Sortere fremtid for lufthavnens naboer: ”Hæng lige på. Der kommer et fly”

Erik John Nielsen stopper midtvejs i sin sætning.

- Hæng lige på. Der kommer et fly.

Selv på en knitrende telefonforbindelse er støjen fra jetmotorerne kraftig.

- De fleste piloter kunne godt få sig en lidt pænere frisure, siger han.

Han ser dem lande, lette og navigere de tunge maskiner hver dag fra sin have i Dragør, der ligger 100 meter fra Københavns Lufthavn. Og han ser dem oftere og oftere, for den stigende flytrafik har han været vidne til, siden han flyttede ind i landejendommen i 1984. 

- Trafikken er blevet mere og mere intens, og larmen kan jeg tydeligt høre.

Erik John Nielsen er blandt de 36 personer, der bor så tæt på lufthavnen, at støjen fra flyene overskrider 70 decibel i dagtimerne.

Selv mener han, at støjen i realiteten er langt mere larmende. For nogle år siden lånte han decibelmåler af en ven. Han lagde apparatet på sit havebord og kunne flere gange se tælleren runde 100.

Det var før 2004, hvor staten skærpede kravene til, hvor meget støj flyvemaskinerne må forårsage i boligområder. Men larmen er fortsat så øredøvende, at det kan være svært at høre, hvad man selv tænker. Som Lisbeth Nielsen, der bor lidt længere nede ad vejen udtrykker det:

- Vi holder kæft, når flyene kommer. Det er vel noget, vi har vænnet os til.

Den tilvænning er måske ikke så dum. For beboerne i området tæt på lufthavnen kommer med al sandsynlighed til fortsat at skulle lægge ører til samme støjniveau de kommende seks år.

I et nyt udkast til en støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn i Kastrup lægger Miljøstyrelsen op til, at støjgrænserne fra 2004 fortsætter.

Ude af trit med ambitionerne

Der er vokseværk i Københavns Lufthavn.

Siden de gamle støjgrænser blev fastsat i 2004 er passagertrafikken steget med omkring 10 millioner. For få år siden blev landingsbanen udvidet, så den kan håndtere de stadig større flyvemaskiner, der samtidig er blevet bedre og larmer mindre.

Med flyenes teknologiske fremskridt in mente, burde det være logik at kræve, at de fremover skal leve op til strengere støjgrænser.

Det mener Uffe Partoza Jacobsen, der er flyingeniør. Han rådgiver Dragør Kommune i sager om luftfart.

- Man har en forventning om, at man kan gå fra 28 millioner passagerer til 40 millioner årligt over de kommende år. Det er i sig selv meget ambitiøst. Men at man så samtidig har en forventning om, at man ikke behøver at gøre yderligere indsats for at bekæmpe støjen, det er er enormt uambitiøst. 

- Det ville jo være en naturlig udvikling i takt med miljømæssige og teknologiske fremskridt at sætte grænsen ned, siger han. 

Nabokommuner ser gerne, at støjen mindskes

Tirsdag formiddag var støjhandleplanen på dagsordnen i Teknik- og Mijøudvalget i Tårnby Kommune.

Her indstillede et enigt udvalg til, at Miljøstyrelsen sørger for at indarbejde en officiel målsætning om, at støjen skal reduceres mest muligt.

- Vi synes, at en stor lufthavn, som ligger ved siden af en kommune som Tårnby, selvfølgelig skal have en målsætning om at reducere støjen. Om det betyder, at de skal ændre handleplan, det ved jeg ikke, siger Lars Hein fra Socialdemokratiet, der er formand for udvalget.

Dragør Kommune tager stilling til støjhandleplanen på det næste møde i By-, Erhvervs- og Planudvalget.

- Som kommune skal vi altid være borgernes vagthunde i forhold til gener, men samtidig må man sige, at vi har med Københavns Lufthavn at gøre, og når de har flere afgange og satser på at få endnu flere i fremtiden, så gavner det Dragør, siger borgmester i Dragør, Eik Dahl Bidstrup fra Venstre.

- Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at folk føler sig generet af støjen. Men omvendt, så er lufthavnen herude ikke noget nyt fænomen. Der er en kontinuerlig debat med lufthavn og borgere om, hvordan man minimerer støj. Men på den anden side er det vigtigt, at vi giver spillerum til lufthavnen, siger han.

Det er muligt for borgere at komme med indsigelser til Miljøstyrelsens udkast frem til den 12. juni.

Der bør være fokus være på lydisolering

Tilbage i haven på Fægårdsvej i Dragør sidder Erik John Nielsen i sin pragmatiske havestol. Det er den, han sidder og får gode idéer i.

I stedet for at fokusere på støjgrænserne, synes han, man bør fokusere på at støjisolere boligerne bedre. Og det skal staten hjælpe med, mener han.

I 1980’erne gennemgik lufthavnen også store udvidelser. Dengang blev en pulje oprettet, så beboere nær lufthavnen kunne søge om tilskud til lydisolering. Erik John Nielsen bor selv i et hus, der blev isoleret med midler fra staten i 1982.

- Man har senere fundet ud af, at alt det, der blev støjisoleret dengang, ikke duer længere. Jeg kan sidde med lukkede vinduer og høre præcis på motoren, hvad flyveren er ved at gøre.

- Jeg synes, staten burde oprette en ny pulje, hvor beboere i støjplagede områder kan søge om tilskud til at få støjisoleret igen. I det mindste kunne man fra statens side sige, at når nu man udvider lufthavnen så meget, så kan man også frigive midler til dem, udvidelsen går ud over, siger han.

Der findes både puljer til støjisolering af boliger, der ligger tæt på togskinner og statslige veje. Erik John Nielsen ser det som almindelig pli, at staten også hjælper dem, der bor tæt på lufthavnen.

- En til er, hvad man godt vil have. Men hvad er opnåeligt? Vi får sgu ikke fjernet flyene. Det er jo worldwide business. Man kan i stedet satse på at gøre det mere beboeligt her.