Flykrise skaber glæde hos støjplagede naboer til Københavns Lufthavn

En gruppe borgere i Tårnby Kommune nyder stilheden og den mindre luftforurening omkring Københavns Lufthavn, efter antallet af flyvninger er faldet drastisk.

Selvom store dele af Danmark er lukket ned, og borgere opfordres til at blive hjemme grundet coronavirussen, er der en speciel gruppe borgere, som trækker på smilebåndet i disse dage.

Borgerne, der bor nær Københavns Lufthavn, er nemlig på sin vis glade for, at der er mindre flyvninger ind og ud af København, efter grænserne blev lukket lørdag, og folk flyver mindre i disse dage.

- Det er lidt ambivalent, fordi det er sindssygt dejligt, at der ikke er støj. Men det er jo en skidt situation for landet, og det er jo ikke på den her måde, at vi vil have, at der skal blive mindre støj og bedre luftforhold for os, siger Maria Sørensen, der bor i Tårnby, til TV 2 Lorry.

Savner borgerinddragelse

Maria Sørensen er en af initiativtagerne bag borgergruppen ”CPH uden udvidelse”, som kæmper for at nedbringe støjen og luftforureningen fra flyene.

Og nogle borgere i området er godt tilfredse med den nuværende situation.

I en Facebook-gruppe skriver en borger: 

"Lidt mærkeligt at man kan glæde sig over, at CPH pt. lider under Coronakrisen".

"Helt anderledes luft i øjeblikket og lavt støjniveau," skriver en anden borger:

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er et helt usædvanligt syn, som møder bilister, der i disse dage kører ad Tømmerupvej ved Kastrup Lufthavn. Den ene landingsbane er nemlig lavet om til langtidsparkering for fly.
Det er et helt usædvanligt syn, som møder bilister, der i disse dage kører ad Tømmerupvej ved Kastrup Lufthavn. Den ene landingsbane er nemlig lavet om til langtidsparkering for fly.
Foto: Presse-fotos.dk

Siden juli sidste år har flere borgere med bopæl nær lufthavnen ytret ønske om, at myndighederne sætter fokus på de støj- og luftgener, der kommer fra flyene.

- Vi startede gruppen, fordi vi kunne læse, at lufthavnen gerne ville udvide, og vi synes ikke, de udvidelser, der har været tidligere, har haft borgerinddragelse og fokus på sundhedsskadelige effekter. Vi vil derfor gerne have, at myndighederne undersøger, hvor sundhedsskadeligt det egentligt er, at der bliver udvidet, siger Maria Sørensen.

Men er det ikke en af konsekvenserne ved at bo så tæt på en lufthavn?

- Vi har reageret, fordi støjen er blevet værre, og der er kommet opmærksomhed på, at det er blevet usundt for os, der bor tæt på lufthavnen. Det burde jo ikke være usundt at bo her. Det burde blive undersøgt, hvor sundhedsskadeligt støjen og luftforureningen er, og hvordan man gør lufthavnens aktiviteter mindre sundhedsskadelige og stiller krav til luftfartsselskaberne, forklarer Maria Sørensen.

Håber nedlukning giver anledning til refleksion

Selvom Maria Sørensen og hendes naboer nyder at kunne indånde luft, der ikke lugter og smager af brændstof samt ikke at blive forstyrret af flyene så ofte som tidligere, håber hun ikke, at det bliver ved med at være sådan.

- Jeg nyder det, så længe det varer, men jeg håber også, der kommer en refleksion om, at man skal skrue ned for lufttrafikken, det vil være godt på mange parametre, siger hun.

Borgerne i området fører digital dagbog via en app, der skal danne et overblik over, hvor store generne er for borgerne. Her kan de registrere, hvor og hvornår de oplever støj eller lugt fra Københavns Lufthavn som ubehageligt.

Samtidig har man en mulighed for at sende en automatisk genereret klage, der sendes til lufthavnen og til Miljøstyrelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

hold afstand skilte

Sprit, mundbind og afstand: Her bliver der afholdt coronakontrol

christiania

Christiania laver julemarked trods corona

20200723-153222-l-1920x1280we.jpg

Godt nyt for ældre: Nu kan flere blive testet i eget hjem

testcenter

playVestegnen hårdt ramt af corona – nu åbner et fast testcenter

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere