Se listen: Så meget tjener din borgmester på bijob
Langt de fleste borgmestre i hovedstadsområdet har lønnede sidehverv, og mange tjener store summer på dem. For en enkelt borgmester giver det en samlet løn, der er højere end statsministerens.
Rundt regnet får borgmestrene i hovedstadsområdet hver især en løn på cirka en million kroner om året for at stå i spidsen for deres kommuner. Nogle tjener lidt mindre og andre lidt mere - det kommer an på kommunernes indbyggertal.
Men det beløb giver ikke det fulde billede.
For størstedelen af borgmestrene har bijob, som de også tjener penge på, og det er ofte betragtelige beløb. For tre borgmestre fra Vestegnen er det over en halv million kroner om året.
Med tre uger til kommunalvalget i 2021 har TV 2 Lorry lavet en oversigt, der viser, hvilke lønnede sidehverv de 34 borgmestre i Hovedstadsområdet har, og hvad de får af vederlag og honorarer for at bestride dem. I gennemsnit er det 198.384 kroner for dem hver.
Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup topper listen med en indtjening på 766.686 kroner om året udover sin borgmesterløn. Han er efterfulgt af Steen Christiansen (S) fra Albertslund, der får 592.555,79 kroner, og på tredjepladsen kan Henrik Rasmussen (K) fra Vallensbæk supplere sin borgmesterløn med 500.745 kroner.
I den anden ende af skalaen har kun fire borgmestre i hovedstadsområdet oplyst, at de ikke har nogle lønnede sidehverv.
Lars Weiss fra Socialdemokratiet er overborgmester i Københavns Kommune.
Fra 1. april 2021 får han 1.363.786 kroner om året i borgmestervederlag.
Lars Weiss tiltrådte som overborgmester den 29. oktober 2020 efter partifællen Frank Jensen.
I 2020 havde Lars Weiss flere lønnede hverv, som han fratrådte, da han blev overborgmester. I samme forbindelse indtrådte han i bestyrelsen i KL, hvilket giver et årligt honorar på 68.634 kroner.
Roskilde
Roskilde
Tomas Breddam fra Socialdemokratiet er borgmester i Roskilde Kommune.
Fra 1. april 2021 får han 1.216.915 kroner om året i borgmestervederlag.
I 2020 havde han ingen andre lønnede hverv.
I alt: 1.216.915 kroner.
Gribskov
Gribskov
Anders Gerner Frost fra Nytgribskov er borgmester i Gribskov Kommune.
Fra 1. april 2021 får han 1.087.210 kroner om året i borgmestervederlag.
I 2020 havde han ingen andre lønnede hverv.
I alt: 1.087.210 kroner.
Rødovre
Rødovre
Britt Jensen fra Socialdemokratiet er borgmester i Rødovre Kommune.
Fra 1. april 2021 får hun 1.087.210 kroner om året i borgmestervederlag.
Britt Jensen tiltrådte som borgmester den 31. marts 2020 efter partifællen Erik Nielsen.
I 2020 havde Britt Jensen som borgmester ingen andre lønnede hverv.
Dragør
Dragør
Helle Barth fra Venstre er borgmester i Dragør Kommune.
Fra 1. april 2021 får hun 884.968 kroner om året i borgmestervederlag.
Helle Barth tiltrådte som borgmester den 1. juni 2021 efter partifællen Eik Dahl Bidstrup.
I 2020 havde Eik Dahl Bidstrup ingen andre lønnede hverv.
Det politiske spil
Oversigten viser kun borgmestrenes bijob, men også menige medlemmer af en kommunalbestyrelse kan have lønnede sidehverv. Det kan for eksempel være bestyrelsesposter i kommunale forsyningsselskaber.
- De poster, der er bundet til kommunalbestyrelsen, kan man fordele, som man vil. Det er noget, der kan spille en rolle i konstitueringen, fortæller Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Disse lønnede sidehverv - der også kaldes "kommunale ben" - kan altså være en del af forhandlingerne, når der skal etableres et flertal efter et kommunalvalg.
- Det kan være årsagen til, at nogle borgmestre ikke har en masse vellønnede poster. De har været nødt til at betale med dem for at få støtte til en konstituering, lyder det fra Roger Buch.
Robert Klemmensen, der er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, stemmer i.
Så meget tjener statsministeren
- Det er meget interessant med konstitueringerne. Det er ikke altid den kønneste side af det danske demokrati, som vi ser her, konstaterer han.
Det er nemlig noget, der tit foregår i det skjulte.
- Vi (valg- og kommunalforskere red.) har svært ved at få data og dokumentere præcis, hvad der foregår, men vi har helt klart en formodning om, at der ofte handles med de her poster. Man kan sige, at vi har anekdotisk evidens for, at det fungerer sådan – altså vi hører det på vandrørene, lyder det fra Robert Klemmensen.
Det er der også flere borgmestre, der bekræfter overfor TV 2 Lorry.
I Greve Kommune var fordelingen af de kommunale ben således en del af konstitueringsprocessen efter seneste valg.
- Når man har en partner, man skal samarbejde med, så skal de også have en del af kagen, lydet det fra borgmester Pernille Beckmann fra Venstre.
Sådan forholder det sig også i Gribskov.
- Økonomien i det betyder noget - også for den samlede konstituering. Det vil jeg være ærlig omkring, fortæller borgmester Anders Gerner Frost fra Nytgribskov, der dog selv har fravalgt lønnede sidehverv.
Flere kasketter på
Flere af borgmestrene argumenterer for, at deres egne bijob skaffer dem indsigt og indflydelse på kommunernes vegne.
Steen Christiansen fra Socialdemokratiet er borgmester i Albertslund, og han mener, at han gennem sine mange bestyrelsesposter får mulighed for at “tale sin kommunes sag.”
- Men den helt overvejende fordel er, at jeg gennem de her poster har et omfattende netværk, og i politik handler alt jo om relationer, hvis man vil påvirke tingene.
Sådan har vi gjort:
For de to forskere er det dog åbenlyst, at der kan opstå interessekonflikter, når man som borgmester har flere kasketter på og på samme tid tjener penge på disse bijob.
- Det store problem er jo, at man kan komme i tvivl om, hvis interesser de her folkevalgte varetager. Er det for virksomhedernes? Er det kommunernes? Eller er det deres egne privatøkonomiske interesser? Det er ikke hensigtsmæssigt, at det kan være uklart, lyder det fra Robert Klemmensen.
Lovgivningen er således, at en politiker skal trække sig, hvis vedkommende er inhabil i en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsen.
- Det er fint nok, at vi har regler, men det bliver hurtigt lidt kunstigt. En borgmester kan godt være inhabil og blive sendt udenfor døren, hvis man i kommunalbestyrelsen sidder med en sag om forsyningsselskabet, hvor han er bestyrelsesformand. Men alle ved jo godt, hvad borgmesteren vil have, der bliver besluttet, og så kan det være svært at gøre det modsatte af det, lyder det fra Roger Buch.
På baggrund af en anbefaling fra den såkaldte Vederlagskommission besluttede Folketinget for fem år siden at efteregulere borgmestrenes løn, hvilket førte til, at deres vederlag blev forhøjet med lidt over 30 procent.
Vederlagskommissionen havde også en anbefaling om, at løn fra de bijob, som borgmestrene bliver udpeget eller valgt til af kommunen, så skulle modregnes i vederlaget. Den anbefaling valgte Folketinget ikke at følge.
Efterfølgende har enkelte af landets borgmestre - dog ikke nogen i Hovedstadsområdet - selv valgt at frasige sig løn fra disse bijob.
- Det er nok et forsøg på at sende et signal til vælgerne om, at man føler sig tilstrækkeligt aflønnet, lyder det fra Robert Klemmensen.
Han forventer ikke, at mange flere vil komme med samme udmelding.
- Det har nok fundet sit niveau. Borgmestrene deler jo en interesse i at modtage de her penge.
Og så længe de gør det, så vil debatten om borgmestrenes lønnede sidehverv formentlig poppe op fra tid til anden.
- Med den lønstigning, som borgmestre fik for nogle år siden, så er de nået op på ret højt niveau. Man kan altid diskutere, hvad der er en rimelig løn. Mange steder er borgmestrene på fuld højde med ministre og nogle endda statsministeren. Så er det svært at argumentere for, at man får for lidt i løn, afslutter Roger Buch.
