Ny anbefaling: Fjern barernes alkoholbevilling hvis de diskriminerer

I et nyt notat anbefales en strengere lovgivning mod diskrimination i nattelivet. Men det er ikke vejen frem, mener brancheorganisationen bag barerne og natklubberne.

Det er normalt at opleve at blive diskrimineret i nattelivet, når man har indvandrerbaggrund.

Henholdsvis 11 procent af alle indvandrere og 25 procent efterkommere har inden for det seneste år oplevet af blive nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind, som eksempelvis i nattelivet, ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer. 

Det er tal, der får Institut for Menneskerettigheder til at ryste på hovedet.

- Vi kan se, der foregår diskrimination i nattelivet. Derfor er der behov for at se på konsekvenserne, når barer, natklubber og dørmænd er med til at diskriminere. For har det en tilstrækkelig effekt, når barerne i de værste tilfælde risikerer bøder på 5.000 kroner? Næppe, siger Rasmus Brygger, der er leder af etnicitetsteamet i Institut for Menneskerettigheder til TV 2 Lorry.

I Norge virker strengere regler præventivt

Han har netop været med til at udarbejde et nyt notat til, hvordan man bekæmper diskrimination i nattelivet.

Og her har man kigget mod Norge, hvor der allerede er mulighed for, at en alkoholbevilling kan tilbagekaldes for en periode, hvis bevillingshaveren eller dennes ansatte dømmes for diskrimination.

Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder regeringen at gøre det samme i Danmark. Det vil nemlig ifølge Rasmus Brygger få en præventiv effekt.

- Man bør lade sig inspirere af Norge og give kommunerne mulighed for med afsæt i Ligebehandlingsnævnets afgørelse at kunne fratage natklubbernes alkoholbevilling i en periode. Det, tror vi også, vil få en præventiv effekt, siger Rasmus Brygger.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling

• Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009 og har til formål at behandle alle sager om diskrimination af eksempelvis alder, køn, handicap og etnicitet.


• Med en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet kan klageren få medhold eller ikke-medhold i klagen.


• Nævnet kan også afvise en klage. En klage bliver afvist, hvis nævnet vurderer, at der er behov for mundtlige forklaringer fra parter og/eller vidner. Mundtlige forklaringer kan ikke ske ved nævnet.


• Hvis nævnet konstaterer, at der er sket forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovene, kan det tilkende en godtgørelse.

Kilde: Ankestyrelsen

Alt for få anmelder diskrimination

Samtidig håber han, at en strengere lovgivning vil være med til at få flere til at anmelde diskriminationen, såfremt diskriminationen gennem en strengere lovgivning får et øget fokus.

- Det er der nemlig alt for få, der gør i dag, siger Rasmus Brygger til TV 2 Lorry.

Tal fra Ligebehandlingsnævnet viser, at der på fire år bare har været 34 anmeldte sager.

I 22 af de 34 sager har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at der har været tale om diskrimination på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race, når gæster er blevet nægtet adgang til eksempelvis en natklub.

I de sager kan klagerne se frem til godtgørelser. I en af sagerne fik en mand med tyrkisk oprindelse en godtgørelse på 5.000 kroner.

Mængden af anmeldelser er dog langt fra retvisende for, hvor stort omfanget af diskriminationen er, har flere forskere tidligere påpeget.

TV 2 Lorry berettede senest i oktober måned sidste år om problemerne med diskrimination i det københavnske natteliv.

I en såkaldt medborgerskabsundersøgelse, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune stod bag, oplevede 27 procent af de unge mellem 18 og 29 år i hovedstaden at blive diskrimineret i nattelivet.

Brancheforening: Ikke en god idé

Men alligevel er en fratagelse af alkoholbevillingen ikke et middel, som brancheorganisationen bag barerne og natklubberne mener vil gøre noget godt for at mindske diskriminationen i nattelivet. Tværtimod.

- Overordnet er det godt, at der kommer fokus på problemstillingen med diskrimination i nattelivet. Men vi synes, det er uheldigt, at inddragelse af alkoholbevilling bliver et skridt i debatten. Det er ikke løsningen. Tværtimod bliver det kontraproduktivt, siger Jeppe Møller-Herskind, der er vicedirektør i Danmarks Caféer og Restauranter til TV 2 Lorry.

Han uddyber, at natklubberne allerede gør meget for at forhindre diskrimination i nattelivet. Derfor mener Danmarks Caféer og Restauranter, at man med forslaget kommer til at pege fingre ad barerne, og det løser ingenting.

- Med risikoen for at en nævnsafgørelse i ligebehandlingsnævnet bliver udslagsgivende, placerer man restauratørernes levegrundlag uden for den retssikkerhed, der bør være for alle virksomheder. Derfor bør domstolsafgørelser også fremadrettet - præcis som de er i dag - være brugbare faktorer, når der tildeles bevilling, siger Jeppe Møller-Herskind til TV 2 Lorry og uddyber:

- Udfordringer med diskrimination findes overalt i vores samfund, og jeg tror ikke, at man vil overveje at lukke andre erhverv ned på samme måde, hvis der sker overtrædelser? Vil man se en detailhandelsforretning blive lukket, hvis en ekstern vagt har taget forkerte beslutninger?, siger Jeppe Møller-Herskind.

I videoen her kan du møde Besim Abdulji, som vi gik undercover med i det københavnske natteliv for at undersøge, om og hvordan der bliver diskrimineret.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

beboer

Mjølnerparken fortsætter kampen: John mister sin bolig og skal genhuses

HC Andersens boulevard

Den københavnske luftforurening når nye højder – nu kommer ekspert med advarsel

fgnngdgbgbgb

Daryna flygtede fra Ukraine som højgravid. Nu er en dato skyld i, at hun skal forlade Danmark igen

Vildevipper-02_hold

Valby-klub skifter navn: "Det er ikke længere passende"


København


Forsiden lige nu

Se flere