Er ”perker” racistisk? Her er sprogforskerens forklaring på det omstridte ord

Er det i orden at kalde andre mennesker "perker"? Vi har spurgt tre personer, der har en holdning til det udskældte ord - og to forskere, der kan gøre os klogere på, hvor ordet kommer fra - og hvorfor nogen siger det.

"Tre små perkere på Enghaveplads. Ude på mission for at slinge noget stash. En fra Pakistan, to fra Tyrkiet. Alle blev busted og taget af politiet."

Med reference til børnesangen om de tre kinesere på Højbro Plads, indleder rapperen Ataf Khawaja 2009-nummeret, 'Tre små perkere', med en historie om tre gode venner, der er ja, ude på ballade.

quote Når du tager ejerskab over det, er det en hån mod dem, der siger det. Vi har taget ordet til os nu

Ataf Khawaja, rapper

Mens ordet "perker" defineres af Dansk Sprognævn som nedsættende over for en bestemt gruppe, og Ataf Khawaja selv anser ordet som racistisk, så insisterer rapperen alligevel på at sige det om sig selv - og om sine venner. 

- Når du tager ejerskab over det, er det en hån mod dem, der siger det. Da jeg hørte ordet første gang, var det nedsættende. Det var racister, og dem, der var frustrerede i deres liv, der kanaliserede det mod andre. Vi har taget ordet til os nu. Det gjorde vi allerede i 80’erne, og det gør jeg i 'Tre små perkere', siger Ataf Khawaja TV 2 Lorry.

Ataf Khawaja siger, at det er afgørende, at man lytter til dem, det handler om, når det kommer til at vurdere, om man må sige bestemte ord.
Ataf Khawaja siger, at det er afgørende, at man lytter til dem, det handler om, når det kommer til at vurdere, om man må sige bestemte ord.
Foto: Privatfoto

Det betyder dog ikke, forklarer han, at andre må sige det til ham.

- Der er højreorienterede, der mener, at fordi nogen siger perker om sig selv, så må de også sige det om andre. Det svarer til, at kvinder godt kan kalde sig selv for en "bad bitch", men hvis jeg siger til dig nu: "Mami, du ligner en bad bitch", så er det ikke ok, for vi kender ikke hinanden, siger Ataf Khawaja.

De fleste kan nok nikke genkendende til, at der de seneste år er opstået mange nye sproglige koder og regler for, hvad man må - og måske især, hvad man ikke må - kalde andre mennesker. 

Mange ord, der engang blev brugt af mange, anses i dag for at være ekstremt stødende og politisk ukorrekte. Det gælder eksempelvis ordene "neger" og "eskimo", og det kan efterlade enkelte tilbage med spørgsmålet: Jamen, hvad må jeg så sige?

Revolution, gæstearbejdere og oliekrise - sådan blev ordet til

Ataf Khawaja siger, at det er afgørende, at man lytter til dem, det handler om - den gruppe, man af en grund ønsker at omtale. Han påpeger eksempelvis ordet "eskimo" - et ord, der har også været i vælten de seneste par år.

Mange af de mennesker, som betegnelsen blev brugt om, fortalte nemlig, at de opfattede ordet som ekstremt nedsættende - og netop af den grund, skal man lade være med at bruge det, mener Ataf Khawaja.

Rapperen er uforstående overfor de personer, der alligevel insisterer på at bruge begreber som "neger", "eskimo" og "perker".

- Jeg synes, det er en offergørelse af sin egen uvidenhed. Gør det ondt på dig, at du ikke må sige "neger"? Eller synes du bare, det er irriterende, at du lige skal lave en ændring i måden, du snakker på? Nogen gange bliver det for dumt. Det handler bare om at lære hinanden at kende.

"Du må sige alt, men hvad får du ud af det?"

Og det er da netop også det, journalist og klummeskribent, Ayse Dudu Tepe, har gjort. Hun har nemlig også valgt at tage ordet "perker" til sig og bruge det om sig selv i nogle bestemte sammenhænge.

Det er, forklarer hun, en reaktion på, at andre har brugt ordet i negative sammenhænge mod hende.

- Det er aldrig blevet brugt af etniske danskere som andet end nedsættende overfor mig. Jeg er blevet kaldt det mange gange. Det har været en del af en hverdag, at det var det ord, jeg fik kastet i nakken. "Din perker, skrid hjem," siger hun til TV 2 Lorry.

- Når jeg hører en etnisk dansker bruge det ord, så er det et nedsættende og racistisk ord, og et udtryk for et ønske om, at vi ikke skal være i det her land.

Ligesom Ataf Khawaja har Ayse Dudu Tepe har ikke meget til overs for folk, der fastholder deres ret til at sige ord som "perker", "neger" eller "eskimo", selvom de godt ved, at ordene kan opfattes som stødende.
Ligesom Ataf Khawaja har Ayse Dudu Tepe har ikke meget til overs for folk, der fastholder deres ret til at sige ord som "perker", "neger" eller "eskimo", selvom de godt ved, at ordene kan opfattes som stødende.
Foto: Privatfoto

Ayse Dudu Tepe forklarer, at når hun bruger ordet om sig selv, kan det i nogle sammenhænge bidrage til at skabe en slags fællesskab.

- Det er en måde for os at sige, at der er ingen af os, der er ofre. Vi er mega stærke mennesker, og det er en måde at sige "Fuck jer, ja, I bruger det nedsættende om os, men vi bruger det til selv at styre fortællingen om, hvordan det ord skal bruges."

quote Du må sige alt, men hvad får du ud af det? Har du fået det ud af det, at du kunne insistere på din ret til at sige det? Fint nok, men så sidder der 10 mennesker og tænker, at du ikke er en særlig fed person at være sammen med

Ayse Dudu Tepe, klummeskribent, journalist og model

- Vi, der er vokset op med det, har taget ejerskab over det, og det er blevet en ting iblandt os at kalde hinanden det. For os er der en mærkbar forskel, for vi bruger det ikke nedsættende, vi bruger det for at understrege, at der er noget, vi har til fælles med hinanden, siger hun.

Du kan kalde dig selv perker - betyder det så, at jeg også må?

- Hvorfor skulle du det? svarer Ayse Dudu Tepe hurtigt, og denne journalist har ikke noget svar.

Ligesom Ataf Khawaja har Ayse Dudu Tepe har ikke meget til overs for folk, der fastholder deres ret til at sige ord som "perker", "neger" eller "eskimo", selvom de godt ved, at ordene kan opfattes som stødende.

Minoritetsgrupper tager nedsættende betegnelser til sig

- Jeg har oplevet, at folk har insisteret på at bruge n-ordet. Dem, der insisterer på det, bare fordi de har ret til det - ja, det har ikke noget med ytringsfrihed at gøre, siger Ayse Dudu Tepe.

- Du må sige alt, men hvad får du ud af det? Har du fået det ud af det, at du kunne insistere på din ret til at sige det? Fint nok, men så sidder der 10 mennesker og tænker, at du ikke er en særlig fed person at være sammen med.

"Som Grundtvig sagde, så er man menneske først"

Özlem Cekic er tidligere medlem af Folketinget for SF, og i dag er hun generalsekretær for Foreningen Brobyggerne - en forening, hvis formål er at "bygge bro" mellem befolkningsgrupper.

Og hvor både Ataf Khawaja og Ayse Dudu Tepe gerne bruger ordet "perker" om sig selv, forholder generalsekretæren sig lige modsat.

Özlem Cekic er tidligere medlem af Folketinget, og i dag er hun generalsekretær for Foreningen Brobyggerne. Hun er netop udkommet med bogen "Tak for kaffe," der handler om, hvordan dialogen er udfordret.
Özlem Cekic er tidligere medlem af Folketinget, og i dag er hun generalsekretær for Foreningen Brobyggerne. Hun er netop udkommet med bogen "Tak for kaffe," der handler om, hvordan dialogen er udfordret.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

- Jeg ved godt, det er blevet en del af sproget, men jeg ville aldrig tage ordet på mig, for ordet siger ikke noget om mig. Det er tværtimod en måde, folk stempler mig på, og det ville jeg aldrig gøre mod mig selv.

Özlem Cekic forklarer til TV 2 Lorry, at hun især har oplevet ordet blive brugt mod hende, når hun har modtaget hadefulde mails med en gennemgående racistisk ordlyd, og hver gang hun hører ordet - online eller i virkeligheden - gør det ondt på hende.

Ordene "skvulper" frem og tilbage

- Jeg kan huske engang, jeg stod på gaden og var ved at låse min cykel op, og en dame sneg sig ind og sagde "skrid hjem, perker." Inden jeg nåede at reagere, var hun gået. Jeg kendte hende ikke, husker hun.

- Al menneskeligheden og al ligeværdigheden er væk i ordet. Det signalerer, at du er anerledes - og ikke bare anderledes, men også forfærdelig anderledes. Det er meget stemplende og ekstremt dæmoniserende. Folk bruger ordet for at sige, at de er den overlegne, og at jeg ikke har den samme værdi som dem, siger hun.

Adspurgt, om hun forstår, at der er nogen, der har svært ved at finde rundt i, hvad der er politisk korrekt og ikke-stødende at sige om andre grupper, svarer Özlem Cekic:

- Jeg har ikke et behov for at generalisere og give grupper øgenavne. Som Grundtvig sagde, så er man menneske først. Jeg forstår ikke, hvorfor det er vigtigt at definere folk ud fra deres hudfarve og ud fra deres etnicitet.

Har du en holdning til ordet "perker"?