Dødssejler: Fonden bag prestigeprojekt vil nedlægge sig selv

Det skulle have været Danmarks vej til internationale rostævner, med alt hvad der dertil hører af pomp og pragt indenfor sportsgrenen.

Men klagesag efter klagesag og gentagne afslag på tilladelser har gjort projektet til en dødssejler, og tilbage i maj måned trak de tre kommuner bag stadionprojektet Gladsaxe, København og Lyngby-Taarbæk stikket til projektet.

Det fik Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Kommune på et møde 7. september til at anbefale bestyrelsen i Fonden bag projektet at iværksætte en proces for opløsning.

Den bøn ser nu ud til at være blevet hørt.

I hvert fald godkendte Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune torsdag forvaltningens indstilling om, at Fonden Danmarks Rostadion indleder proces mod opløsning af fonden.

Det er fonden selv, der har bedt om opløsning hos Københavns kommune, og det er en ikke helt uvæsentlige detalje, al den stund at en opløsning af fonden kræver tilslutning fra tre ud af fire bestyrelsesmedlemmer.

- Vi er ikke kommet igennem med det projekt, som vi ønskede, og derfor har fonden ikke sin berettigelse længere, lyder det fra fondens bestyrelsesformand, Erik Jæger, til TV 2 Lorry. Han fortsætter:

- Vi var sat i verden for at lave et nyt rostadion, men det fik vi ikke lov til, og derfor lukkes fonden ned nu. Det viste sig, at de klager, der kom, de havde opsættende virkning, således vi ikke kunne komme i mål.

Fonden kan ikke bare lige opløses

Erik Jæger understreger, at Fondens opløsning egentlig sker ganske udramatisk, i og med at årsagen til, at Fonden i sin tid blev oprettet, nu ikke længere eksisterer.

Opløsningen af fonden kræver endnu en godkendelse fra Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune, men qua deres opfordring om at Fonden opløses, så må projektet formodes at være dødt.

Det betyder dog ikke, at planerne om en opgradering af faciliteterne ved rostadionet er lagt i graven.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil nu igangsætte en screening af "rocenterbygningen" i samarbejde med Byggeri København og eventuelt de øvrige kommuner.

Det er dog ikke bare sådan lige at opløse en fond. Det viser et notat fra advokatfirmaet Horten, der har kigget på de juridiske overvejelser omkring en eventuel opløsning af fonden.

Her noterer de, at "en fond som udgangspunkt skal have eksisteret i mindst 10 år, før den kan opløses."

Fonden Danmarks Rostadion har "kun" eksisteret i seks år, og derfor skal Civilstyrelsen, som tager sig af disse typer sager, gå ind og give en dispensation, før en opløsning kan finde sted.

Ifølge Horten så kan det argumenteres for, at "Fondens formål på grund af det store antal klagesager ikke længere kan opfyldes. Da de tre stifter-kommuner og A.P. Møller Fonden har trukket deres tilsagn om økonomisk støtte tilbage, og da Fondens egenkapital pr. 31. december 2020 alene udgjorde kr. 18,6 mio., kan der tillige argumenteres for, at Fondens midler ikke står i rimeligt forhold til Fondens formål, som indebærer afholdelse af anlægsudgifter på ca. kr. 140 mio."

På den baggrund vurderer advokatfirmaet, at fonden kan få tilladelse til opløsning. Den endelige beslutning ligger dog hos Civilstyrelsen.

Naturforkæmpere satte kæp i hjulet

Bag klagesagerne står Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gladsaxe. Her ærgrer man sig på rosportens vegne, men sender samtidig en bredside til fonden:

- Det er beklageligt, at det går rosporten så ilde. Fonden Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø er desværre i lighed med det nu opgivne internationale rostadion præget af en uigennemtænkt plan, hvor fondsparternes prestigetanker har overskygget de juridiske realiteter samt rosportens behov for at kunne planlægge deres sport ud i fremtiden.

- Med andre ord har parterne i fonden troet, at de kunne gå på vandet, lyder det fra lokalformand, Kurt Loftkjær.

Mens beslutningen om at opløse fonden får direkte betydning for prestigeprojektet, så er det ikke ensbetydende med, at rostadionet ikke på anden vis kan få en opgradering.

Tilbage i maj var det ifølge TV 2 Lorrys oplysninger uenighed mellem de tre kommuner, der gjorde, at de ville lægge projektet i graven. Dengang blev der arbejdet på at få hele projektet nulstillet, så de tre kommuner bag kunne gå hver til sit og starte forfra.

Og kommer der skub i disse planer, så melder Erik Jæger sig klar igen.

- Jeg vil altid stå til rådighed, hvis kommunerne finder en anden måde at gribe projektet an på. Jeg har meget viden om projektet. Vi har forsøgt forskellige muligheder, men om kommunerne ser nye muligheder, ved jeg ikke, siger han til TV 2 Lorry.

Hos Danmarks Naturfredning har man en klar opfordring til rosporten, hvis kommunerne kommer med nye idéer.

- DN (Danmarks Naturfredning, red.) Gladsaxe mener, at rosporten ikke bør forfalde til nye løfter om noget som helst fra Gladsaxe Kommune. Parterne bør skille deres interesser ad og sætte hinanden fri således, at rosporten kan oprette et internationalt rosportsanlæg som et ”bar mark”-projekt eller evt. et sted i Københavns havneområder. Herefter kan rosporten samtidig bruge Bagsværd Sø som træningsstadion,” lyder det. 

Forude venter nu et slagsmål om tilbageføring af Fondens midler, der blandt andet dækker baneanlæg, robaneudstyr, bådebroer, dommertårn og andet teknisk udstyr. Det er nemlig ikke muligt at lade aktiverne gå tilbage til stifterne. Stifterne skal dog træffe bestemmelse om anvendelse af fondens midler, inden for rammerne af fondens vedtægt.