Når vi om lidt skal sætte vores kryds på det parti eller den person, vi gerne vil vælge til kommunalvalget, så er det faktisk ikke sikkert, at krydset tæller der, hvor vi sætter det.
Stemmer bliver nemlig omregnet til byrådspladser ved hjælp af, det man kalder, den d'Hondtske metode, som er en matematisk fremgangsmåde.
Hvordan det foregår, kan du se i videoen længere nede, men det går i meget overordnede træk ud på, at man dividerer antallet af stemmer på en særlig måde.
Men metoden tilgodeser faktisk de større partier. Det har været kendt, lige siden man valgte at bruge den tilbage i 1909.
Derfor kan partier vælge at samle deres stemmer i puljer, der kaldes valgforbund.
Forvirret? Se forklaringen og hvad du skal være opmærksom på omkring d'Hondts metode og valgforbund i videoen her.
Et eksempel på at flere partier går sammen i valgforbund, kan du finde i alle kommuner - eksempelvis i Københavns Kommune.
Her er Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum og Alternativet i valgforbund med hinanden. Det betyder, at når du stemmer på et af partierne, stemmer du også på alle de andre.
For ved at pulje deres stemmer, står de stærkere, når pladserne skal fordeles blandt alle partierne, der stiller op.
Hvis de fire partier til sammen får to byrådspladser, så kan det altså være, at din stemme på eksempelvis Veganerpartiet bidrager til, at Alternativet får en plads.
- Der er mange mellemregninger, og vi må håbe, at vælgerne har forstået dem. Ellers kan man ende i den situation, at ens stemme går til et parti, man ikke sympatiserer med, siger professor i statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær til TV 2 Lorry.
Her blev fordelingen skæv
Han har sammen med professor emeritus Jørgen Elklit analyseret resultaterne ved det seneste kommunalvalg i 2017.
Ulrik Kjær blev temmelig overrasket, da beregningerne viste, præcis hvor mange kommuner, der endte med en skæv fordeling af pladser, som ikke hang sammen med antallet af stemmer på partierne.
d'Hondts og Sainte-Laguës metoder
Matematikeren Victor d’hondts metode indebærer, at man dividerer partier og valgforbunds stemmer med 1, 2, 3, 4 og så videre.
André Sainte-Laguës metode bruger i stedet ulige tal, når der skal divideres. Altså 1, 3, 5, 7 og så videre.
Pladserne bliver herefter fordelt efter de dividerede summer fra størst til mindst.
Kilde: Indenrigs- og boligministeriet og Ulrik Kjær.
- Jeg tænkte, det er løgn, og så regnede jeg det hele efter igen. Jeg vidste godt, at der ville være en ulempe for de små partier, men jeg vidste ikke, hvor markante konsekvenserne var, siger han.
For d'Hondts metode og valgforbund kan komme til at betyde, at partier med mindre end halvdelen af stemmerne alligevel får mere end halvdelen af pladserne i byrådet.
Det skete blandt andet for Socialdemokraterne i Roskilde og konservative i Høje-Taastrup ved kommunalvalget i 2017.
Og i Fredensborg Kommune fik Borgernes Stemme flere stemmer end Enhedslisten, men det var alligevel Enhedslisten, der endte med en plads.
Burde være "no brainer" at droppe d'Hondt
Derfor foreslår forskeren, at man dropper d’Hondt og byder velkommen til Sainte-Laguë , som lægger navn til en metode, der omregner stemmerne til pladser på en mere fair måde, mener Ulrik Kjær.
- Nu siger jeg det lidt hårdt, men det burde være en "no brainer" at ændre det. Men det at finde en politisk vilje til at gnidre ned i det her og ændre noget, der i forvejen er ret retfærdigt, til noget, der er mere retfærdigt, kan godt blive en udfordring, siger han.
Det er en politisk beslutning at ændre valgsystemer.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (A), har ikke haft mulighed for at besvare TV 2 Lorrys spørgsmål om at ændre omregningsmetoden, men Jyllands-Posten fangede ham på Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning og spurgte ind til emnet:
- Vi siger ikke, at intet kan laves om, men umiddelbart synes jeg, at vores valgsystem fungerer ret godt. Vores valg og kommunalbestyrelser er generelt ekstremt velfungerende. Det er min overordnede holdning, sagde Kaare Dybvad Bek til Jyllands-Posten i oktober.
_
_
