Selvbetjening gav færre besøgende - så nu vender bibliotekarerne tilbage

Et faldende besøgtal har gjort, at to biblioteker i Greve Kommune indsætter personale igen, efter det var blevet fjernet, til at betjene borgerne.

Der har været stor efterspørgsel på bibliotekarer på bibliotekerne i Karlslunde og Tune i Greve Kommune, efter de blev lavet om til selvbetjening fra starten af 2019.

Efter et fald i besøgstallet på bibliotekerne har kommunen lyttet til sine borgere og har derfor besluttet, at der igen kommer bemanding på de to biblioteker.

- Det har været rigtig kedeligt. Det har været et tomt og lukket bibliotek, hvor der ikke har været noget liv, siger Hanne Olesen, der er pensionist og bruger af et af de to ubemandede biblioteker, til TV 2 Lorry.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Fald i besøgtal

Bibliotekarerne blev fjernet af økonomiske årsager, men efterfølgende har en intern undersøgelse vist, at besøgstallet er faldet med 8 og 34 procent på de to biblioteker.

Derfor bliver der nu bemanding på de tidspunkter, hvor der er flest besøgende. Her vil bibliotekarerne betjene gæsterne og sætte bøger på plads.

- Bibliotekerne er et åndehul, hvor børn og voksne kan finde en god bog og et roligt øjeblik i hverdagen. De åndehuller skal vi passe på, og derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu får betjeningen tilbage, siger formand for Kultur og Fritidsudvalget Anne Marie Lyduch fra Venstre i en pressemeddelelse.

Hanne Olesen er begejstret for igen at kunne møde ansatte på bibliotekerne.

- Jeg glæder mig til, at der kommer noget bemanding igen, siger hun.

Pengene til de ansatte vil blive fundet på bibliotekernes eksisterende budget. De ansatte begynder 1. januar 2020.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik