Borgmester om nærhospital: - Der er ikke noget nyt i det, men pengene er kærkomne

De nye nærhospitaler skal blandt andet udføre undersøgelser og kontrolbesøg som røntgenbilleder og blodprøver, der skal bruges til behandling på et hospital eller ved egen læge.

Regeringen har onsdag præsenteret et udspil, hvor man vil afsætte en pulje på fire milliarder kroner til at opføre en række nærhospitaler rundt omkring i 13 kommuner.

To af dem skal placeres i Frederikssund og Helsingør.

Og initiativet bliver hilst velkommen hos John Schmidt Andersen (V), borgmester i Frederikssund.

- Selve udspillet ligger 100 procent i tråd med det som Region Hovedstaden og Frederikssund Kommune selv arbejder på i øjeblikket, siger han til TV 2 Lorry.

Det er planen, at der i 2024 skal åbne et helt nyt supersygehus i Hillerød. Da den beslutning blev taget, var det tankerne, at det efterfølgende skulle oprettes et sundhedshus på det eksisterende Frederikssund Hospital.

Sammen med regionen har kommunen fundet ud af, at det blandt andet er blodprøver og røntgen, som skal ligge i et kommende sundhedshus i Frederikssund. 

Det, der ikke er svært, skal være nært, som John Schmidt Andersen, udtrykker det.

Glad for pengene

Den formulering er meget lig det, som regeringen har meldt ud.

Præcis hvilke funktioner de nye nærhospitaler skal varetage, skal fastlægges af Sundhedsstyrelsen, men det er planen, at de kommende nærhospitaler skal flytte sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene, tættere på borgerne.

Eksempelvis er det beskrevet sådan, at et røntgenbillede, blodprøver eller EKG, der skal bruges til behandling på et hospital eller ved egen læge, skal kunne foretages på et nærhospital.

quote I virkeligheden er der ikke noget nyt i det regeringen kommer med i forhold til det som vi selv har planlagt med regionen. Men vi er jo glade for at pengene kommer.

John Schmidt Andersen (V), borgmester Frederikssund Kommune

Det kan også være type 2-diabetes-, KOL- eller hjertekar-kronikere, der kan gå til kontrol på besøg på et nærhospital i stedet for et af de nuværende sygehuse.

- I virkeligheden er der ikke noget nyt i det regeringen kommer med i forhold til det som vi selv har planlagt med regionen. Men vi er jo glade for at pengene kommer, siger John Schmidt Andersen.

Her henviser han til puljen på de fire milliarder kroner.

- Det kan vi søge ind på til en ombygning af det eksisterende Frederikssund Hospital, som vi tænker skal bruges til et nyt sundhedshus. Det er jo kærkomment. 

- Beslutningen om, at de nuværende hospitalsbygninger stadig skal bruges i fremtiden, er endnu ikke taget, men stadig kun noget, vi arbejder på. Men den er jo kommet tættere på med de her penge. Det kan vi ikke komme uden om, siger John Schmidt Andersen.

Helsingør er allerede i gang

Modsat Frederikssund er man i Helsingør faktisk allerede i gang med at bygge et nyt sundhedshus, hvor borgere i byen og omegnskommunerne i fremtiden blandt andet kan få akuthjælp, røntgen og jordemoderkonsultationer.

Opførelsen af sundhedshuset sker i et samarbejde med Region Hovedstaden, der også er inde over rammerne for indholdet på den nye matrikel.

Det nye sundhedshus kommer til at rumme en række funktioner som akutklinik, kardiologi, lunge- og infektionsmedicin, endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfedembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG.

Altså langt hen af vejen, det samme som regeringen med sit nye udspil lægger op til, hvilket glæder borgmester Benedikte Kiær (K).

- Jeg er stolt over, at det, som vi er i gang med her, danner model for det, man gør andre steder. Vi har gjort det, fordi der er et behov, siger hun til TV 2 Lorry.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik