På med skøjterne: Nu åbner isen i hjertet af København

Igen i år kan du boltre dig på isen, når Broens Skøjtebane åbner fredag.

Er du til is og skøjter, så er der godt nyt.

Igen i år åbner Broens Skøjtebane nemlig. Det sker fredag dem 5. november, hvor skøjteglade københavnere - og turister - ganske gratis kan tage en tur på den 600 m2 store skøjtebane med udsigt til havnekajen.

quote I kan allerede begynde at glæde jer til et aktivitetsprogram, der byder på alt fra ishockeyturneringer og børnedisko til luciaoptog.

Kira Thanning, direktør Broens Gadekøkken

Det er dog ikke kun en tur på isen, du kan opleve. Det oplyser direktør i Broens Gadekøkken, Kira Thanning, der driver skøjtebanen, i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os simpelthen sådan til at kunne byde på masser af vinterhygge, skøjtedans og varme drinks på Broens Skøjtebane, siger hun og fortsætter:

- I kan allerede begynde at glæde jer til et aktivitetsprogram, der byder på alt fra ishockeyturneringer og børnedisko til luciaoptog.

Eftertragtet bane

Broens Skøjtebane åbnede for første gang i 2019. Det skete efter, at Københavns Kommune valgte at droppe den populære skøjtebane ved Kongens Nytorv.

Den runde skøjtebane omkring Rytterstatuen havde ellers tiltrukket mange juleturister, kærestepar og skøjteglade københavnere siden 1999.

Men fra vinteren 2008 var området lukket land på grund af metrobyggeriet. Derfor havde mange da også set frem til en genåbningen af skøjtebanen i Indre By.

Men Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune besluttede, at de ikke ville bevillige økonomi til genoprettelse af banen i 2019.

Politikernes beslutning om at lægge skøjtebanen på is vakte dengang stor ærgrelse hos DGI, der ellers oplevede en stor længsel og efterspørgsel på idrætsfaciliter og udendørs skøjtebaner i vinterhalvåret i København.

- Rigtig mange københavnere havde set frem til at man kunne genoplive traditionen og den fantastiske stemning, der var forbundet med skøjtebanen på Kongens Nytorv. Så det er rigtigt ærgerligt, at det ikke bliver til noget, sagde idrætspolitisk konsulent hos DGI, Kasper Lund Kirkegaard dengang til TV 2 Lorry.

Herefter åbnede Broens Gadekøkken deres skøjtebane, der siden 2019 har da været et populært sted at få stillet sin skøjtesult. Særligt sidste år da flere skøjtebaner i København og på Frederiksberg på grund af coronapandemien var lukkede.

Den historie kan du høre mere om i videoen herunder.

Artiklen fortsætter under videoen.

Kort nyt

Det er dog ikke kun skøjtebanen ved Kongens Nytorv, der har skabt overskrifter.

I 2018 fortalte vi, hvordan den 400 meter lange skøjtebane på Genforeningspladsen i Københavns Nordvestkvarter var udfordret. Her kunne de nemlig ikke få banen til at isne. Derfor måtte skøjtegale sjæle opgive drømmen om banen.

Det kan du læse mere om her.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik