Blackstone-indgreb vedtaget: Lov træder i kraft 1. juli

Loven skal sætte en stopper for, at eksempelvis udenlandske kapitalfonde kan opkøbe og renovere billige lejeboliger for derefter at sætte huslejen betragteligt op.

00:45

Et flertal i Folketinget indgik i januar en aftale om det såkaldte Blackstone-indgreb.

Torsdag blev loven, der udmønter det såkaldte Blackstone-indgreb, endeligt vedtaget i Folketinget.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020, og den skal gøre op med, at kapitalstærke investorer opkøber og renoverer udlejningsejendomme for herefter at skrue huslejen i vejret.

Vedtagelsen af loven skaber begejstring hos S-regeringen og boligminister Kaare Dybvad (S), der sammen med Dansk Folkeparti, SF, Alternativet og Enhedslisten stod bag aftalen, der efter et dramatisk forhandlingsforløb landede sidst i januar i år.

Læs også Regeringen lander boligaftale med DF - Radikale Venstre ude

- Det er fantastisk. Det er første skridt på vejen mod at sikre, at almindelige mennesker kan få lov at bo i byen, siger Kaare Dybvad til TV 2 Lorry.

Det har hele tiden været planen, at loven skulle træde i kraft fra 1. juli, men boligministeren har tidligere udtalt, at første-, anden- og tredjebehandlingen kunne blive påvirket af coronakrisen, og at tidsplanen dermed kunne skride.

Det gjorde det altså ikke, og det glæder også Lejernes Landsorganisation, LLO.

- Det er forbedringer for lejerne, som LLO har kæmpet for i årevis, og det er derfor en stor glæde, at lovforslaget trods corona-situationen blev prioriteret og gennemført i denne folketingssamling, lyder det fra landsformand, Helle Toxværd.

Ballade på Frederiksberg

TV 2 Lorry har igennem halvandet år fortalt, hvordan kapitalfonden Blackstone har opkøbt og renoveret udlejningsboliger i hovedstaden for herefter at sætte lejen gevaldigt op. Det har indtil videre været muligt med boliglovens paragraf 5, stk. 2.

Læs også Blackstone trækker sig fra omstridt ejendomshandel: Beboerformand jubler

Blackstone lavede i 2018 blandt andet en aftale med Frederiksberg Boligfond om at købe ejendommene Den Sønderjyske By og Svalegården.

Aftalen medførte store protester blandt beboerne, der frygtede, at Blackstone ville renovere lejlighederne for derefter at sætte huslejen op. Købsaftalen er senere blevet ophævet. 

Fem-årig karensperiode

Den nye lov indeholder flere elementer, der skal bremse kapitalfonde som Blackstone i blandt andet hovedstaden. 

Der indføres først og fremmest et såkaldt spekulantstop, der betyder, at en køber af en ejendom ikke kan hæve huslejen de første fem år, efter at man har lavet en gennemgribende renovering.

Læs også Efter Blackstone-ballade: Nu er retssag mellem beboere og boligselskab på plads

De fem års karantæne skal dog ikke gælde for boliger, der bliver hævet mindst tre energiklasser, eller hvis der energiforbedres for mindst 3.000 kroner per kvadratmeter.

Herudover skal huslejenævnet også styrkes, så det bliver nemmere for lejere at klage over urimelige udlejere. Samtidig bliver det forbudt for en udlejer at tilbyde penge til en lejer for at opsige eller fraflytte sit lejemål.

Andelsejere frygtede værditab

Den netop vedtagne lov har tidligere skabt stor debat blandt partierne på Christiansborg på grund af en frygt for, at loven ville medføre et værditab hos andelshaverne.

Derfor er man i blandt andet Venstre ikke helt så begejstret for loven.

Læs også Ny boligaftale bekymrer andelsbolig-ejere

- Vi har jo været imod lige fra starten. Vi synes jo ikke, man skal ramme en gruppe for at få ram på en anden. Vi må kunne finde den rigtige løsning, siger Venstres boligordfører Heidi Bank til TV 2 Lorry.

Læs også "Blackstone-loven": Andelsboliger kan sikres inden 1. juli

Blandt andet har Venstre foreslået at styrke huslejenævnet yderligere.

Det er dog ikke en bedre løsning, mener boligministeren.

- Jeg kan ikke se, at Venstres samlede pakke er mere ambitøs end vores, lyder det fra Kaare Dybvad.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik