Sofie Gråbøl vinder pris for film om voldsplaget drengehjem

'Der kommer en dag' er baseret på virkelige hændelser på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland i 1960'erne.

Sofie Gråbøl løber med prisen som årets kvindelige birolle ved søndagens Robert-uddeling i København.

quote Der er nogle film, man er ekstra stolt af, og denne her er en af dem

Sofie Gråbøl, skuespiller

Gråbøl vinder for sin rolle i filmen 'Der kommer en dag', der foregår på et drengehjem i 1960'erne og er inspireret af virkelige hændelser på børnehjemmet Godhavn.

- Det var en stor oplevelse at spille med i den film. Man er altid stolt af det, man laver, men der er nogle film, man er ekstra stolt af, og denne her er en af dem, siger Sofie Gråbøl.

I samme kategori for mændene er der også succes til 'Der kommer en dag'.

Lars Mikkelsen vinder ligeledes en Robert for bedste mandlige birolle for sin rolle i drengehjemsfilmen.

- Prisen betyder egentlig ikke så meget, men det betyder meget, at det, vi laver, rører dem, der ser det, siger skuespilleren til Ritzau.

I 2011 dokumenterede en rapport vanrøgt, misbrug og tvivlsom medicinering af anbragte børn på drengehjemmet Godhavn i Tisvilde i Nordsjælland i perioden fra 1950 til 1975.

I filmen hedder børnehjemmet Godbjerg, men det er Godhavnsdrengenes oplevelser, der ligger til grund for filmens fortælling om tidligere tiders katastrofale børnesyn og manglende tilsyn med institutionerne.

Filmen og godhavnsdrengenes oplevelser, har gjort indtryk på Gribskovs borgmester.

- Jeg blev berørt af den historie og af at der har været nogle mennesker, som tilsyneladende havde som opgave at pine børn. Det er jo helt forfærdeligt at det kunne foregå i samfundet, har borgmester Kim Valentin (V) sagt til TV 2 Lorry tidligere. 

En flok Godhavnsdrenge har i mere end ti år kæmpet for en officiel undskyldning fra staten, som de endnu ikke har fået. 

Socialminister Karen Ellemann (V) afviste i april 2016, da filmen fik premiere, at komme med en undskyldning på statens vegne. 

Siden 2005 har skiftende socialministre afvist at anerkende de mange overgreb som myndighedernes ansvar. 

Værd at vide om Robert-prisen

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Tegning af Moen bynavne

Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Bakken

playBakken får ny forlystelse - bliver den første af sin slags i Nordeuropa

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Kulturminister foreslår tilpasset støtteordning til festivaler

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere