Kommune satser millioner på nye inklusion-skoleklasser: "Det giver ufattelige fordele"

Stigende udgifter til specialskoler giver politikerne hovedpine, og derfor investerer Gladsaxe Kommune nu millioner i en ny type skoleklasse, der skal sikre, at flere børn bliver i folkeskolen.

Flere og flere skolebørn sendes på dyre specialskoler i disse år, og det giver kommunalpolitikerne hovedpine.

Tæt på én ud af 20 - eller helt præcist 4,5 procent - af landets skoleelever modtager i dag undervisning i en specialklasse eller på en specialskole. 

Det er den højeste andel i ni år, viser en rapport fra Social- og Indenrigsministeriet, og udviklingen går stik mod skiftende regeringers inklusionsmål, der lyder, at flest mulige børn skal blive i folkeskolen.

quote Det er et meget positivt tiltag at have ambitioner om at skabe et inkluderende læringsmiljø, så alle børn har mulighed for at gå i deres lokale skole og på den måde blive en del af børnefællesskaberne i og udenfor skolen

Janne Hedegaard Hansen, forskningsleder ved Københavns Professionshøjskole

Alene i Gladsaxe Kommune vokser udgifterne til specialskoleundervisning i år med 6,4 millioner kroner, har kommunens Børne- og Kulturforvaltning regnet sig frem til.

Derfor har kommunalpolitikerne i Gladsaxe besluttet at investere et årligt millionbeløb i en ny undervisningsmetode, der kaldes co-teaching.

- Vi forsøger at styrke skolernes inklusionskraft. Altså hvordan skolerne kan sikre, at flest mulige forskellige børn kan være i de almindelige klasser, siger Trine Bjerg, der er leder af støtte og inklusion på skoleområdet i Gladsaxe Kommune.


Co-teaching-metoden er relativt ukendt i Danmark, men nu bliver det amerikanske koncept altså for første gang afprøvet i stor stil i Gladsaxe Kommune.

Målet er at knække udgiftskurven på specialskoleområdet og sikre, at flere børn med særlige behov bliver i kommunens folkeskoler i stedet for at flytte til dyre specialskoler.

Flere lærere i klassen

Metoden betyder, at der i 0. klasse på Buddinge Skole, hvor modellen blandt andet afprøves, ikke bare er en børnehaveklasseleder i klassen, men også en lærer med specialpædagogisk ekspertise. 

- Det giver nogle ufattelige fordele i forhold til at være der på forskellig vis for børnene og i undervisningen, siger Tina Borgaard, der er børnehaveklasseleder og udgør den ene halvdel af makkerparret i 0. klassen.

Hun forklarer, at metoden giver lærerne et bedre øje for børnenes individuelle behov og dagsform, og de kan tilpasse undervisningen løbende henover skoledagen.

Tror på investeringen

På Gladsaxe Rådhus har Serdal Benli (SF), der er 2. viceborgmester i kommunen, også en klippefast tro på, at investeringen i co-teaching-klasserne vil føre til bedre inklusion i folkeskolen.

- Vi startede med fem skoler, og nu prøver vi at udvide til alle vores folkeskoler, så vi får specialuddannede lærere og personale, der kan gå ind og understøtte undervisningen sammen med lærerne på almenområdet med de nødvendige kompetencer, der skal til for også at kunne rumme børn med specialpædagogiske behov, siger han.

quote Vores oplevelse er, at den tydelighed og forudsigelighed, som systemerne skaber, giver børnene ro og hjælper dem med at forstå, hvad de skal. Vi synes, vi kan mærke en forskel

Tina Borgaard, børnehaveklasseleder i co-teaching-klasse

Satsningen er en konsekvens af et årti med stigende udgifter til specialskoler i Gladsaxe Kommune. En økonomisk udfordring, som har ramt de fleste kommuner i landet.

Fra kommunens forvaltning lyder den kontante melding i et referat fra et byrådsmøde i september måned, at de stigende udgifter på området skal nedbringes, og det skal ske gennem "en styrkelse af inklusionsindsatsen i folkeskolerne" - blandt andet ved at oprette co-teaching-klasserne.

Foreløbigt har Gladsaxe Kommune besluttet at investere 12 millioner kroner om året i co-teaching-klasserne, og pengene skal bruges på at rulle 20 klasser ud fordelt på 11 forskellige folkeskoler i kommunen. 

Klarer sig bedre

Janne Hedegaard Hansen er forskningsleder ved Københavns Professionshøjskole og forsker i inklusion i folkeskolen og co-teaching. Hun vurderer, at det lige præcis er løsninger som Gladsaxe Kommunes, der er brug for i danske folkeskoler.

- Jeg synes, det er et meget positivt tiltag at have ambitioner om at skabe et inkluderende læringsmiljø, så alle børn har mulighed for at gå i deres lokale skole og på den måde blive en del af børnefællesskaberne i og udenfor skolen, siger hun.

Janne Hedegaard Hansen skal evaluere co-teaching-satsningen i Gladsaxes skoler i et forskningsprojekt. Og hun er heller ikke i tvivl om, at co-teaching-klasserne kan blive en god investering.

quote Forskningen viser, at børn i et inkluderende læringsmiljø klarer sig bedre end børn, der er i et specialtilbud. Både når det gælder deres læring, deres trivsel og deres sociale liv

Janne Hedegaard Hansen er forskningsleder ved Københavns Professionshøjskole

- Forskningen viser, at børn i et inkluderende læringsmiljø klarer sig bedre end børn, der er i et specialtilbud. Både når det gælder deres læring, deres trivsel og deres sociale liv, siger hun.

Tilbage i 0. klasse på Buddinge Skole er de foreløbige erfaringer med co-teaching også gode, fortæller Tina borgaard og Charlotte Rønnebæk Larsen, der har arbejdet sammen i et par måneder. 

Skaber ro

De er begge begejstrede for metoden, fordi den kobler læring med naturlige skift og bevægelse i løbet af skoledagen, og det gavner børnene, mener de.

- Hos os er der fem borde, og på hvert bord er der en aktivitet. Det kan være finmotorisk, eller hvor vi skal op og bruge kroppen, forklarer Charlotte Rønnebæk Larsen. 

- Samtidig kører vi faglige opgaver med at skrive eller stave eller rimeopgaver eller modellervoks, hvor man skal forme et bogstav. Det tilrettelægger vi særligt, når vi har bogstav- og talarbejde, siger hun.

quote Jeg kan se, at det her virker, men i det øjeblik jeg står der alene i klassen, så kan jeg ikke gøre det, jeg gør nu

børnehaveklasseleder i co-teaching-klasse

Begge lærere har lagt mærke til, at undervisningsmetoden også skaber ro.

- Vores oplevelse er, at den tydelighed og forudsigelighed, som systemerne skaber, giver børnene ro og hjælper dem med at forstå, hvad de skal. Vi synes, vi kan mærke en forskel, siger Tina Borgaard.

De er også enige om, at en co-teaching-klasse med to lærere kan rumme flere børn med særlige behov, end en almindelig skoleklasse kan i dag.

- De visuelle systemer, vi bruger, er med til at regulere de børn, der har en uro inde i sig. Uanset hvad man har af diagnoser. Det vigtige er, at der er sat rammer op, og at vi er to til at støtte op omkring børnene, siger Charlotte Rønnebæk Larsen.

Normering bekymrer

Men bagsiden af medaljen er også blevet tydelig for det nye makkerpar. I co-teaching-konceptet gælder normeringen med to lærere pr. klasse nemlig ikke et helt skoleår.

- Jeg kan se, at det her virker, men i det øjeblik jeg står der alene i klassen, så kan jeg ikke gøre det, jeg gør nu, siger Tina Borgaard.

Den del af konceptet bekymrer også Louise Weinrich Jakobsen, der sidder i forældrebestyrelsen på Buddinge Skole.

- Co-teachers kan gå ind og gøre noget godt i en periode og klæde læreren på, men forsvinder så igen på et tidspunkt, og så står læreren - godt nok med nogle gode nye kompetencer - alene tilbage i klassen med 28 børn, siger hun.

Men leder af støtte og inklusion på skoleområdet i Gladsaxe Kommune Trine Bjerg mener ikke, der er grund til den bekymring.


Kan nå langt

- Jeg tror, at man vil kunne nå rigtig langt med en co-teacher på hver årgang. Det er også den model, vi kender fra USA. Og så vil der desuden være læsevejledere og pædagoger ind over samspillet, og alt i alt vil de sammen kunne skabe rigtig meget godt, siger hun.

Trine Bjerg er heller ikke bekymret for, at børn med diagnoser eller andre udfordringer drukner i co-teaching-klasserne.

- Lige nu sidder der jo også en masse børn i folkeskolen, som har forskellige udfordringer, og der sidder også børn, som er rigtig dygtige, som også kan opleve ikke at blive mødt på deres niveau, siger hun og fortsætter:

- Jeg er optaget af, at vi kan øge kvaliteten denne vej, så alle i langt højere grad kan blive mødt på de behov, de har.

Ifølge Janne Hedegaard Hansen handler det i sidste ende om prioritering, hvis Gladsaxe Kommunes investering skal give afkast.

Hun medgiver, at det ville være ideelt at tilbyde co-teaching året rundt i alle fag i alle skoleklasser. 

Men det kalder hun "urealistisk".

- I stedet for prioriterer man og vurderer, hvor behovet er. Fuldstændig som vi kender det fra folkeskolen, når man har ansat støttepædagoger eller støttelærere, og hvor man også finder ud af hvilke børn og klasser, der har det største behov. Og så sætter man ind der, siger hun.