Tirsdag tikkede en pressemeddelelse fra Oxford University ind på Hvidovre Hospital.
Den beskrev de positive resultater forskere fra universitetet havde fået ved behandlingen af covid-19-patienter med præparatet Dexamethason.
På Hvidovre Hospital modtog professor og overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield meddelelsen med interesse og besluttede sig for at begynde behandling af en covid-19-patient med præparatet allerede samme dag.
- Nu er det allerede blevet standard at behandle covid-19-patienter med præparatet, ikke kun på Hvidovre Hospital, men også på de andre infektionsmedicinske afdelinger, siger Thomas Benfield.
Professoren fortæller, at covid-19-patienter nu bliver behandlet med en kombination af Dexamethason og Remdesivir. Sidstnævnte viste gode resultater allerede i maj.
- Hver især har de vist virkning, og de har to forskellige virkninger. Remdesivir hæmmer selve virussen, det andet hæmmer immunsystemet, så har vi en forhåbning om at begge tilsammen giver en effekt, siger han.
Lidt cowboyagtigt
Men det er Dexamethason, som er det nye håb i kampen mod covid-19.
Forsøget fra Oxford viste, at en tredjedel af de covid-19-patienter, der skulle have ilt eller lå i respirator, overlevede efter behandling med præparatet.
Til forskel for alt det, vi har gjort i lang tid, så har patienten nu fået to behandlinger, som ser ud til at være aktive.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er præparatet det første af sin slags, som viser tegn på at mindske dødeligheden blandt svært syge coronapatienter.
Dexamethason er et binyrebarkhormon, som mange kender fra cremer, man smører på udslæt. Stofferne i præparatet er kendt helt tilbage fra 1950’erne og bruges til astma- og gigtsygdomme.
Og det er årsagen til, at Thomas Benfield og andre var hurtige til at tage det i brug.
- Det er lidt cowboyagtigt, fordi vi plejer at skulle igennem nogle bedømmelsesprocesser og kvalitetsstempler først. Men det her er noget, vi kender, det er relativt billigt, og vi bruger det i forvejen.
Desuden er Dexamethason allerede godkendt af Lægemiddelstyrelsen, det er allerede på markedet, og ingen ejer det længere i forhold til patent.
Ifølge Thomas Benfield virker Dexamethason på den måde, at det går centralt ind i cellekernen og hæmmer den immunreaktion, som lægerne ellers ikke kan styre ved covid-19-patienterne.
I forsøget fra Oxford blev 6000 patienter behandlet med præparatet over en testperiode på 28 dage.
Så længe håber Thomas Benfield ikke at skulle vente med den patient, der blev behandlet med Dexamethason onsdag.
- Jeg håber da at vide, om det virker inden de 28 dage, når jeg udskriver ham hen over weekenden eller efter weekenden, hvilket jo er noget tidligere, end vi plejer, siger han og tilføjer optimistisk:
- Til forskel for alt det, vi har gjort i lang tid, så har patienten nu fået to behandlinger, som ser ud til at være aktive.
Effekt på de sygeste
Det britiske studie viste, at Dexamethason især har en gavnlig virkning på de sygeste coronapatienter, der ligger i respirator eller får ilt.
Til gengæld var der ingen mærkbar effekt for patienter med så milde symptomer, at de ikke skulle have ilt.
Ifølge forskerne fra Oxford Universitet bør midlet straks blive et standardelement i behandlingen af alvorligt syge coronapatienter.
- Disse resultater viser, at hvis patienter, som har covid-19 og er i respirator eller får tilført ilt, får dexamethason, så vil det redde liv. Og det vil gøre det med bemærkelsesværdigt lave udgifter, siger Martin Landray, professor ved Oxford Universitet.
Indlagte coronapatienter i Danmark vil ifølge professor Thomas Benfield oftest netop være så svækkede, at de har behov for ilt.
Der er i alt cirka 39 indlagte patienter med coronavirus på de danske hospitaler, seks er indlagt intensivt, og fire personer i respirator.
