Valg i Region Hovedstaden: Relativt ukendt partisoldat skal løfte tung arv

Hvad er der på spil?

Landets med længder folkerigeste region med knap 1,9 millioner borgere og et budget på mere end 40 milliarder kroner skal vælge en ny politisk ledelse, som skal tage hånd om svære prioriteringer og beslutninger, der skal træffes omkring hovedstadsområdets hospitaler og den regionale udvikling.

Siden regionens tilblivelse i 2007 har regionsrådsformanden været socialdemokrat. Men nu er det store spørgsmål, om partiet kan holde fast i posten efter tabet af den markante profil Sophie Hæstorp Andersen (S), der i stedet går efter at blive overborgmester i København.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Siden han overtog posten som regionsrådsformand tidligere på året har Lars Gaardhøj fra Socialdemokratiet kørt sig selv i stilling til at få vælgernes opbakning til fortsat at stå i spidsen for Region Hovedstaden.

Lars Gaardhøj må regnes som favorit til posten, primært fordi han er spidskandidat for Socialdemokratiet, der formentlig vil løbe med størstedelen af stemmerne.
Selvom Lars Gaardhøj ikke er et specielt kendt ansigt i den brede befolkning – han fik ”kun” 2.709 personlige stemmer ved det seneste valg – har han alligevel over ti års erfaring som regionsrådspolitiker, hvor han har været en slags strateg og højre hånd for Sophie Hæstorp Andersen.
Senest har Lars Gaardhøj demonstreret sin evne til at lande brede forlig, da han i starten af september måned kunne præsentere en budgetaftale for det kommende år, hvor alle politiske partier i regionsrådet er med.

Hvem er førsteudfordrerne, og har de en chance?

Førsteudfordrerne er først og fremmest spidskandidat Martin Geertsen fra Venstre og dernæst spidskandidat Christoffer Buster Reinhardt fra Det Konservative Folkeparti.

De blå partier har for første gang valgt at lave et samlet valgforbund. Måske øjner de en chance for at overtage formandsposten, fordi den socialdemokratiske spidskandidat er ukendt for de fleste og dermed formentlig ikke vil få lige så mange personlige stemmer som sin forgænger, der trak over 60.000 af slagsen ved sidste valg i 2017.
Dengang var der omkring 100.000 stemmer til forskel på rød og blå blok, så der skal rykkes en del, før en blå kandidat kan mønstre stemmer nok til at få formandsposten.
Venstre gik tilbage ved seneste valg, og partiet står svagt på landsplan, hvilket kan være en ulempe for Martin Geertsen.
Omvendt forholder det sig for Det Konservative Folkeparti, der gik en anelse frem ved sidste valg, og som står stærkt på landsplan. Det kan være en fordel for Christoffer Buster Reinhardt. Det kan også gavne Det Konservative Folkeparti, at Helsingørs borgmester Benedikte Kiær stiller op, da hun er en markant politisk profil i hovedstadsområdet.

Og hvad kommer så til at fylde i valgkampen?

Det helt centrale emne er sundhedsområdet. Regionen har haft nogle grimme sager om mangelfulde fødselsforhold og en alarmcentral, der ikke tager telefonen.

Men også et yderst presset sundhedsvæsen og dårligt arbejdsmiljø for sundhedspersonalet og mangel på patientsikkerhed vil blive debatteret. Der er et efterslæb ovenpå coronapandemien og sygeplejerskernes strejke, der skal håndteres. Lange ventetider - også for unge der har brug for hjælp i psykiatrien - bliver derfor helt sikkert et stort emne i valgkampen. Og så er der problemer med byggeriet af et nyt superhospital i Hillerød, hvor budgetterne er overskredet, og der er store forsinkelser. Det betyder, at politikerne er nødt til at nedjustere blandt andet antallet af sengepladser og andre fysiske forhold, hvilket er blevet stærk kritiseret og mødt af stor bekymring.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Socialdemokraterne fik 28,4 procent af stemmerne og blev dermed det suverænt største parti. Venstre kom ind på andenpladsen med 13,8 procent af stemmerne, og Konservative fik tredjepladsen med 11,2 procent.

Følgende partier gik med i konstitueringen: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.

Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?

		Antal stemmer
1. Sophie Hæstorp Andersen (S) •	6,5% af alle afgivne stemmer	60.162
2. Martin Geertsen (V) •		23.754
3. Hans Toft (K) •		16.015
4. Karin Friis Bach (RV)•		12.652
5. Henrik Thorup (DF) •		11.966

Hvordan er pengene fordelt i regionens budgetter?

Budget 2019. Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Liberal Alliance indgik det første budget i valgperioden, der blandt andet bød på besparelser for 198 millioner og omprioriteringer for 215,6 millioner på hospitalerne. Mere personale til akutområdet og forbedringer af Sundhedsplatformen var blandt de ting, der omvendt blev prioriteret. Der blev desuden lavet en særskilt aftale om at bruge syv milliarder kroner over ti år på at renovere hospitalerne. Den aftale stod alle partier i regionsrådet bag.

Budget 2020. Aftalen om det andet budget i valgperioden blev indgået af Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Kun Dansk Folkeparti stod således udenfor. Hospitalerne blev for første gang i fire år friholdt for centrale sparekrav og fik tilmed en tilførsel på 303,3 millioner om året i fire år for at lette presset på økonomien. Der blev blandt andet også afsat midler til en styrkelse af psykiatrien.

Budget 2021. Året efter var alle partier i regionsrådet med i budgetaftalen, der blev indgået cirka et halvt år efter, at coronavirus lukkede landet ned. Fokus var på at normalisere forholdene på hospitalerne og nedbringe ventetiderne. Hospitalerne blev endnu engang friholdt for de store besparelser, og nogle tidligere aftalte besparelser på busruter med faldende passagertal blev sløjfet.

Budget 2022. Ved det nyligt indgåede budget var alle partier i regionsrådet endnu engang med i aftalen. Hospitalerne skal heller ikke spare denne gang, og der er blevet afsat penge til bedre forhold for de fødende.

Hvem har indgået valgforbund?

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Nye Borgerlige er samlet i et valgforbund.

Det samme er Hampepartiet, Feministisk Initiativ, Kommunisterne, Enhedslisten, Christiania-Listen og Kommunistisk Parti

Også SF, Radikale, Alternativet og Veganerpartiet er sammen i et valgforbund.

Det samme er Lokalliste i Region Hovedstaden, Copenhagen, Odins Vikingehær og Kærlighedspartiet Regnbuefolket Befri Christiania.

Endeligt har Lavere skatter og afgifter og Frihedslisten indgået valgforbund.

Socialdemokratiet står til gengæld 'alene' uden valgforbundsfæller.

Forudsigelsen

Socialdemokratiet har altid siddet på formandsposten i regionsrådet i Region Hovedstaden, og det bliver sandsynligvis også dem, der trækker det længste strå ved dette valg. På trods af nogle dårlige sager er der ikke noget, der for alvor indikerer, at det vil gå anderledes, end det plejer.

Valg i Region Hovedstaden: Relativt ukendt partisoldat skal løfte tung arv

Hvad er der på spil?

Region Hovedstaden

Mandatfordeling i regionsrådet

Hvem er favoritten og hvorfor?

Hvem er førsteudfordrerne, og har de en chance?

Og hvad kommer så til at fylde i valgkampen?

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?

Hvordan er pengene fordelt i regionens budgetter?

Hvem har indgået valgforbund?

Forudsigelsen

Sådan har vi gjort

Blå bog for Region Hovedstaden

Her er kandidaterne i Region Hovedstaden:

På forsiden lige nu

LIVE: 99 procent af Børsens kulturgenstande er reddet efter brand

Se med live fra beredskabets arbejde ved Børsen

- Den er god nok denne gang, råbte lærling, før flammerne åd sig ind på Børsen

Der er noget, danskerne ikke har lært om at gå på restaurant. Og det handler om opførsel

Nyt forsøg med genbrugeligt take-away emballage i København

Københavnsk sanger er den mest afspillede i verden

Kontakt

Om TV 2 Kosmopol

TV 2 Kosmopol

Job og praktik

Service