En levende, Indonesisk kvinde står ved siden af sin afdøde mor. Der, hvor øjne, næse og mund skulle have været, er der en underlig grå og hvid masse. For det er det opgravede lig af moderen, som kvinden støtter. Og liget er iklædt den fineste hvide blondekjole og har fået sat håret.
Det sært dragende fotografi er en del af fotousdtillingen ”Dead and Alive” eller "På rejse med Døden", som udstilles fra i morgen hos Landsforeningen Liv&Død.
Jeg har faktisk selv haft dødsangst.
- Jeg har faktisk selv haft dødsangst, siger fotograf Klaus Bo som det første, da vi spørger ham om, hvorfor han har rejst jorden rundt og fotograferet dødsritualer fra lande som Grønland, Ghana, Haiti og Indonesien.
- Men i 2020 fotograferede jeg ved en muslimsk begravelse. Og der var en lille dreng, der stod og så på sin afdøde bedstefar. Og den ro i det øjeblik lå og voksede i mit hovede i nogle år, fortæller han.
Det var det, der satte ham i gang med fotoserien med døderitualer.
Fotografiet med kvinden og hendes afdøde moder viser, hvordan Ma´nene-cermonien, et døderitual der bruges i Indonesien, foregår. Her graver man en gang om året de afdøde slægtninge op og gør dem fint i stand.
- På den måde gør man noget godt for de døde, fortæller fotograf Klaus Bo, da vi møder ham midt i ophængningen af de mange billeder.
Døden er noget vi har til fælles
Døden kan virke skræmmende på mange. Men ideen med udstillingen er ikke at skræmme. Tværtimod skal udstillingen inspirere os alle til at se døden som en naturlig del af livet.
Det kan være med til at sætte fokus på, at danskernes ritualer omkring døden er meget "tamme". Det kan vise, hvordan andre gør. De døde bliver ved med at være en stor del af de levendes liv i andre kulturer.
- Døden er en af de eneste ting, vi alle har til fælles. På hele Jorden. Nogle lever i 10 minutter, andre i 110 år. Men vi har det til fælles, at vi skal dø. Hvad vi så lægger i det, er forskelligt. Jeg vil vise, hvordan andre gør, siger Klaus Bo.
At han udstiller hos Landsforeningen Liv&Død er ikke et tilfælde:
- Det kan være med til at sætte fokus på, at danskernes ritualer omkring døden er meget "tamme". Det kan vise, hvordan andre gør. De døde bliver ved med at være en stor del af de levendes liv i andre kulturer. De kan måske inspirere, siger Kirsten Søndergaard, der er sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død.
Og her kan opleves fest og farver, "lit de parade" og "Karoke-begravelsen", hvor man synger for at samle ind til det store beløb, som en begravelse koster. For den er dyr - også blandt fattige folk i andre lande.
Udstillingen åbner i morgen aften på Kulturnatten, og kan ses hos Landsforeningen Liv og Død frem til nytår. Den er fremover åben på alle hverdage mellem 9 og 15.30. Derudover kan man på særlige aftener lave aftale om at komme til foredrag med fotografen Klaus Bo.
