Natklub vil ikke mere had: Sætter plakater på 76 busser for at stoppe diskrimination i nattelivet

Folkene bag kampagnen håber, at andre natklubber vil følge trop og være det gode eksempel, som omfavner og inkluderer alle. Og så håber man også på politisk hjælp til en strammere lovgivning.

I oktober kunne TV 2 Lorry afsløre omfattende diskrimination i det københavnske natteliv. Men trods et stort fokus og politisk vilje til at komme diskriminationen til livs, er der siden ikke sket meget.

Derfor tager en københavnsk bar og natklub nu sagen i egen hånd.

Natklubben Pablo Bar & Natklub søsætter fra uge 15 og en måned frem en kampagne både på sociale medier og 76 busser i København, hvor budskabet er helt klart:

Vi skal stoppe diskrimination i nattelivet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sådan her ser den rullende kampagne ud.
Sådan her ser den rullende kampagne ud.
Foto: Pablo Bar & Natklub

På Pablo Bar & Natklub lukker man alle ind - uanset hudfarve. Og man ønsker at andre følger eksemplet.

- Det er det rigtige at gøre. Vi oplever gentagende, at nogle majoritetsborgere kommer med skældsord, fordi vi lukker alle uanset etnisk baggrund ind. Men det er bare så langt fra virkeligheden. Unge med minoritetsbaggrund kommer hos os, fordi de kommer ind her. De bliver jo ikke lukket ind andre steder, siger Emma Kruse, der er driftsleder på Pablo Bar & Natklub, til TV 2 Lorry.

Henholdsvis 11 procent af alle indvandrere og 25 procent efterkommere har inden for det seneste år oplevet af blive nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind som eksempelvis nattelivet, viser Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer. 

Ingen skal opleve at blive filtreret fra i døren

Det er netop det, Emma Kruse håber på at være med til at ændre med kampagnen, så ingen uanset race skal opleve at blive filtreret fra i døren til en natklub.

Og så håber hun også, at et nyt fokus vil gøre op med den utryghed, som ifølge hende udelukkende bunder i fordomme.

- Vi vil ikke som mange andre natklubber filtrere gæsterne. Det er nemlig forskelsbehandling. Derfor fandt vi frem til den her kampagne, hvor vi opfordrer de andre natklubber til at gøre det samme som os og være det gode eksempel, som omfavner og inkluderer alle, så vi kan komme diskriminationen i nattelivet til livs, siger Emma Kruse til TV 2 Lorry.

Restaurationsloven er for mild

Hun mener samtidig også, at den nuværende restaurationslov er alt for mild, når natklubber og barer bevidst diskriminerer.

Derfor håber Emma Kruse også, at kampagnens budskab kommer helt til Christiansborg.

- Vi har som natklub en drøm om at ændre mentaliteten i nattelivet. Vores vision er ikke blot at skabe opmærksomhed, men at finde en løsning. Det kunne være en strammere lovgivning med højere bøder for klubber, som bidrager til den gentagne diskrimination eller en form for klippekort, hvor man i de værste tilfælde ville kunne miste sin alkoholbevilling. Den nuværende lovgivning tyder på at være for mild, siden problemet stadig er relevant, siger Emma Kruse.

I videoen her kan du møde Besim Abdulji, som vi gik undercover med i det københavnske natteliv for at undersøge, om og hvordan der bliver diskrimineret.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

beboer

Mjølnerparken fortsætter kampen: John mister sin bolig og skal genhuses

HC Andersens boulevard

Den københavnske luftforurening når nye højder – nu kommer ekspert med advarsel

fgnngdgbgbgb

Daryna flygtede fra Ukraine som højgravid. Nu er en dato skyld i, at hun skal forlade Danmark igen

Vildevipper-02_hold

Valby-klub skifter navn: "Det er ikke længere passende"


København


Forsiden lige nu

Se flere