Fredag byder på byger - men også plads til sol

Temperaturerne vil igen være lave for årstiden.

Majvejret fortsætter fredag med at vise sig fra sin kolde og meget ustadige side, men til forskel fra de foregående dage kan der efterhånden komme lidt længere perioder, hvor vi får solen at se.

Siden mandag aften har et lavtryk domineret vejret over Danmark, hvilket har givet over 35 millimeter regn i alt visse steder.

Lavtrykket fortsætter med at sende byger i en lind strøm ind over os fra vest og nordvest, men mellem bygerne bliver der i eftermiddagstimerne mulighed for at se solen.

Vi skal dog først gennem en formiddag, hvor det bliver småt med solchancer, og hvor det vil være skyer og byger, der sætter den vejrmæssige dagsorden.

Fra middagstid vil det efterhånden klare mere op fra vest, og mellem bygerne - der lokalt kan være med hagl - kan der komme længere perioder med sol.

Temperaturerne er nok engang ikke en majdag værdig og vil i de fleste landsdele forblive på mellem 8 og 11 grader.

Varmere luft på vej

Lørdag bliver med endnu mere sol, men temperaturerne når fortsat ikke meget over 12 grader, hvor det bliver varmest.


Det bliver der lavet godt og grundigt om på søndag, hvor vinden drejer mod syd og sommervarm luft blæser op over landet. Det vil give temperaturer på over 20 grader, og på mandag kan temperaturen nærme sig de 'magiske' 25 grader.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik