Kritikken har haglet ned over Københavns Kommune og deres behandling af sager om førtidspensioner.
Nu står det også sort på hvidt: Kommunen bruger blandt andet alt for lang tid på at behandle ansøgninger fra de svageste.
Efter mange protester og kritik besluttede Københavns Borgerrepræsentation i august at nedsætte en taskforce af eksperter, og i dag, mandag, ligger 100 siders anbefalinger på bordet foran Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Taskforcen peger på tydeligt på, at der plads til forbedring.
Og nu bebuder beskæftigelses- og integrationsborgmesteren, at der skal gives flere førtidspensioner.
Baggrund: Derfor har København Kommune mødt kritik
Taskforcens fem anbefalinger:
Formand for taskforce: Sager kunne være afgjort hurtigere
Det gør selvfølgelig indtryk, når rapporten rejser så relativt markant en kritik. På samme måde som det gør indtryk, hvad borgere og borgergrupper det sidste halve år har råbt op om.
Rapporten er blevet til efter blandt andet en gennemgang af 33 konkrete sager fra Københavns Kommune.
- Der er nogen sager, hvor Københavns Kommune har stillet meget store krav til dokumentation, hvor man godt på et tidligere tidspunkt kunne have afgjort det. Det vil sige, at borgeren faktisk godt kunne have været tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt, siger John Klausen, der er formand for taskforcen, til TV 2 Lorry.
Kritikken bliver taget til efterretning af beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, fra Venstre:
- Det gør selvfølgelig indtryk, når rapporten rejser så relativ markant en kritik. På samme måde som det gør indtryk, hvad borgere og borgergrupper det sidste halve år har råbt op om.
Københavns skal op på landsgennemsnittet
Derfor er udmeldingen fra Cecilia Lonning-Skovgaard klar: På baggrund af taskforcens anbefalinger skal flere københavnere i fremtiden have tilkendt førtidspension.
- Vi skal tilrettelægge vores arbejde på en anden måde, og vi skal have kigget på, hvordan vi kan møde borgerne på en bedre og mere professionel måde, og så skal vi arbejde på en mere lempelig måde, så flere får tilkendt førtidspension, siger hun og uddyber, at Københavns skal op og ligge på gennemsnit med resten af landet, siger hun til TV 2 Lorry.
Det kræver store investeringer, men borgmesteren forsikrer, at de nødvendige penge til det skal kunne findes.
På næste mandag mødes Beskæftigelses- og Integrationsudvalget igen, hvor de kigger på, hvilke anbefalinger de skal gå videre med og starter arbejdet med at udforme en handlingsplan.
Den ventes at være klar til juni.