Den populære madfestival Dining Week er traditionen tro tilbage.
Men for madfestivalen, som tidligere har kunne melde udsolgt ganske hurtigt, er udsigterne i år mere usikre på grund af de nuværende restriktioner.
Lige nu vil vi ikke male fanden på væggen. Vi er optimistiske og håber på, at vi kan afholde Dining Week på det sædvanlige tidspunkt.
Direktør for Foodmovers, Bjørn Beyer, håber på, at Dining Week kan være en hjælp for restaurationsbranchen.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over situationen. Når vi snakker med de restauranter, vi samarbejder med, kan vi høre, at flere af dem er både frustrerede og forgældede. Derfor håber vi også, at Dining Week kan være med til at genstarte restaurationsbranchen, siger Bjørn Beyer til TV 2 Lorry.
Skulle det ske, at Dining Week i år ikke kan gennemføres i den traditionelle uge syv, vil det være muligt at beholde sin billet, indtil der er fundet et tidspunkt senere på året.
Der vil samtidig være mulighed for at få refunderet sin billet, hvis ikke man kan deltage på det nye planlagte tidspunkt.
- Lige nu vil vi ikke male fanden på væggen. Vi er optimistiske og håber på, at vi kan afholde Dining Week på det sædvanlige tidspunkt. Men skulle det ske, at vi må skubbe Dining Week frem i året, så beholder kunden sin billet, og på den måde risikerer man ikke noget ved at købe en billet, siger Bjørn Beyer til TV 2 Lorry.
Et overraskende billetsalg
Normalt er det i uge syv Dining Week løber af stablen. Men i år har folkene bag besluttet at benytte både uge syv og otte, så der er mulighed for at få spredt gæsterne ud på endnu flere dage.
På nuværende tidspunkt er der blevet solgt over 11.000 billetter til Dining Week. Ønsker man at købe billet til Dining Week, kan det gøres via deres hjemmeside.
Ifølge Anja Truelsen, projektleder hos Foodmovers, er det svært at oplyse et præcist tal for, hvor mange billetter, der i alt vil blive sat til salg, da flere restauranter stadig er ved at danne sig et overblik over, hvor mange gæster de kan tage imod.
- Vi er både glade og overraskede over antallet af solgte billetter på nuværende tidspunkt, også selvom der langt fra er udsolgt endnu, siger Anja Truelsen til TV 2 Lorry.
- Forholdene i år gør det svært for restauranter at kunne melde ud, hvor mange billetter de sætter til salg, men når restauranterne snart får dannet sig et overblik over, hvad der kan lade sige gøre, tror jeg godt, at vi kan nå et pænt stykke over de 50.000 billetter.
Dining Week sælger ofte i omegnen af 100.000 billetter.
Et populært koncept
Man skal normalt være hurtig, hvis man ønsker at få en bid af kagen hos den populære madfestival, da det tidligere er oplevet, at billetterne bliver revet væk på ganske kort tid.
Også da Foodmovers i løbet af sommeren afholdte en ekstraordinær udgave af Dining Week for at få sat skub i restaurationsbranchen, var det et populært tiltag.
Allerede 174 spisesteder, hvoraf 125 ligger i Lorrys område, har meldt sig under fanerne hos Dining Week. Du kan selv se overblikket over restauranter her.
Herunder kan du få et udpluk af menuerne hos en række udvalgte restauranter.
Frederiksberg
Bistro panpan.
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Skaldyrsbisque med blæksprutte, jordskokker og lime.
HOVEDRET
Ragout af kalveskank tilsmagt med ingefær, chili og hoinsinsauce.
Hertil æbler, kål og thaibasilikum. Serveres med trøffelmos a part.
DESSERT
Yuzusorbet serveres med mandelcrumble, kaffir-lime curd og brændt marengs.
***
Famosi E Golosi
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Hjemmelavet pasta.
Italiensk ragù di manzo e vino rosso med maccheroni
serveret med søde jordbærtomater, basilikumblade og parmesan.
HOVEDRET
Oksemørbrad i skiver med Madagaskarpebersauce med grønne peberkorn serveret med garniture.
DESSERT
Tartufo bianco.
Fior di latte iskugle med kaffeis i midten, dækket af smeltet hvid chokolade og pyntet med marengsdrys og flormelis med verdens foretrukne italienske likør - Amaretto på toppen.
København V.
Chez Bruno
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Fjerkræsterrin med madagascar-peber og duroc-skinke,
jordskokkecrème, linser og quinoasalat.
HOVEDRET
Kalveblanquette med bagte rodfrugter,
champignon-pomme duchesse.
DESSERT
Citronkage med hvid chokolademousse
og lime, havtorncoulis og frugter.
***
PatePate
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Brandade-kroketter med saltet torsk, Unika kry og karsemayonnaise.
HOVEDRET
Braiserede og grillede shortribs serveret med kartoffelkompot og stegt grønkål.
DESSERT
Lakrids-pannacotta med hindbærgelé og bagt hvid chokolade.
København Ø.
Charlottehaven
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Rødbedelaks
peberrod – rugbrødschips – mørke urter.
HOVEDRET
Oksebavette.
rødder – enoki-svampe – sort trøffel - sauce bordelaise.
DESSERT
Pecan pie.
Vaniljeis – hvid chokolade – citrontimian.
***
PS Bar & Grill Østerbro
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer
FORRET
Røget laks med radicchio, pastinakcreme, æble og sprødt rugbrød.
Carpaccio af okse med hasselnødder, Vesterhavsost, krydderurter og olivenolie
Økologisk burrata med salsa verde og grillet brød.
HOVEDRET
Striploin af kalv.
PSØ's 'Caesar salad' med rød spidskål, caesar-dressing, croutoner og Vesterhavsost
hertil pommes frites og bearnaisesauce.
DESSERT
Chokoladebrownie med coulis og vaniljeis.
København N.
Kung Fu restaurant
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Et udvalg af toppede maki:
Hell’s Kitchen.
Panko rejer, avocado og hjemmelavet chili-mayo.
Rainbow Roll.
Laks, tun, rejer, avocado & wasabi-mayo.
Soft Shell Crab Roll.
Gulerod, purløg, tobiko & unagi sauce.
Red Devil.
Flamme grillet laks, chili-mayo & urter.
HOVEDRET
Bao Beef Rendang.
Oksekød, kokosnødchip & Thai chilisauce.
Bao Duck Confit.
Spinat, hjemmelavet pickle, sesam & hoisin sauce.
Crispy Mix.
Krydret kylling, panko rejer, kartoffel spinat krokette.
DESSERT
Yuzu-hindbær flødeis hertil mandelkage og appelsinskal.
***
Oysters & Grill
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer
FORRET
Crudité af sprøde grøntsager med friskost-spread.
Pil-selv-rejer med citronmayo.
Ceviche af torsk med chulpi-majs, leche de tigre, mango og rødløg.
HOVEDRET
(vælg mellem):
Steak tatar rørt med cognac, tomat, cornichoner og urter.
eller
Moules frites.
Begge hovedretter serveres med fritter, dijonnaise og blandede salater med vinaigrette.
DESSERT
Softice med banan og chokolade, karamelliserede pekannødder og karamelsauce.
København S.
Hatoba
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Gyoza med ponzusauce.
Misosuppe.
INTERMEZZO
Anretning med tyndtskåret laksetataki .
HOVEDRET
Nigiri med tun, reje og flammegrillet laks.
Fire kaburimaki-stykker med crispy ebi, agurk, avocado og topping af laks.
Fire kaburimaki-stykker med surimikrabbe, koriander, agurk og avocado, toppet med tun, ristede løg og kokos.
DESSERT
Yuzucreme.
***
Scarpetta
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
(vælg mellem):
Baccala.
Saltet torsk rørt med mascarpone, syltede kapersskud og grillet brød.
eller
Capresesalat med bøffelmozzarella, blandede tomater og basilikum.
HOVEDRET
(vælg mellem):
Grillet oksefilet med gremolata, spinat og polenta.
eller
Risotto med trøffel, vild brøndkarse, persille, ristede brødcroutoner og balsamico.
DESSERT
(vælg mellem):
Tiramisu .
Pisket mascarponecreme, savoiardi, amaretto, kahlua og kakao.
eller
Pocheret pære med ristede hasselnødder, karamel og hasselnødssorbet.
Storkøbenhavn
Restaurant Krabben, Vallensbæk
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Grillede blækspruttearme på friseesalat, blæksprutteblæk og sort bønnepuré . Hertil hjemmebagt foccaciabrød.
HOVEDRET
Skiver af oksestriploin, glaserede beder, bagt blå kartoffel, skovsyre og kraftig urtesky.
DESSERT
Chokolade-cheesecake tilsmagt med Baileys, anrettet på mørk chokoladecreme.
***
Restaurant Arti’kok
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer
4 RETTERS MENU
VELKOMST SNACK
Bruschetta med flødestuvede svampe og ristede mandler og gremolata.
FORRET
VÆLG MELLEM (vælges i restauranten)
Kartoffel-porresuppe med hvidløgscroutoner og urteolie.
Rimmet torsk med råmarineret rødbede, peberrodscreme og rugbrødscrumble.
Hr. Nielsen-skinke med sennepsmayo og syltede tomater.
HOVEDRET
FRIT VALG MELLEM (vælges i restauranten)
Andelår confit med andeglace, ovnstegte kartofler, gulerodspuré, syrlig æblesalat, grillet forårsløg og sauteret grønkål.
Kalveculotte med kalveglace, ovnstegte kartofler, gulerodspuré, syrlig æblesalat, grillet forårsløg og sauteret grønkål.
Stegt hvid fisk med cremet, tomatiseret fiskesauce, ovnstegte kartofler, gulerodspuré, syrlig æblesalat, grillet forårsløg og sauteret grønkål.
DESSERT
FRIT VALG MELLEM (vælges i restauranten)
Rødkitost (alternative oste forefindes) med rød peber-appelsinkompot.
Ananas med kokosis, romcreme og sprødt.
Nougatmousse med sprød kage og vindruekompot.
Sjælland
Restaurant Limone, Køge
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer .
FORRET
Ravioli.
Fyldt med ricotta og spinat, serveres i cremet tomatflødesauce med pesto. Hertil revet parmesan samt friske krydderurter.
HOVEDRET
Scaloppine de Vitello al Timo.
Rosastegt kalvefilet serveres med timiansauce samt årstidens grøntsager og dagens kartoffel.
DESSERT
Tiramisu.
Klassik hjemmelavet tiramisu. Ladyfingers skænket i espresso og likør, lagt i lag med mascarponecreme.
***
Gorm’s, Roskilde
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
SNACK
Crostini med purløgsfraiche, friteret grønkål og ansjos.
PASTA
Cannelloni med ricotta, spinat og økologisk N’duja fra Troldgaarden.
Gratineret med tomat og parmesan.
PIZZA
Vælg mellem vores sprøde pizzaer – husk at vælge lidt forskelligt og smag hinandens – Sharing is caring, Have a pizzaparty.
DESSERT
Hengemte blommer i rom og flammer, spongecake på olivenolie, mousse på hvid chokolade og appelsin, granité på citronmelisse.
Nordsjælland
Bistro Francophile, Helsingør
3 RETTER 215 kr.
+billetgebyr 26 kr.
inkl. 750 ml. S.Pellegrino pr. to personer.
FORRET
Letrøget færøsk lakserillette med fennikelcrudité med friske krydderurter.
HOVEDRET
Svinekæber i rødvin med svampe, selleri og kartoffelmos, samt
sprød salat af vinterkål og bistroens vinaigrette.
DESSERT
Bistroens citronfromage med letpisket fløde og syltet citron.
***
Bernstorff Slot
UGE 7
FORRET
Risotto med svampe og sprød seranoskinke.
HOVEDRET
Torsk med vinterurter og sennepscreme.
DESSERT
Pæretrifli med mascarponecreme.
---
UGE 8
FORRET
Ceviche med sprød agurk og æbler fra gården.
HOVEDRET
Gråsten hanebryst med panchetta, linser og vinterurter.
DESSERT
Mandelpolentakage med citrussalat og vaniljeiscreme.