Københavns Universitet kunne godt bruge nogle flere lig

I øjeblikket donerer cirka to procent deres legeme, men tre procent ville kunne dække behovet, siger professor på Panum Institutet.

På Københavns Universitet modtager Panum Instituttet årligt cirka 250 afsjælede legemer fra personer, der har valgt at donere deres krop til videnskaben.

Selvom det er en tilslutning, der ifølge professor Jørgen Tranum-Jensen skaber misundelse i mange europæiske lande, kunne han godt bruge nogle flere, skriver Søndagsavisen.

- Det er en stor gave for os alle, når folk beslutter sig for at give deres afsjælede legeme til forskning og undervisning. I øjeblikket donerer cirka to procent deres legeme, og tre procent ville kunne dække behovet, siger Jørgen Tranum-Jensen til Søndagsavisen.

Donationerne bliver blandt andet brugt til, at lægestuderende kan blive fortrolige med den menneskelige anatomi, og så bliver de også brugt i efteruddannelse af kirurger.

Ekstremt værdifuldt

At kirurger kan øve sig på døde menneskekroppe er værdifuldt for lægevidenskaben, forklarer Jørgen Tranum-Jensen.

- Det er ekstremt værdifuldt, at kirurgerne uden at være bange for at gøre skade på levende mennesker får mulighed for at øve sig i indgreb, som de ikke før har udført, eller at de kan afprøve nye og mere skånsomme indgreb, eksempelvis nye former for hofteproteser. Det er i sagens natur indledende forsøg, som man ikke kan udføre på levende, siger han til Søndagsavisen.

Ifølge en undersøgelse, som YouGov har foretaget for avisen, tilkendegiver 12 procent af danskerne, at de påtænker at donere deres krop til videnskaben.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik