”Valgnatten får det grimmeste frem i folk” – Det sker der bag de lukkede døre

Når vi lige om lidt sætter vores kryds på stemmesedlen til kommunalvalget, kan det virke som afslutningen på tre ugers valgkamp.

Men når du har sat dit kryds, så er valget langt fra slut. Tværtimod.

Faktisk er dramaet ofte først lige begyndt. For når stemmerne bliver talt op, skal borgmesterkæden og magten fordeles under den såkaldte konstituering.

Og her kan kommunalpolitik være en særdeles beskidt affære. Historisk er der flere eksempler på dramaer, hvor politikerne har fundet de lange og skarpe knive frem i kampe, hvor både bedrag og borgmesterkup har stjålet overskrifterne.

Pia Allerslev er tidligere fagborgmester i Københavns Kommune og nuværende politisk kommentator for TV 2 Lorry i forbindelse med kommunalvalget.

Hun vurderer, at det kræver, at man er knivskarp, taktisk dygtig og har lille portion held, hvis man skal vinde spillet om magten.

- Sådan en aften handler det om at have is i maven. Man skal være en god krejler og en god pokerspiller. Man skal være klar til at handle kynisk, og så skal man have heldet med sig, siger hun.

Spillet om magten og de historiske dramaer, dem vender vi tilbage til.

Lad os begynde med at få lidt fakta på plads. Den såkaldte konstituering handler kort sagt om at få fordelt magten og borgmesterkæden.

Men i modsætning til regeringsdannelsen ved folketingsvalg, hvor der er en klar forhandlingsstruktur med krav om dronningerunde og forhandlingsleder, så er der langt færre regler, når det kommer til at udpege en borgmester.

Det forklarer Robert Klemmensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- I kommunerne er der ingen regler for, hvordan processen skal forløbe. Så i det øjeblik man har et valgresultat, som man kan stole på, så går man i gang. Det betyder, at det bliver en uordnet og sommetider rodet proces, siger han til TV 2 Lorry.

Han peger på, at dramaerne og de vilde forløb ofte opstår, fordi tiden er en mangelvare, som er med til at sætte politikerne under pres.

- Der er et stærkt incitament til at komme først og få et flertal bag sig, fordi der hele tiden er mulighed for, at der er nogle andre, der kommer først. Derfor ser mange også ofte de her vilde forløb.

Pia Allerslev har som tidligere kultur- og fritidsborgmester samt børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune et indgående kendskab til konstitueringsaftaler.

- Konstitueringer er noget af det værste, der findes. Det er den aften, hvor alt det grimmeste i mennesker kommer frem, og man nærmest vil sælge sin gamle tante og sin mor for at få den udvalgspost, som man har drømt om.

- Der er intet godt at sige om konstitueringer, andet end når de er overstået, så skal man arbejde sammen igen, og så lander tingene, som de nu engang gør, siger hun.

Folk løber fra aftaler

Som borgmester og medlem af borgerrepræsentationen har Pia Allerslev selv flere gange siddet med bag de lukkede døre, når magten har skulle fordeles.

Ifølge Pia Allerslev begynder konstitueringen allerede i valgkampen, når politikere og partier taler sammen på kryds og tværs og går sammen i såkaldte valgforbund.

På selve valgaftenen begynder forhandlingerne ofte i takt med, at politikerne mødes, når valgstederne er lukket, og stemmerne endnu ikke er talt op.

- De første to-tre-fire timer, der ved man ikke så meget. Forhandlingerne er meget funderet på ”hvad nu hvis” og på gisninger, siger Pia Allerslev.

Derfor kan forhandlingerne også godt ændre karakter, når de allersidste stemmer er talt op.

- Jeg prøvede det i 2013, da det sidste valgsted blev talt op omkring halv tolv. Her gik Venstre fra seks til syv mandater. Der havde jeg siddet hele tiden og forhandlet med seks mandater. Syv mandater gav en borgmesterpost, fortæller hun.

Men foruden borgmesterposter, så er der også udvalgsposter og bestyrelsesposter, der skal fordeles. Pia Allerslev peger på, at netop det faktum er afgørende for, at der opstår de dramaer, som man tidligere har set.

- Det er den nat og den aften, hvor de næste fire år afgøres. Det er vanvittigt vigtigt, om man bliver borgmester eller første viceborgmester, udvalgsformand eller noget fjerde.

- Der er eksempler på folk, der løber fra aftaler eller laver nogle med nogle andre, fordi de kan få mere indflydelse.

Men selvom magten bliver fordelt på de lange knives nat, så er intet på plads, før den nyvalgte kommunalbestyrelse har afholdt sit konstituerende møde. Der sker mellem den 1. og 15. december i valgåret.

Kuppet for rullende kameraer

Et af de mest kendte og dramatiske eksempler på en konstituering, der skiftede karakter i sidste sekund er fra Lyngby-Taarbæk i 2009. Her blev de konservatives Rolf Aagaard-Svenden kuppet på det konstituerende møde for rullende kameraer.

Rolf Aagaard-Svendsen bød velkommen til det konstituerende møde og sagde til kommunalbestyrelsen, at ”vi får meget at se til hinanden i de kommende fire år”.

Han troede på det tidspunkt, at det var ham, der havde trukket det længste strå i de intense forhandlinger efter kommunalvalget.

Men det skulle vise sig, at han tog fejl, for der var blevet konspireret imod ham i kulisserne.

Det var Socialdemokratiet, der påbegyndte kongemordet på mødet. Simon Pihl Sørensen foreslog nemlig, at Søren P. Rasmussen fra Venstre blev borgmester. Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og SF bakkede op.

Rolf Aagaard-Svendsen måtte herefter give fortabt. Han pakkede sine pairer sammen og overlod mødeledelse og borgmesterstol til Søren P. Rasmussen

Forhandling til sidste sekund

Selvom Pia Allerslev ikke selv har været en del af et så dramatisk forløb, så har hun også selv prøvet, at tingene først blev afgjort ved det konstituerende møde.

- Jeg har oplevet, at det først faldt på plads, hvem der skulle have hvilken borgmesterpost ved mødet. Da man gik ind, vidste man ikke, om man skulle være kultur- eller beskæftigelsesborgmester.

Når vi sætter vores kryds ved det parti eller den person, som vi gerne vil vælge til kommunalvalget, så er det faktisk ikke sikkert, at krydset tæller der, hvor vi sætter det. Se eller gense forklaringen her.