Flytter ud af Den Blå Planet - fire hanner var for meget til én hun

Det krævede en del mandskab, samarbejde og armkræfter at flytte to pigrokker ud af den store oceantank.

Den Blå Planet er blevet to sortplettede pigrokker fattigere.

Det skyldes dog ikke, at de er afgået ved døden - men at man ønsker ændre kønsbalancen.

Indtil nu har Den Blå Planet haft fire hanner og en hun i den store oceantank. Da akvariet åbnede, var to af hannerne dog ret små, og så kunne de øvrige to, som var store, parre sig med hunnen, hvilket var fint, fortæller Kasper Jørgensen, dyrlæge i Den Blå Planet.

De to yngre hanner er dog også blevet store og kønsmodne nu, hvilket vil sige, at der var fire hanner, som gerne ville parre sig med den ene hun.

- Når rokker parrer sig, går hannen ind og lave bidemærker i hunnen, hvilket hun godt kan klare til et vist nivau. Men med med fire hanner, der konstant er på hende, så bliver det for meget, siger Kasper Jørgensen til TV 2 Lorry.

Hunnen begyndte at lide overlast med nogle sår, som ikke ville hele, hvilket var en stressfaktor for hende. 

Den Blå Planet har et ønske om at avle på sine rokker, men bliver hunnen stresset af for meget opmærksomhed fra hannerne, er chancen for, at hun bliver drægtig, meget mindre.

- Derfor blev hun først rykket ud af oceantanken, og så lagde vi en plan for at komme af med to af hannerne, så der blev et mere afbalanceret niveau i tanken, siger Kasper Jørgensen.

 
 
Foto: Den Blå Planet

Flyttet med hjælp fra dykkere og kran

De to han-rokker blev lagt op på en international overskudsliste indenfor akvarieverdenen, som et fransk akvarie valgte at respondere på.

Og dermed blev der arrangeret en transport af tilsammen 170 kilo sortplettede pigrokker - henholdsvis 120 og 50 kilo.

Helt lige til var det dog ikke, da dyrene er ikke vant til at blive fanget og flyttet.

- Den store, han var ret nem at få op i en sluse og så videre med kran over i et lille kar, hvor han kunne trække vejret. Det blev dog en udfodring, da han skulle videre op i en lastbil fyldt med vand. Her kunne kranen ikke bruges, og vi var fem-seks mand om at få ham det sidste stykke, siger Kasper Jørgensen.

Selvom den anden pigrokke vejede noget mindre, var det heller ikke uden udfordringer, for den ville ikke svømme op i slusen.

- Den havde registreret, hvad der var sket med den forrige han, og besluttede sig for at svømme væk. Derfor måtte vi have to dykkere i tanken og fange den op, siger Kasper Jørgensen.

 
 
Foto: Den Blå Planet
 
 
Foto: Den Blå Planet
 
 
Foto: Den Blå Planet

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik