Kæmpe overblik: Her er 10 års vejr i din kommune

Du har nok både været godt i gang med isskraberen på bilens forrude og genfundet glæden ved de lange underbukser på det seneste.

For det har været tænderklaprende koldt.

De første to uger af februar var temperaturen ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) -4,2 grader i gennemsnit i hele landet, og det er de koldeste to uger i Danmark siden december 2010. I TV 2 Lorrys sendeområde var gennemsnittet dog “kun” -3,3 grader.

Og hvorfor nu det?

Jo, det spørgsmål åbner op for et mere overordnet kig på klimaet i sendeområdet - og det skal du få.

Længere nede i denne artikel vil der således være detaljerede kort over forskellige vejrforhold i din kommune - mens en klimatolog vil forklare, hvorfor Roskilde måske kan kaldes Frostkilde, og hvorfor sommerhusejere i Costa Del Halsnæs ofte kan nyde godt af flot vejr.

Men lad os tage udgangspunkt i, hvem der egentlig har haft det allerkoldest i sendeområdet indtil videre i denne iskolde februar:

Roskilde er mest kold - Frederiksberg er mest varm

Selvom kortet herover kun har data fra de første 17 dage af februar, er det alligevel værd at bemærke, hvilke kommuner der ligger i top og i bund - Frederiksberg og Roskilde.

For lige netop de to kommuner er centrale, når vi kigger på et mere generelt billede af klimaet i TV 2 Lorrys sendeområde.

Dykker vi ned i de seneste 10 års vejrdata fra DMI er Roskilde således den kommune, der generelt oplever de laveste temperaturer, når det er koldt i Danmark - mens det bliver knap så koldt på Frederiksberg. Det fremgår af kortet herunder:

Og hvis vi så samtidig ser nærmere på de seneste 10 års gennemsnitlige temperaturer for hver enkelt kommune, er det igen Roskilde Kommune, der er den koldeste, mens Frederiksberg Kommune er den varmeste kommune i sendeområdet:

Urbant klima og kystklima

Der er næsten én hel grads forskel på gennemsnitstemperaturen i Roskilde og på Frederiksberg - og det er meget efter danske og endda regionale forhold, lyder det fra klimatolog ved DMI Frans Rubek.

Han siger, at forklaringen skal findes i flere forskellige forhold. Først skal det nævnes, at TV 2 Lorrys sendeområde er kendetegnet særligt ved det såkaldte urbane klima i Københavnsområdet.

- Her er der tæt bebyggelse, hvor bygninger, asfalt og trafik varmer alting op - og der er samtidig ikke meget grønt i forhold til landkommunerne. Derfor er Frederiksberg den varmeste kommune i Danmark. Det gør sig gældende både sommer og vinter, siger Frans Rubek.

Også de klimatiske forskelle - der trods alt er, selvom Danmark er et lille land - spiller en rolle i forhold gennemsnitstemperaturen i de forskellige kommuner i sendeområdet.

- I det indre Jylland, indre Sjælland og i mindre grad det indre Fyn kan man med et smil på læben tale om, at der er “fastlandsklima”, siger Frans Rubek.

Det kan man, forklarer Frans Rubek, fordi havene omkring Danmark fungerer som et varme-reservoirer, hvor temperaturen kun ændres langsomt.

Temperaturen svinger til gengæld mere over land, og det er også derfor, at det om sommeren ofte er mest varmt midt inde i Jylland, ligesom der også er mest koldt om vinteren midt inde i Jylland.

- Der er ikke rigtig nogle af kommunerne i TV 2 Lorrys sendeområde, hvor der er fastlandsklima efter danske forhold. Det nærmeste, vi kommer, er noget af Roskilde Kommune, den sydlige del af Lejre Kommune og den vestlige del af Køge Kommune. Her er vi væk fra kysten, siger Frans Rubek.

Det er derfor, at det koldeste sted i sendeområdet om vinteren er Roskilde Kommune som vist på et af kortene ovenfor.

- Her bonner Roskildes placering langt fra kysten altså ud. Den smule kyst, der er langs Roskilde Fjord, har ikke meget betydning, siger Frans Rubek.

Lange kystlinjer giver lune

Mens Roskilde-egnen har en snert af fastlandsklima over sig, har klart størstedelen af kommunerne i sendeområdet dog efter danske forhold et såkaldt kystklima. Det betyder, at der typisk ikke bliver helt så koldt om vinteren og ikke helt så varmt om sommeren.

Temperaturen er altså lidt mere stabil, og det er med til at give en lidt højere gennemsnitlig temperatur i TV 2 Lorrys sendeområde - 9,5 grader - end tilfældet er for resten af landet, hvor gennemsnittet er 9,13 grader over de seneste 10 år. 

På kortet over gennemsnitstemperaturer ovenfor fremgår det som nævnt, at kommunerne nær København nyder godt af det urbane klima. Men umiddelbart derefter følger Halsnæs og Stevns Kommuner. Det gør de, fordi de er rigtige kystkommuner, forklarer Frans Rubek.

Stevns har således lange kystlinjer ud mod Køge Bugt og Østersøen. Halsnæs har tilsvarende en lang kystlinje ud mod Kattegat, Isefjord og også Roskilde Fjord. Temperaturen svinger ikke helt så meget ved det relativt varme vand, og det er altså med til at sende temperaturen op i disse kommuner.

Costa del Halsnæs

Halsnæs Kommunes gennemsnitstemperatur er én ting, men der er to andre klimamæssige forhold, der for alvor tilsmiler de mange sommerhusejere i den nordsjællandske kommune.

Halsnæs Kommune er således den kommune i sendeområdet med flest solskinstimer. Og det hænger sammen med den anden fordel for sommergæsterne i Halsnæs: Nemlig, at kommunen samtidig er en af dem med mindst nedbør.

Som Frans Rubek fra DMI siger:

- Det er velkendt, at Nordsjællands kyst er et godt sted at have sommerhus, og det må der jo være grunde til udover, at der er strand. Og det kan man sige, at data her også viser, lyder det.

Først et kig på kortene over solskin og nedbør - og dernæst en forklaring:

TV 2 Lorrys sendeområde er i forhold til nedbør kendetegnet ved at have mindre nedbør end mange andre steder i landet, forklarer Frans Rubek.

- Det skyldes, at vi oftest har vestenvind i Danmark, og at skyerne dermed oftest regner af over land og især over den jyske højderyg. På den måde er der mere tørt på Sjælland, siger han.

På kortene kan det dog ses, at det regner mere i den indre del af Nordsjælland, og at det regner mindre ved kysterne og i særdeleshed på Stevns. Det har sin egen forklaring.

- Det skyldes dels de store skovområder i Nordsjælland, fordi skove har større ”ruhed” end flade marker, og derfor opbremser luften mere, og dels at kysterne i gennemsnit ligger lavere og dermed ikke presser luften så højt op. Dertil har havet en meget lav ruhed, siger Frans Rubek.

Og de steder, hvor der så er mindre nedbør, er der altså færre skyer og dermed mere solskin. Der er også typisk mere sol på steder med meget kyst og med kort afstand til vand, lyder det fra Frans Rubek.

På samme vis betyder det altså også, at der er mindst solskin, hvor der er mest nedbør og længst til kysterne.

Mindre vind i Nordsjælland

Trods megen sol og mindre regn kan sommerhusejere i Halsnæs dog ikke få både i pose og i sæk. 

For der er nemlig også rigtig meget blæst i eksempelvis Liseleje, Tisvildeleje og i Hundested. Og studerer man kortet over kommuner med den højeste gennemsnitlige middelvind, optræder flere kommuner tæt på kysten da også:

At være tæt ved kyst, er dog ikke det eneste, der betyder noget for, hvor meget det blæser i sendeområdet, forklarer Frans Rubek.

- Det spiller også ind, om vinden har passeret et langt stykke over land. Vinden kommer jo typisk fra vest i Danmark, og derfor blæser det mindst på Djursland, Østjylland og i Nordsjælland, hvor den gennemsnitlige vind allerede har passeret en del land, siger han. 

Øverst på vind-listen ligger udover Halsnæs dog også to kommuner på Amager, Dragør og Tårnby.

- Det hænger sammen med, at de kommuner både er eksponerede ved kysten og selvfølgelig registrerer en del vind, når det blæser fra øst, siger Frans Rubek.

Med regn kommer lyn og mindre tørke

De sidste to kort i dette overblik over de seneste ti års vejr i TV 2 Lorrys sendeområde viser, hvordan nedbør også spille en rolle for andre klimatiske forhold.

Det gælder blandt andet det såkaldte tørkeindeks, der går fra går fra ét til 10. 10 betyder, at der er meget tørt efter en periode med meget vind og sol og ingen nedbør.

En af årsagerne til, at det på kortet herunder fremgår, at Nordsjælland har et lavere tørkeindeks er altså, at der her falder mere nedbør.

Endelig kan det tilføjes, at der med regn også lejlighedsvis følger lyn. Det lyner simpelthen ofte mere, der hvor der er meget nedbør.

På kortet herunder kan du se, hvor mange lyn, der slår ned i din kommune. Den noget store spredning i antallet af lyn i kommunerne skyldes selvsagt, at de arealmæssigt største kommuner også har størst chance for at opleve flest lynnedslag.