuden udgivet uden sogne-ID, hvilket øger risikoen for fejlmatches på sogn. Finder du uoverenstemmelser, så kontakt os på mail. Statens Serum Institut arbejder på at forbedre deres datasæt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik