Vidste du det? Apoteket kan forny din recept

Vagtlæger og akuttelefoner ligger vandrette på grund af corona-epidemien. Men hvis din recept er udløbet, behøver du faktisk ikke at forstyrre dem.

Står du på dit badeværelse, og opdager, at pakken med blodtryksmedicin er gabende tom, og du samtidig kan se, at din recept er udløbet - så er der ikke grund til at bruge tid på at få fat i vagtlægen eller ringe til akuttelefonen. 

Apotekerne har nemlig mulighed for at forny din recept, og dermed undgår du at belaste et system, der i forvejen er ved at være presset til det yderste.

Det oplyser Danmarks Apotekerforening, og selv om ordningen er halvandet år gammel, så er den sædeles relevant, nu hvor der er travlhed overalt på grund af de mange corona-smittede. 

Tilbuddet om at genordinere receptmedicinen gælder for en række af de mest anvendte lægemidler, hvor apoteket kan udlevere den mindste pakning. 

Det kræver, at man har en gyldig ordination fra lægen, og at man har været i stabil behandling med medicinen i mindst et halvt år. Gælder genordinationen P-piller, skal man have brugt dem i mindst et år, hedder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

Egen læge holder ferielukket

Her mellem jul og nytår er problemet ekstra aktuelt, fordi mange praktiserende læger har valgt at lukke butikken - og dermed er det vagtlæger og akuttelefon, patienterne ellers er henvist til. 

Men når det gælder recepter, der er udløbet, så kan apotekerne altså hjælpe.

Genordination bliver håndteret af autoriserede behandlerfarmaceuter – der er over 800 af dem fordelt på landets apoteker. Ud over at kunne genordinere medicin har de mulighed for at ordinere dosispakning af medicin med tilskud til borgere, der har brug for det.

- Muligheden for at få sin recept forlænget af en behandlerfarmaceut gør det lettere for blandt andre kroniske patienter, hvis de er løbet tør for udleveringer på recepten og har glemt at få lægen til at forny den, siger Jesper Gulev Larsen, der er formand for Danmarks Apotekerforening.

Han tilføjer, at akuttelefonen kun kan forny recepter, når der er tale om livsvigtig medicin.

Danmarks Apotekerforening oplyser til TV 2 Lorry, at ordningen gælder på både almindelige apoteker og de døgnåbne, som er den mulighed, man har her i helligdagsperioden.

Her er der åbent på helligdage

Region Hovedstaden:

  • København Steno Apotek (Døgnåbent)

Vesterbrogade 6 C

1620 København V



Åbent til midnat

  • Lyngby Svane Apotek

Lyngby Hovedgade 27

2800 Kongens Lyngby



  • Glostrup Apotek

Hovedvejen 101

2600 Glostrup



  • København Sønderbro Apotek

Amagerbrogade 158

2300 København S


Region Sjælland

  • I Roskilde er det Roskilde Dom Apotek, der har åbent til midnat:

Algade 51

4000 Roskilde


  • Køge Stations Apotek er på helligdage åbent til klokken 13

Rådhusstrædet 10G

4600 Køge



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik