Her kan du aflevere biblioteksbogen tilbage en hel uge før genåbning

Nu er det igen muligt at aflevere bøger og andre lånte materialer i Gribskov. Dog med visse begrænsninger.

Har du lånt en bog, film eller andre materialer på biblioteket før coronakrisen, har du måske tænkt på, hvordan i alverden du skulle overholde lånefristen og aflevere rettidigt.

Nu er der håb forude for en lille del af de mange bogorme og filmnørder, der findes i hovedstadsområdet - i Gribskov er det nemlig igen muligt at aflevere bøgerne på biblioteket igen.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Nu er det igen muligt at aflevere biblioteksmaterialer i i Helsinge, Græsted og Gilleleje.

Afleveringen er mulig tre dage om ugen i begrænsede tidsrum, som er de samme, der gælder for det populære tiltag to-go-pose-ordningen, hvor man bestiller sine materialer, hvorefter en bibliotikar finder det frem og udleverer det.

Lånerne ønsker at aflevere

Med muligheden for at aflevere bøger opfylder bibliotekerne et stort ønske hos lånerne, lyder det fra afdelingsleder i Gribskov Biblioteker Susse Manthey Olsen.

- Mange af dem, der har lånt bøger via bibliotekernes to-go-pose-ordning, vil gerne kunne aflevere bøgerne igen. Og mange andre lånere vil rigtig gerne af med bunker af gamle lån, som ligger hjemme og samler støv, siger Susse Manthey Olsen og tilføjer:

- Der er også den grund, at to-go-poserne er en stor succes, og vi har faktisk brug for at få bøger tilbage igen, så de kan komme ud og leve andre steder.

På de tre biblioteker er der skilte, som angiver, hvor man skal aflevere sin lånte bog - og det er ikke ved selvbetjeningen, som det plejer at være.

Bøger i karantæne og ingen gebyrer

For at undgå smitte med coronavirus kommer alle materialer i karantæne i mindst 72 timer, før personalet registrerer dem og sætter dem på plads.

Derfor kan man ikke få en kvittering for aflevering - og der vil gå en lille uge, før afleveringen slår igennem på lånerprofilen.

FAKTA

Til gengæld behøver man ikke gå og frygte for hverken gebyrer eller bøder som følge af for sen aflevering - de vil slet og ret blive fjernet, lyder det fra Susse Manthey Olsen.

Man må tilmed vente med at aflevere lånet, til biblioteket åbner igen.

- Selvom man venter, vil man stadig få slettet sine gebyrer op til 14 dage efter at bibliotekerne genåbner, forklarer hun.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Kim Christiansen, politidirektør hos Københavns Vestegns Politi

Millionær fra Ishøj efterlod kæmpe arv til politiet: ”Det er meget usædvanligt”

vask

Robotter skal gøre sengene rene på hospital

cosedis

Nicolas' luftfotos hitter: Se 28 pletskud her

20191202-185853-5-1920x1279we

playTrods lunken modtagelse ser boligministeren positivt på ny ghettoliste

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere