"Tre små perkere på Enghaveplads. Ude på mission for at slinge noget stash. En fra Pakistan, to fra Tyrkiet. Alle blev busted og taget af politiet."
Med reference til børnesangen om de tre kinesere på Højbro Plads, indleder rapperen Ataf Khawaja 2009-nummeret, 'Tre små perkere', med en historie om tre gode venner, der er ja, ude på ballade.
Når du tager ejerskab over det, er det en hån mod dem, der siger det. Vi har taget ordet til os nu
Mens ordet "perker" defineres af Dansk Sprognævn som nedsættende over for en bestemt gruppe, og Ataf Khawaja selv anser ordet som racistisk, så insisterer rapperen alligevel på at sige det om sig selv - og om sine venner.
- Når du tager ejerskab over det, er det en hån mod dem, der siger det. Da jeg hørte ordet første gang, var det nedsættende. Det var racister, og dem, der var frustrerede i deres liv, der kanaliserede det mod andre. Vi har taget ordet til os nu. Det gjorde vi allerede i 80’erne, og det gør jeg i 'Tre små perkere', siger Ataf Khawaja TV 2 Lorry.
Det betyder dog ikke, forklarer han, at andre må sige det til ham.
- Der er højreorienterede, der mener, at fordi nogen siger perker om sig selv, så må de også sige det om andre. Det svarer til, at kvinder godt kan kalde sig selv for en "bad bitch", men hvis jeg siger til dig nu: "Mami, du ligner en bad bitch", så er det ikke ok, for vi kender ikke hinanden, siger Ataf Khawaja.
De fleste kan nok nikke genkendende til, at der de seneste år er opstået mange nye sproglige koder og regler for, hvad man må - og måske især, hvad man ikke må - kalde andre mennesker.
Mange ord, der engang blev brugt af mange, anses i dag for at være ekstremt stødende og politisk ukorrekte. Det gælder eksempelvis ordene "neger" og "eskimo", og det kan efterlade enkelte tilbage med spørgsmålet: Jamen, hvad må jeg så sige?
Revolution, gæstearbejdere og oliekrise - sådan blev ordet til
Ordet "perker" har vi kendt til siden 80'erne i det danske sprog, mener forklarer Marianne Rathje, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn - og som forsker i aggressiv sprogbrug.
- Når man går tilbage i vores arkiver, har vi engang svaret på et spørgsmål, og der har medarbejderne skrevet, at man første gang hørte ordet "perker" i 1985. Ordbogen definerer det som en person med mellemøstlig eller arabisk baggrund. Og der står, at det er nedsættende at bruge, siger hun.
Man mener, at "perker" er en sammensætning af "perser," der er en person, der tilhører den største etniske befolkningsgruppe i Iran, og "tyrker," der er en person fra Tyrkiet.
Det hænger sammen med, at man i forbindelse med 60'ernes mangel på arbejdskraft, inviterede gæstearbejdere til Danmark fra især Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Senere - i 1979 - var der revolution i Iran, og mange iranere flygtede fra deres hjemland som systemmodstandere af det nye styre, hvilket ligeledes førte mange til Danmark.
- Vi inviterede folk til at komme og arbejde, og samtidig fik vi senere en masse flygtninge fra Iran, så man slog de to ord sammen, så det dækkede begge grupper, forklarer sprogforsker Michael Ejstrup.
- Men så fik det konnotationer til noget skidt. Der kom oliekrise (i 1973 red.), og så havde vi pludselig ikke ligeså meget brig for dem, der var kommet hertil. Nogen sagde: "Så kan I flytte hjem igen", og de svarede: "Jamen, vi er jo hjemme. Vi er jo danskere," og så begyndte ordet "perker" at blive brugt som skældsord mod alle mellemøstlige personer, siger Michael Ejstrup.
Men hvorfor har man overhovedet brug for en fælles betegnelse for forskellige grupper og minoritetsgrupper? Michael Ejstrup svarer:
- Vi har et behov for at snakke om de ting, der er omkring os. Og jo mere forbudt noget er, jo større bliver vores trang til at snakke om det.
Ataf Khawaja siger, at det er afgørende, at man lytter til dem, det handler om - den gruppe, man af en grund ønsker at omtale. Han påpeger eksempelvis ordet "eskimo" - et ord, der har også været i vælten de seneste par år.
Mange af de mennesker, som betegnelsen blev brugt om, fortalte nemlig, at de opfattede ordet som ekstremt nedsættende - og netop af den grund, skal man lade være med at bruge det, mener Ataf Khawaja.
Rapperen er uforstående overfor de personer, der alligevel insisterer på at bruge begreber som "neger", "eskimo" og "perker".
- Jeg synes, det er en offergørelse af sin egen uvidenhed. Gør det ondt på dig, at du ikke må sige "neger"? Eller synes du bare, det er irriterende, at du lige skal lave en ændring i måden, du snakker på? Nogen gange bliver det for dumt. Det handler bare om at lære hinanden at kende.
"Du må sige alt, men hvad får du ud af det?"
Og det er da netop også det, journalist og klummeskribent, Ayse Dudu Tepe, har gjort. Hun har nemlig også valgt at tage ordet "perker" til sig og bruge det om sig selv i nogle bestemte sammenhænge.
Det er, forklarer hun, en reaktion på, at andre har brugt ordet i negative sammenhænge mod hende.
- Det er aldrig blevet brugt af etniske danskere som andet end nedsættende overfor mig. Jeg er blevet kaldt det mange gange. Det har været en del af en hverdag, at det var det ord, jeg fik kastet i nakken. "Din perker, skrid hjem," siger hun til TV 2 Lorry.
- Når jeg hører en etnisk dansker bruge det ord, så er det et nedsættende og racistisk ord, og et udtryk for et ønske om, at vi ikke skal være i det her land.
Ayse Dudu Tepe forklarer, at når hun bruger ordet om sig selv, kan det i nogle sammenhænge bidrage til at skabe en slags fællesskab.
- Det er en måde for os at sige, at der er ingen af os, der er ofre. Vi er mega stærke mennesker, og det er en måde at sige "Fuck jer, ja, I bruger det nedsættende om os, men vi bruger det til selv at styre fortællingen om, hvordan det ord skal bruges."
Du må sige alt, men hvad får du ud af det? Har du fået det ud af det, at du kunne insistere på din ret til at sige det? Fint nok, men så sidder der 10 mennesker og tænker, at du ikke er en særlig fed person at være sammen med
- Vi, der er vokset op med det, har taget ejerskab over det, og det er blevet en ting iblandt os at kalde hinanden det. For os er der en mærkbar forskel, for vi bruger det ikke nedsættende, vi bruger det for at understrege, at der er noget, vi har til fælles med hinanden, siger hun.
Du kan kalde dig selv perker - betyder det så, at jeg også må?
- Hvorfor skulle du det? svarer Ayse Dudu Tepe hurtigt, og denne journalist har ikke noget svar.
Ligesom Ataf Khawaja har Ayse Dudu Tepe har ikke meget til overs for folk, der fastholder deres ret til at sige ord som "perker", "neger" eller "eskimo", selvom de godt ved, at ordene kan opfattes som stødende.
Minoritetsgrupper tager nedsættende betegnelser til sig
Historisk set er det sket flere gange, at en minoritetsgruppe tager en nedsættende betegnelse til sig og bruger det om sig selv. Det ser man eksempelvis i USA, hvor ordet "neger" ofte bliver brugt i nyere musik, og samme fænomen ser man i Danmark med ordet "perker".
Netop det, mener sprogforsker Michael Ejstrup, er det helt rigtige at gøre, hvis man vil ændre på måden, et bestemt ord bliver brugt. Han forklarer:
- Ordet "perker" er blevet et skældsord. Det har bevæget sig ganske hastigt i den retning. Ordet "bøsse" har stadig en snert af historikken, men så tog de homoseksuelle ordet til sig og lukkede luften ud af ballonen. "Det må du gerne sige, jeg er ligeglad", og så er effekten forsvundet ud af skældsordet, siger han.
- Jeg tror, det er en god måde at gøre det på. For man tager våbnene fra modstanderen.
Sprogforskeren tror på, at ordet "perker" på sigt kan ende med at blive stuerent, men han påpeger:
- De eneste, der kan få det til at ske, er, hvis dem, der føler sig generet af det nu, tager det til sig eller siger: "Jeg er ligeglad". Når det sker, så er det slut, siger Michael Ejstrup.
- Jeg har oplevet, at folk har insisteret på at bruge n-ordet. Dem, der insisterer på det, bare fordi de har ret til det - ja, det har ikke noget med ytringsfrihed at gøre, siger Ayse Dudu Tepe.
- Du må sige alt, men hvad får du ud af det? Har du fået det ud af det, at du kunne insistere på din ret til at sige det? Fint nok, men så sidder der 10 mennesker og tænker, at du ikke er en særlig fed person at være sammen med.
"Som Grundtvig sagde, så er man menneske først"
Özlem Cekic er tidligere medlem af Folketinget for SF, og i dag er hun generalsekretær for Foreningen Brobyggerne - en forening, hvis formål er at "bygge bro" mellem befolkningsgrupper.
Og hvor både Ataf Khawaja og Ayse Dudu Tepe gerne bruger ordet "perker" om sig selv, forholder generalsekretæren sig lige modsat.
- Jeg ved godt, det er blevet en del af sproget, men jeg ville aldrig tage ordet på mig, for ordet siger ikke noget om mig. Det er tværtimod en måde, folk stempler mig på, og det ville jeg aldrig gøre mod mig selv.
Özlem Cekic forklarer til TV 2 Lorry, at hun især har oplevet ordet blive brugt mod hende, når hun har modtaget hadefulde mails med en gennemgående racistisk ordlyd, og hver gang hun hører ordet - online eller i virkeligheden - gør det ondt på hende.
Ordene "skvulper" frem og tilbage
Der er i dag ingen tvivl om, at ordet "perker" er nedsættende, og at det er skældsord, og sådan har det altid været. Ordet er nemlig "født" nedsættende, forklarer Marianne Rathje, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn - og som forsker i aggressiv sprogbrug.
- I modsætning til et ord som "neger", der oprindeligt ikke var nedsættende, har "perker" altid været et skældsord. Jeg tror, at ordet om 10 år bliver ved at være nedsættende. Jeg kan ikke komme på andre ord, der er født nedsættende og bliver stuerene. Det går som regel den anden vej, siger hun.
- Der har været mange forskellige betegnelser for mellemøstlige personer gennem tiden. Det startede med "fremmedarbejder", der kom først, som var neutralt, efter nogle år blev det belastet. Så blev det "gæstearbejder." Så prøvede man med "indvandrere", og hver gang sker der det, at det bliver belastet, og så finder man et andet udtryk, siger hun.
- De ord er ikke født nedsættende, men er blevet det efterhånden. Der kan man sammenligne med ordet "bøsse", som og skvulper frem og tilbage med at være nedsættende og ikke nedsættende.
- Jeg kan huske engang, jeg stod på gaden og var ved at låse min cykel op, og en dame sneg sig ind og sagde "skrid hjem, perker." Inden jeg nåede at reagere, var hun gået. Jeg kendte hende ikke, husker hun.
- Al menneskeligheden og al ligeværdigheden er væk i ordet. Det signalerer, at du er anerledes - og ikke bare anderledes, men også forfærdelig anderledes. Det er meget stemplende og ekstremt dæmoniserende. Folk bruger ordet for at sige, at de er den overlegne, og at jeg ikke har den samme værdi som dem, siger hun.
Adspurgt, om hun forstår, at der er nogen, der har svært ved at finde rundt i, hvad der er politisk korrekt og ikke-stødende at sige om andre grupper, svarer Özlem Cekic:
- Jeg har ikke et behov for at generalisere og give grupper øgenavne. Som Grundtvig sagde, så er man menneske først. Jeg forstår ikke, hvorfor det er vigtigt at definere folk ud fra deres hudfarve og ud fra deres etnicitet.
Har du en holdning til ordet "perker"?
.. Så kan du indspille den og blive en del af et sprogligt Danmarkskort, som sprogforsker Michael Ejstrup står bag. Det kan du gøre her.
_
_
