Sygeplejerskers strejke rammer 48 afdelinger i hovedstadsområdet: Se hvor her

Dansk Sygeplejeråd går i strejke, efter at medlemmerne har stemt nej til en ny overenskomstaftale og et efterfølgende mæglingsforløb. Se her, hvilke 48 afdelinger i Lorryland, der kan blive ramt.

OPDATERING
Clock19. jun 2021, kl. 09:05
Artiklen er opdateret, og der er foretaget grammatiske ændringer.

Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af sygeplejerskerne, strejker fra natten til lørdag - en strejke gældende for ti procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.

Dermed bliver 48 afdelinger i hovedstadsområdet ramt, og det gælder alt fra fertilitetsklinikker, neurologi og patienthoteller.

quote Der vil altid være grunde til, at vi ikke kan gå i konflikt, fordi det kan gå ud over patienter og borgere

Kristina Helen Robins, kredsformand DSR Hovedstaden

Det fremgår af et dokument fra DSR fra den 22. april 2021, som TV 2 Lorry har set.

Gennem denne artikel kan du løbende danne dig et overblik over, hvilke afdelinger på de forskellige hospitaler i TV 2 Lorrys sendeområde, der bliver ramt.

Amager og Hvidovre Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Strejken er blev allerede varslet den 22. april 2021, efter at et lille flertal af DSRs medlemmer tidligere stemte nej til den nye overenskomstaftale, hvor der især hersker stor utilfredshed med lønnen.

Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd stemte den 25. marts ved en urafstemning nej til resultatet af OK21-forhandlingerne.

Den overenskomstaftale, som et flertal af DSRs medlemmer stemte nej til, indebærer lønstigninger på lige over fem procent.

Siden da forsøgte parterne i et mæglingsforsøg at undgå strejke. Der har været unormal stor deltagelse, og omkring tre ud af fire medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har stemt.

Og også her stemte sygeplejerskerne klart nej.

Dermed har et flertal af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd afvist et forsøg på at nå en overenskomst for sygeplejerskerne

Det oplyser Forligsinstitutionen.

Dermed er der en strejke på vej for over 5000 sygeplejersker.

Medlemmerne skulle tage stilling til et mæglingsforsøg. Der har været en unormal stor deltagelse, og omkring tre ud af fire medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har stemt. Og det blev til et klart nej.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Herlev og Gentofte Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Det er ikke til at overse, at en pandemi har haft et godt tag i landet længe. Derfor spurgte TV 2 Lorry den 22. april, om DSR har haft med i tankerne, at hospitalerne er under et ekstra pres fra coronavirus for tiden, da de besluttede at varsle strejke.

Pandemi eller ej - der findes aldrig et godt tidspunkt for sygeplejersker og sundhedspersonale at strejke, lyder svaret:

- Det er klart, at vi har overvejet, at vi står i en pandemi-situation, men der er aldrig et tidspunkt, der er god timing for sygeplejersker. Der vil altid være grunde til, at vi ikke kan gå i konflikt, fordi det kan gå ud over patienter og borgere, uddyber Kristina Helen Robins:

- Det fortæller noget om vigtigheden af vores funktion. Vi kan ikke undværes, og det er det eneste kampskridt, vi har: At varsle en konflikt, siger hun desuden - og understreger, at alle livsvigtige funktioner vil blive varetaget i strejkeperioden.

Rigshospitalet - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke


Listen, som TV 2 Lorry præsenterer i denne artikel, er da også udarbejdet efter mange overvejelser fra DSRs side:

- Det er ud fra strategiske og politiske overvejelser i samarbejde med vores tillidsrepræsentanter, at vi har set på, hvor vi får størst effekt af en konflikt. Vi har valgt steder med et stort antal medlemmer, hvor vi også har tillidsfolk, siger Kristina Helen Robins.

Nordsjællands Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Historien her er lavet i samarbejde med TV 2 Østjylland, der også kan vise listen over, hvilke afdelinger der rammes i Østjylland.

Fra DSR lyder det, at der kan ske ændringer i listen.

KOMMUNER UDTAGET TIL STREJKE