Virtuel undervisning saboteret med høj musik og porno

Studerende på Københavns Professionshøjskole er blevet "bombet" i en virtuel undervisningstime i form af chikane og porno. Studerende mener, det er formålsløst.

Forestil dig, at du sidder til en forelæsning på en digital undervisningsplatform. Læreren er i gang med at undervise, og pludselig bliver skærmen overtaget af noget fuldstændigt uvedkomment.

Fænomenet kaldes Zoom-bombing. Et nyt fænomen som omtrent 160 studerende ved Københavns Professionshøjskole for nyligt blev udsat for midt i en undervisningstime.

quote Der er høj musik, nogen der råber, de kommenterer på læreren, og de begynder at skrive i chatsystemet.

Cecilie Langhoff Lodberg, pædagogstuderende, Københavns Professionshøjskole

En af de studerende, der målløs måtte se sin undervisningstime blive terroriseret var Cecilie Langhoff Lodberg, og hun er meget uforstående overfor hændelsen.

- Det er formålsløst. Altså hvorfor vil man ødelægge det for folk, der er i gang med at tage en uddannelse, folk der gerne vil noget med deres liv. Hvorfor sidder man så og har brug for at ødelægge det for andre, det kan jeg ikke sætte mig ind, siger hun.

Det var fem-seks anonymiserede personer, der afbrød undervisningen med høj musik og pornografiske billeder.

(Artikel fortsætter efter billedet)

Cecilie Langhoff Lodberg er bekymret for, at de også fremover vil blive ramt af Zoom-bombing.
Cecilie Langhoff Lodberg er bekymret for, at de også fremover vil blive ramt af Zoom-bombing.
Foto: Jonathan Brask Onsberg / TV 2 Lorry

Måtte aflyse

Cecilie Langhoff Lodberg læser til daglig til pædagog på Københavns Professionshøjskole i Hillerød, og de seneste to uger er al undervisning foregået på Zoom - en videokommunikationsplatform, som kan bruges til blandt andet online undervisning.

Læreren sender eleverne et 11-cifret mødelink, som de klikker på, hvorefter de har adgang til fælles forelæsninger med mulighed for at stille spørgsmål.

quote Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle, om det er sikkerhedsbrud, eller noget nogle studerende har været indblandet i.

Peter Flodin, IT-chef, Københavns Professionshøjskole

Da "angrebet" gik i gang, forsøgte underviseren at lukke Zoom-mødet og starte forfra med et nyt mødelink. Men forgæves.

- Efter ti minutter, så starter det hele forfra igen. Der er høj musik, nogle der råber, de kommenterer på læreren, og de begynder at skrive i chatsystemet. Det er jo barnligt, lyder det fra Cecilie Langhoff Lodberg.

Det ender med, at læreren opgiver at undervise og aflyser forelæsningen.

(Artikel fortsætter efter billedet)

IT-chef ved Københavns Professionshøjskole, Peter Flodin, arbejder på at finde ud af, hvem der stod bag.
IT-chef ved Københavns Professionshøjskole, Peter Flodin, arbejder på at finde ud af, hvem der stod bag.
Foto: Jonathan Brask Onsberg / TV 2 Lorry

Første gang det er sket 

Det er første gang, at Professionshøjskolen i København oplever at blive Zoom-bombet.

quote I forhold til hvor udbredt Zoom-tjenesten er, så er det Zoom-bombing ikke særligt udbredt.

Martin Bech, divisionsdirektør, DeiC

Foreløbig ved skolens IT-afdeling ikke, hvordan det kunne ske, eller hvem der stod bag.

- Vi ønsker ikke, at vores studerende oplever sådan nogle ting, så det er vi ved at undersøge, og derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt fortælle, om det er sikkerhedsbrud, eller noget nogle studerende har været indblandet i, siger Peter Flodin, der er IT-chef ved Københavns Professionshøjskole.

Han understreger desuden, at de tager hændelsen meget alvorligt.

(Artikel fortsætter efter billedet)

Martin Bech maner til besindighed og mener ikke, det er et udbredt problem.
Martin Bech maner til besindighed og mener ikke, det er et udbredt problem.

Ikke udbredt fænomen 

Den usædvanlige oplevelse har gjort Cecilie Langhoff Lodberg bekymret for hendes undervisning fremover. 

- Hvis det bliver mere populært, gør det, at jeg ikke kan få den undervisning, jeg skal have, fortæller hun.

Men ifølge Martin Bech, der er divisionsdirektør hos DeiC, som står for driften af Zoom-tjenesten på alle landets universiteter, er der ikke grund til at bekymre sig alt for meget. 

- I forhold til hvor udbredt Zoom-tjenesten er, så er det ikke særligt udbredt. Man skal tænke på, at tjenesten bliver brugt af alle landets universiteter og rigtig mange andre institutioner til undervisning hver dag. Så er det, at vi har haft et sted mellem fem og ti sager af denne art, siden krisen startede, ikke meget, lyder det fra Martin Bech.

Han understreger dog, at man generelt skal bruge digitale platforme med omtanke.

- Man skal altid være påpasselig, når man anvender digitale tjenester, hvad enten det er Zoom eller sin e-mail og afstemme sin adfærd til den situation, man er i, siger han.

Han understreger også, at Zoom-bombing ikke er svært at beskytte sig imod. Nedenfor giver han nogle råd til, hvordan man undgår Zoom-bombning. 

Tre god råd til at beskytte sig imod Zoom-bombing. 

1. Lad være med at publicere linket til mødet offentligt.

2. Hav et kodeord til mødet.

3. Man kan få et virtuelt venterum, hvor folk kommer ind, og hvor man bliver lukket ind én ad gangen.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik