Find din kommune: Her er der varmest og koldest i hovedstadsområdet

TV 2 Lorry har samlet 10 års vejrdata for alle kommuner i sendeområdet. Her i artiklen kan du se, hvor det er varmest og koldest i din kommune.

Der er næsten én hel grads forskel på den varmeste og koldeste kommune i TV 2 Lorrys sendeområde.

Det viser de seneste 10 års vejrdata fra DMI, som TV 2 Lorry har gennemgået.


Roskilde Kommune er den koldeste, mens Frederiksberg Kommune er den varmeste kommune i sendeområdet.

Du kan se, hvor din kommune placerer sig på skalaen på kortet herunder:

Forskellen på gennemsnitstemperatur i Roskilde og på Frederiksberg er ganske stor efter danske og endda regionale forhold, lyder det fra klimatolog ved DMI Frans Rubek.

Han siger, at forklaringen skal findes i flere forskellige forhold. Først skal det nævnes, at TV 2 Lorrys sendeområde er kendetegnet særligt ved det såkaldte urbane klima i Københavnsområdet.

- Her er der tæt bebyggelse, hvor bygninger, asfalt og trafik varmer alting op - og der er samtidig ikke meget grønt i forhold til landkommunerne. Derfor er Frederiksberg den varmeste kommune i Danmark. Det gør sig gældende både sommer og vinter, siger Frans Rubek til TV 2 Lorry.

Også de klimatiske forskelle - der trods alt er, selvom Danmark er et lille land - spiller en rolle i forhold gennemsnitstemperaturen i de forskellige kommuner i sendeområdet.

- I det indre Jylland, indre Sjælland og i mindre grad det indre Fyn kan man med et smil på læben tale om, at der er “fastlandsklima”, siger Frans Rubek.

Det kan man, forklarer Frans Rubek, fordi havene omkring Danmark fungerer som et varme-reservoirer, hvor temperaturen kun ændres langsomt.

Temperaturen svinger til gengæld mere over land, og det er også derfor, at det om sommeren ofte er mest varmt midt inde i Jylland, ligesom der også er mest koldt om vinteren midt inde i Jylland.

- Der er ikke rigtig nogle af kommunerne i TV 2 Lorrys sendeområde, hvor der er fastlandsklima efter danske forhold. Det nærmeste, vi kommer, er noget af Roskilde Kommune, den sydlige del af Lejre Kommune og den vestlige del af Køge Kommune. Her er vi væk fra kysten, siger Frans Rubek.

Det er derfor, at det koldeste sted i sendeområdet om vinteren er Roskilde Kommune.

- Her bonner Roskildes placering langt fra kysten altså ud. Den smule kyst, der er langs Roskilde Fjord, har ikke meget betydning, siger Frans Rubek.

Lange kystlinjer giver lune

Mens Roskilde-egnen har en snert af fastlandsklima over sig, har klart størstedelen af kommunerne i sendeområdet dog efter danske forhold et såkaldt kystklima. Det betyder, at der typisk ikke bliver helt så koldt om vinteren og ikke helt så varmt om sommeren.

Temperaturen er altså lidt mere stabil, og det er med til at give en lidt højere gennemsnitlig temperatur i TV 2 Lorrys sendeområde - 9,5 grader - end tilfældet er for resten af landet, hvor gennemsnittet er 9,13 grader over de seneste 10 år.

På kortet over gennemsnitstemperaturer ovenfor fremgår det som nævnt, at kommunerne nær København nyder godt af det urbane klima. Men umiddelbart derefter følger Halsnæs og Stevns Kommuner. Det gør de, fordi de er rigtige kystkommuner, forklarer Frans Rubek.

Stevns har således lange kystlinjer ud mod Køge Bugt og Østersøen. Halsnæs har tilsvarende en lang kystlinje ud mod Kattegat, Isefjord og også Roskilde Fjord. Temperaturen svinger ikke helt så meget ved det relativt varme vand, og det er altså med til at sende temperaturen op i disse kommuner.

Du kan læse meget mere om, hvorfor vejret er, som det er i din kommune i denne artikel.

Sådan indsamler DMI vejrdata - og sådan har TV 2 Lorry brugt det


Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Regn og slud.

Regn, slud og snevejr - her er der størst risiko for sne

1

Her truer sne og slud i weekenden

def_thumb,50_percent

playSe videoklippene: Kraftigt snefald i Lorryland

Blæst

Nu skifter vejret: Blæsende og skyet påskesøndag

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere