Stevns Kommune vil hive tre borgere fra byen Hårlev i Højesteret i en efterhånden langvarig sag om et stykke grund på grænsen mellem kommunalt og privat ejendom.
Her mener kommunen, at borgerne har indlemmet et kommunalt naturareal på i alt 1.350 kvadratmeter som private haver.
Sagen tager udgangspunkt i et naturbælte mellem grundene og et industrikvarter, hvor beplantningen fungerer som et genebælte ved at begrænse udsyn, affald og støj fra industrivirksomhederne.
Ifølge kommunen skal borgerne i de tre hustande over tid have indlemmet arealet som private haver - to påstås at have taget 300 kvadratmeter, mens en tredje skal have gjort 750 kvadratmeter til en del af egen have.
Omvendt mener borgerne at have hævd over arealet efter flere årtier, hvor kommunen ikke har gjort krav på det - og det gav Østre Landsret for nylig borgerne medhold i, efter byretten i første omgang havde givet kommunen medhold.
Principiel sag
Alligevel har et flertal i kommunalbestyrelsen i Stevns besluttet at søge om at få sagen indbragt for Højesteret.
Det skriver Stevns Kommune i en pressemeddelelse.
- Det er en utrolig træls sag, som både har trukket ud for længe og kostet for meget. Omvendt finder jeg også sagen så principiel, at vi bliver nødt til som ansvarlig myndighed at følge sagen helt til dørs, udtaler Flemming Petersen (V), der er formand for kommunens plan-, miljø og teknikudvalg.
Tvisten mellem kommunen og borgerne har flere år på bagen. Tilbage i 2015 blev Stevns Kommune opmærksomme på det, der i deres øjne er en problematik, da de udførte et tilsyn med genebæltet og opdagede, at området fremstod som en del af borgeres haver.
Efter forgæves dialog med borgerne valgte kommunen at stævne dem, og ved Retten i Roskilde vandt kommunen sagen.
Men her valgte grundejerne at anke til Østre Landsret, og efter længere behandlingstid omstødte landsretten byrettens dom og gav grundejerne medhold i maj måned. Det skete blandt andet med det argument, at der er gået så lang tid siden, at borgerne inddrog naturbæltet, at de nu har vundet hævd over det.
En af grundejerne er Jens Viggo Moesmand, som til lokalavisen Dagbladet Køge har fortalt, at retssagerne mod kommunen har haft store omkostninger.
- Vi er tre pensionistfamilier, som jeg vil kalde os, der har måttet leve med den her sag i mange år. Det har både haft økonomiske og menneskelige omkostninger. Der er ikke nogen forsikring, der dækker os ind, og vi har derfor måttet tro på, at vores sag var så stærk, at vi ville vinde, har han tidligere udtalt til Dagbladet Køge.
- Det er ikke i orden
Men den dom er et flertal bestående af 15 af de 18 medlemmer i byrådet i Stevns Kommune altså ikke enige i.
- Jeg var meget overrasket, da vi modtog dommen fra Landsretten i maj måned. For mig er der helt enkelt tale om, at nogle borgere uretmæssigt har taget noget, som ikke er deres. Og ikke nok med det: Udover at de har taget noget, som ikke er deres, så ødelægger de det også for de borgere, som ellers bor i området, fordi læbæltet mister sin funktion som genebælte i forhold til at beskytte villakvarteret mod for eksempel støj og affald, siger Flemming Petersen (V) og fortsætter:
- Det synes jeg og flertallet bag beslutningen ikke er i orden.
Derfor søger Stevns Kommune nu om at få sagen til Højesteret, hvor tvisten kan blive afgjort én gang for alle.
Inden det kan ske, skal Procesbevillingsnævnet dog godkende kommunens ansøgning. En sådan tilladelse gives kun i situationer, hvor en sag har principiel karakter.
Kommer sagen for Højesteret har Kommunernes Landsforening givet tilsagn om at gå ind i sagen, da sagen har principiel karakter og potentielt kan få betydning for mange kommuner.
Taber Stevns Kommune sagen, enten ved at få afvist sagen af Procesbevillingsnævnet eller efter dom i Højesteret, vil de tre grundejere kunne overtage arealet.
