28-årig mand varetægtsfængslet for skuddrab i Rødovre

En mand blev tirsdag anholdt i Københavns Lufthavn. Han er mistænkt for at have skudt og dræbt en 17-årig dreng.

Opdatering
Artiklen er opdateret, efter at grundlovsforhøret har fundet sted.

En 28-årig mand er ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet frem til 16. februar for drab og drabsforsøg.

Det oplyser Vestegnens anklagere på Twitter.

Han er mistænkt for at have deltaget i et skyderi i en frisørsalon i Rødovre 3. december, hvor en 17-årig bulgarsk statsborger blev dræbt og to andre såret.

Onsdagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre.

Ifølge Ritzau nægter manden sig skyldig i sigtelsen for drab og drabsforsøg. Ifølge nyhedsbureauet har det ikke været muligt at få oplyst, om han kærede afgørelsen til landsretten.

Den 28-årige man blev sent tirsdag anholdt i Københavns Lufthavn, hvor mandende landede. Det oplyste Københavns Politi tidligere onsdag i en pressemeddelelse.

Det skete på baggrund af efterforskning, skrev politiet. Det er den tredje anholdte i sagen.

- Efterforskningen fortsætter med uformindsket styrke, og vi kan ikke udelukke, at der kan komme flere anholdelser i sagen, udtalte vicepolitiinspektør Peter Malmose i pressemeddelelsen.


Den 3. december, da den 17-årige blev dræbt, trængte to ukendte gerningsmænd ind i Yomok Herrefrisør på Islev Torv i Rødovre, hvor de skød og derefter stak af.

I alt tre personer blev ramt af skud.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik