Trods massiv modstand: Københavns højeste hus endeligt godkendt

Københavns borgerrepræsentation har nu endeligt godkendt byggeriet på den omdiskuterede Postgrunden. Debatten har vakt voldsomme følelser.

I løbet af 2018 bliver Københavns store postterminal lige bag Hovedbanegården revet ned, og senest i 2023 vil den være udskiftet med en hel stribe af runde højhuse langs togsporene.

Det er endeligt vedtaget på årets sidste byrådsmøde på København Rådhus, skriver Magasinet KBH.

Det nyopførte business district med masser af kontorer, hotellejligheder og udsigtsboliger på Postgrunden skal i alt bestå af syv tårne med samme cirkulære udformning og varierende højder.

Tilbage i november gav teknik- og miljøudvalget grønt lys for projektet, som ellers har været flere år undervejs og mødt massiv modstand fra både borgere og politikere. Og nu har byrådet altså sat det sidste punktum.

Vil skygge for københavnernes havnebad

Mens Socialdemokratiet har talt varmt om det nye byggeri, der efter planen skal lægge gulv til mange tusinde arbejdspladser, har blandt andet Radikale Venstre udtrykt bekymring for de skygger, som højhusene uundgåeligt vil kaste over byen - herunder Islands Brygge Havnebad, som hvert år benyttes af tusindvis af sommerkåde københavnere. 

Også teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhedslisten) ærgrede sig tilbage i november, da udvalget vente tommelfingeren opad:

- Muren på Vesterbro blev vedtaget i dag. Et flertal, bestående af Socialdemokraterne, de fleste borgerlige partier og SF (!) stemte for at lægge en betonmur på 115 meter på Postgrunden, skrev han vredt. 

Foreløbig tegning af det samlede projekt
Foreløbig tegning af det samlede projekt

Politikere trodser kritiske høringssvar

Tilbage i 2015 vedtog man faktisk en lokalplan, der foreskrev, at man max måtte bygge 24 meter i højden i området - hvilket er 90 meter lavere, end hvad der bliver lagt op til nu. 

Den beslutning fortrød man så senere, da en amerikansk kapitalfond og Danica Ejendomme fremlagde deres planer om at bygge i højden. 

På Facebook-gruppen "Byggeriet på Postgrunden i Indre By" har beslutningen vakt harme.

Her bemærker man, at både Indre By Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Islands Brygge Lokalråd, Københavns Museum, Akademiraadet, Foreningen Hovedstadens Byforskønnelse, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Danmarks Naturfredningsforening alle har forholdt sig kritiske til projektet under høringsperioden.

K og V: Vi tilgodeser alle mest muligt

Jakob Næsager, konservativt medlem af teknik- og miljøudvalget, har tidligere forklaret til TV 2 Lorry, at han står inde for byggeriet, da man har bygget facaderne om på højhusene, så de skygger mindre på Islands Brygge.

Sådan lød det også fra Venstres Flemming Steen Munch:

- Jeg synes, at nu har vi fået et projekt, der - i den grad det kan lade sig gøre, når vi bygger i en storby - tilgodeser parterne mest muligt, sagde han til TV 2 Lorry. 

Således kan bygherren i dag starte projektet.

Posthusgrunden på Bernstorffsgade
Posthusgrunden på Bernstorffsgade
Foto: TV 2 Lorry

Byens højeste tårn 

De syv højhuse skal rejse sig mellem 28 meter og 115 meter.

Den ene bygning bliver byens højeste tårn - 10 meter højere end Rådhustårnet og Domus Vista, skriver Magasinet KBH. 

Rekorden forventes dog slået af Carlsberg Byen senere i 2020'erne. 

Mellem sig får posttårnene offentlige pladser, byhaver og promenader som forbindelseslinjer på kryds og tværs til den omkringliggende by.

En femtedel af grunden er reserveret til boliger.

Danica Ejendomme har afsat fem milliarder kroner og hyret tegnestuerne Gehl Architects og Lundgaard og Tranberg Arkitekter, der blandt andet har været involveret i byggeriet af Axel Towers.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20201019-130444-2-1920x1280we

Overborgmester undskylder for Frank Jensens krænkelser

Emil

Over 19.000 bakker Emil op: Offentligt ansatte skal have navnebeskyttelse

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere