Her blev 17-årig skuddræbt – i nat var der brand i samme frisørsalon

Der har været brand i den samme frisørsalon, hvor en 17-årig ung mand blev skudt og dræbt tilbage i december.

Natten til fredag udbrød der brand i en frisørsalon i Rødovre.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Guldborg, som oplyser, at man modtog anmeldelsen klokken 02.58.

- Branden er blevet slukket, og der skal senere foretages undersøgelser på stedet, siger han.

Der er blevet set to mørkklædte mænd nær gerningsstedet, som efterfølgende kørte derfra i en mørk bil, oplyser Københavns Vestegens Politi.

Politiet hører gerne fra vidner der har set noget i den forbindelse.

Skuddrab på samme salon

Frisørsalonen er den samme, hvor tre personer blev ramt af skudt og én dræbt 3. december sidste år som en del af en eskalerende bandekonflikt.

Her blev en 17-årig bulgarsk statsborger, der arbejdede som frisør,  dræbt da gerningsmænd trængte ind i Yomok Herrefrisør på Islev Torv i Rødovre ved højlys dag om formiddagen, hvor de affyrede flere skød og derefter stak af.

Under skudepisoden blev en 28-årig alvorligt kvæstet, men blev senere meldt uden for livsfare, mens en kun 15-årig skoledreng, der var kunde i frisørsalonen, blev skudt gennem hånden.

Frisørsalon stod i flammer i nat - samme salon, hvor en 17-årig mand mistede livet under en skudepisode i december måned.
Frisørsalon stod i flammer i nat - samme salon, hvor en 17-årig mand mistede livet under en skudepisode i december måned.
Foto: Local Eyes

To mistænkte med relation til bandemiljøet blev siden anholdt og fængslet den 22. december, og den 16. januar anholdt politiet en tredje mand i forbindelse med skudepisoden. De tre personer er fortsat fængslede i sagen. 

Efterforskning i gang

Politiet ved endnu ikke, om branden i nat har relation til bandedrabet, men det indgår i efterforskningen, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse:

- Efterforskningen indikerer på nuværende tidspunkt, at der er tale om en forsætlig hændelse, og det er nærliggende at antage, at der kan være en sammenhæng med sagen fra december. Om det faktisk forholder sig sådan, er det dog for tidligt at sige. Vi kigger således i mange retninger, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

Frisørsalon stod i flammer i nat - samme salon, hvor en 17-årig mand mistede livet under en skudepisode i december måned.
Frisørsalon stod i flammer i nat - samme salon, hvor en 17-årig mand mistede livet under en skudepisode i december måned.
Foto: Local Eyes





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik