Partier vil fjerne kommunes hjemløsefjendtlige bænke - men firmaers bliver stående

Flere partier på Københavns Rådhus vil gennemgå byen for "dark design" eller hjemløsefjendtligt udstyr. Men politikerne kan ikke gøre noget ved private virksomheders tiltag mod hjemløse.

Pigge ovenpå varmluftsriste, skrånende bænke, gitre eller armlæn monteret midt på en bænk.

Det virker måske tilforladeligt, men for Københavns hjemløse er ovenstående et problem, der bare vokser og vokser.

Det er nemlig eksempler på såkaldt "dark design", der skal sørge for at blandt andet bænke og riste ikke bruges af hjemløse til at overnatte på.

I februar råbte den hjemløse David Skov Pedersen og hjemløseavisen Hus Forbi vagt i gevær overfor dark design, som de mener ses flere og flere steder i bybilledet.

- Det er blevet mere udbredt, og det er stærkt ubehageligt. Det er en teknik, et værktøj og et våben. Det er byplanlægning, som siger til de hjemløse: 'Skrub af, vi vil ikke have jer i byen'. I skal finde et andet sted at være, sagde chefredaktør for Hus Forbi, Poul Struve Nielsen, til TV 2 Lorry i februar måned.

quote Vi er bare taknemmelige for, at der bliver gjort noget. Når der er handling bag ved ordene, så er vi glade.

David Skov Pedersen, hjemløs

Opråbet har vakt genklang hos flere partier på København Rådhus, der nu vil have byrummet gennemgået for såkaldt "dark design" på kommunale områder.

- Jeg så tv-indslaget, hvor hjemløse fortalte, at der var steder i byen, hvor hjemløse ikke følte sig velkomne. Nu kigger vi Københavns Kommunes byrumsudstyr som bænke igennem og ser på, om vi har noget "dark design", og hvis vi har det, så får vi det fjernet, siger teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager (EL).

Kan det ikke gøres indenfor den almindelige drift, skal udvalget finde penge til indsatsen, lyder det i forslaget.

Se en række eksempler på "dark design" i bunden af artiklen.

Kan ikke fjerne fjendtlige bænke fra virksomheders området

Kommunen kan dog ikke gøre noget ved private virksomheder eller statslige områder som eksempelvis stationer, der vælger at lave skrå bænke eller gitre for varme riste. 

- Vi kan ikke gøre noget ved de private virksomheders mangel på menneskelig omsorg, men vi kan i hvert fald gå forrest som et godt eksempel og kigge kommunens udstyr igennem. Måske det spreder sig til nogle af de statslige områder som eksempelvis stationer, siger Ninna Hedeager Olsen til TV 2 Lorry.

Hun mener, at forslaget indeholder et budskab om at prioritere hjemløsevenligt design, når man i fremtiden udformer byens pladser, parker og toiletter.

Enhedslisten har taget initiativ til et medlemsforslaget, men Alternativet og Radikale Venstre bakker allerede op. Det skal behandles af teknik- og miljøudvalget den 16. marts.

Også Socialdemokraterne stiller sig umiddelbart positive overfor at se nærmere på forslaget.

"Vi er taknemmelige"

Den hjemløse David Skov Pedersen er glad for borgmesterens udmelding:

- Vi er bare taknemmelige for, at der bliver gjort noget. Når der er handling bag ved ordene, så er vi glade, siger David Skov Pedersen.

Han opfordrer nu borgmesteren til at tage de hjemløse med på råd i deres kommende arbejde, hvis forslaget bliver vedtaget.

Se eksempler på "dark design" her:

I februar tog TV 2 Lorry på en guidet tur igennem København med den hjemløse David Skov Pedersen, der udpegede de steder, hvor han støder på "dark design".

Her udpegede han eksempler på både Hovedbanegården, pladser og på andre stationer. Se dem herunder:

Her ses et eksempel fra Hovedbanegården, hvor man har tilføjet armlæn, så hjemløse ikke kan sove på bænken.
Her ses et eksempel fra Hovedbanegården, hvor man har tilføjet armlæn, så hjemløse ikke kan sove på bænken.

Rådhuspladsen:

7-Eleven på Rådhuspladsen har lavet skrå gitre over riste, der kommer varm luft op ad. Ifølge David Skov Pedersen er det et dejligt sted for hjemløse at sidde, fordi der er varmt.
7-Eleven på Rådhuspladsen har lavet skrå gitre over riste, der kommer varm luft op ad. Ifølge David Skov Pedersen er det et dejligt sted for hjemløse at sidde, fordi der er varmt.

Bænk på Amager:

Bænkene med bøger på står i kvarteret ved Sundholm på Amager. Ifølge hjemløse David Skov Pedersen er de et eksempel på "dark design". Det afviser Københavns Kommune, der siger, at det er et kunstprojekt.

Gitter under trappe ved Realdanias hovedkvarter

Under trappen ved Realdanias hovedkvarter er der sat et gitter op. Ifølge David Skov Pedersen ville der kunne sove mindst ti hjemløse under trappen, hvis man ikke havde gitter på.
Under trappen ved Realdanias hovedkvarter er der sat et gitter op. Ifølge David Skov Pedersen ville der kunne sove mindst ti hjemløse under trappen, hvis man ikke havde gitter på.
Foto: TV 2 Kosmopol

Gitter for rist ved Tivoli

Foran Tivoli har man lavet skrå gitre over riste, der kommer varm luft op ad. Ifølge David Skov Pedersen er det et dejligt sted for hjemløse at sidde, fordi der er varmt.
Foran Tivoli har man lavet skrå gitre over riste, der kommer varm luft op ad. Ifølge David Skov Pedersen er det et dejligt sted for hjemløse at sidde, fordi der er varmt.
Foto: TV 2 Kosmopol

 Afspærring af afsides områder på Københavns Hovedbanegård

På Københavns Hovedbanegård har man spærret af, så de hjemløse ikke kan slapper af eller sove i et afsides område. Her har han brugt hæveautomater til at spærre af.
På Københavns Hovedbanegård har man spærret af, så de hjemløse ikke kan slapper af eller sove i et afsides område. Her har han brugt hæveautomater til at spærre af.
Foto: TV 2 Kosmopol

Toiletbetaling på Flintholm Station:

På Flintholm Station kan man kun betale med kort for at komme på toilettet. Det er et eksempel på hjemløsefjendtlighed, mener David Skov Pedersen.
På Flintholm Station kan man kun betale med kort for at komme på toilettet. Det er et eksempel på hjemløsefjendtlighed, mener David Skov Pedersen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik