Højesteret har nu afgjort en sag, der begyndte som en mindre nabostrid om fælles strømkabler, der løb gennem en beboers hus:
Den fælles forsyningsledning må ikke fjernes.
En kold eftermiddag i februar sidste år var Lean Milo på vej hjem på sin cykel ned ad Krusemyntegade på Østerbro i København, da han så, at hele den ene side af rækkehusene på vejen var mørklagt.
Det viste sig, at det ikke var en almindelig og tilfældig strømafbrydelse.
Deres nabo, der bor i rækkehuset for enden af vejen, havde varslet, at han ville afbryde strømforbindelsen. Det havde han tilmed fået byrettens ord på, at han var i sin ret til.
Så der stod hele rækken af huse uden lys, varme, tv og internet.
Sagen kort:
Sagen handler om en række byggeforeningshuse på Krusemyntegade i København. Det yderste hus af rækkehusene ligger ud mod Kronprinsessegade, og det er herfra, hele rækken af huse får elektricitet via et strømskab på gaden. Ledningerne går fra skabet gennem det yderste hus og videre til de øvrige beboere. Ejeren af det yderste hus fandt den store samling ledninger generende, da de begrænsede hans ønsker om at bygge om i huset.
Ejeren forsøgte at forhandle med naboer og grundejerforening, og han havde et ønske om, at der blev trukket strøm ude på gaden - i stedet for gennem husene. Men det argument faldt ikke i god jord.
Sagen kom i byretten, og her fik manden i enderækkehuset lov til at afbryde strømmen. Dermed gjorde han, som han allerede havde bebudet, og naboerne stod nu uden varme, strøm, internet og telefon.
Nu har Højesteret afgjort, at grundejeren ikke må fjerne den fælles strømforsyning. Skal den flyttes, skal vedkommende selv betale omkostningerne
Fra nabostrid til principsag
Grundejerforeningen tog sagen videre i Østre Landsret, hvor de fik fuldt medhold.
Landsretten pålagde grundejeren, der havde taget strømmen, at genetablere strøm samt tv- og internetforsyningen til beboerne på Krusemyntegade. Hertil fik grundejeren i enderækkehuset forbud mod at afbryde forbindelserne igen.
Nu er stridigheden afgjort i Højesteretten, hvor der nu er sat et punktum i sagen:
Fællesledningen må ikke fjernes, og den skal fortsat kunne forsyne de øvrige beboere, hvis den bliver flyttet, lyder dommen.
Lean Milo er beboer i et af rækkehusene, og han kan nu ånde lettet op:
- Det er en kæmpe lettelse på mange måder. Vi har holdt vejret. En ting er kroner og ører i sagen, en anden ting er den følelse man har, når ens hus pludselig er lagt ned uden el og bredbånd. Så finder man lige pludselig ud af, hvor vigtige de to forsyninger er.
Advokat Dan Terkildsen fra advokatfirmaet Lundgrens har repræsenteret grundejerforeningen i sagen, og han er tilfreds men ikke overrasket over Højesterettens afgørelse.
- Det var en god dag på kontoret i går. Jeg er 100 procent tilfreds, siger han.
Dommen fastslår, at i alle tilfælde, hvor der er en fælles forsyningsledning, kan man ikke fjerne den. Ledningen kan dog flyttes, således at den stadig forsyner de øvrige beboere. Dette skal grundejeren, der ønsker ledningen flyttet selv betale for.
Artiklen fortsætter efter billederne...
''Gæsteprincip'' gælder ikke
Rækkehusbebyggelsen har fælles strømforsyning, og ved det sidste hus på rækken står der et el-skab, hvorfra ledningen går ind i endehuset og videre til de næste huse.
Beboeren af endehuset ville i forbindelse med en renovering af sit eget hus, fjerne fælles-ledningen da han får strøm andetsteds. Det fik beboeren sidste år fik byrettens ord på, at han havde ret til, grundet det såkaldte ''gæsteprincip''.
Men dette ''gæsteprincip'', har både Østre Landsret og Højestretten afgjort ikke gælder i dette tilfælde:
- Højestretten fastslår, at når der er tale om en fælles forsyningsledning, kan man ikke bruge gæsteprincippet. Man må ikke afbryde forbindelsen, og hvis man skal bygge om, skal det ske, så den fælles forsyningsledning bevares. Og det skal modparten betale, siger advokat Dan Terkildsen.
Hvorfor gælder gæsteprincippet ikke i denne sag?
Advokat Dan Therkildsen forklarer gæsteprincippet således:
- Hvis jeg ejer et stykke jord, kan du få lov til at lægge en ledning. Skal jeg som ejer bygge om, og derfor gerne vil have ledningen fjernet, skal jeg fjerne ledningen og selv betale omkostningerne. Det ser man for eksempel ved offentligt anlægsarbejde. Højesteret siger efter min opfattelse helt klart, at dette princip ikke finder anvendelse, når der er tale om en fælles forsyningsledning. Alle ejer ledningen i fællesskab, derfor kan gæsteprincippet ikke bruges.
En afgørende sag
Denne dom er ikke kun vigtig for grundejerforeningen i Krusemyntegade. Afgørelsen har også betydning for, hvordan andre foreninger kan styre deres fælles forsyning.
- Det er en meget væsentlig afgørelse. Hvis modparten havde fået ret, så kunne lignende ske med alle fællesforsyningsledninger, ikke kun dem i andre byggeforeningshuse men også i rækkehuse. Hvis vi havde tabt sagen, så ville det være enormt indgribende, siger advokat Dan Therkildsen.
Elselskabet Radius Elnet, leverer strøm til husene og har fulgt sagen.
De oplyser, at der er mange beboelser i København, der har strømforsyning via et fælles kabel. De kan nu sænke skuldrene:
- Var dommen gået den anden vej, så kunne konsekvenserne have været ganske betydelige, da vi så kunne have risikeret en omfattende og omkostningsfuld omlægning af ledninger, som i sidste ende ville have ført til højere priser for vores kunder, siger Jens Fossar Madsen, administrerende direktør hos Radius Elnet.
TV 2 Lorry har været i kontakt med ejeren på enderækkehuset, som accepterer Højesterettens afgørelse.
Han mener, at han længe havde forsøgt at skabe dialog i grundejerforeningen, og er tilfreds med afgørelsen, der betyder, at han har lov til at flytte fællesledningen, som før var synlig i hans bolig.
