Datter til hjerneskadede Lars: Kommunen mangler empati og logik

Dyrt for statskassen, dårligt for Lars og pinligt for os alle. 

Sådan beskriver Lars Christian Schang Nielsen og familien mødet med Frederiksberg Kommune.

En blodprop i hjernen for 12 år siden har betydet, at Lars Schang i dag har en hjerneskade, er lam i højre side og har en taleforstyrrelse. 

Lars Schang bor i en lejlighed, han har fået henvist af kommunen. Han har dog svært ved at bruge køkkenet, og et nyt mere handicapvenligt ville derfor være en stor hjælp i hverdagen. Alligevel siger Frederiksberg Kommune nej til den løsning.

- Det er egentlig ikke, fordi at vi har behov for et nyt køkken. Hvis kommunen hellere vil sende en snedker ud for at løfte køkkenet og indrette det med skuffer, så må de gerne det. Det handler om, at det simpelthen bare ikke er funktionelt, og at det ikke matcher min fars behov, siger datteren Laura Schang til TV 2 Lorry.

I køkkenet har Lars Schang svært ved at bruge underskabene, han kan ikke komme til vinduet. Og så er det vanskeligt at gøre rent og vaske op med kun en arm.

Ulogiske løsninger

Kommunen vurderer, at de ikke vil tilbyde et nyt køkken, men de kan tilbyde en specialfremstillet, elektrisk vinduesåbner. Noget der, ifølge datteren Laura Schangs undersøgelser, vil koste cirka det samme som for eksempel et nyt IKEA-køkken.

Den beslutning har familien svært ved at forstå.

- Jamen, hvad fanden er logikken i det så? Den løsning, de kommer med, løser kun en tredjedel af problemet. Der er ikke noget logisk grundlag, og der er slet ikke noget menneskeligt grundlag for den løsning, kommunen kommer med, siger Laura Schang.

Ifølge Hjerneskadeforeningen oplever mange borgere, at der ikke altid er logik i kommunernes hjælp til borgere med handicap - den såkaldte visitation.

- Når kommunen visiterer, så er der meget ofte meget lidt logik i det, fordi man vælger ofte den forkerte løsning og den billige løsning. Det tåbelige i den sammenhæng er, at det skaber en masse udfordringer, som bliver dyrere for kommunen på den lange bane. Og virkeligheden er jo også, at den livskvalitet, som man efterlader borgeren med, er meget udfordret, forklarer Morten Lorenzen.

Hele menneskets situation skal betragtes

Flere andre handicaporganisationer, vi har snakket med, bekræfter oplevelsen af, at kommunerne er for dårlige til at tænke hele borgerens situation ind, når de tildeler hjælp.

- Kommunerne løser ofte de her problemstillinger ved at kigge ned i en manual, og så siger de, at hvis du har synsnedsættelse eller halvsidig lammelse, så skal de have følgende: A B C D. Og så skal man passe ind i den kasse, siger Morten Lorenzen.

Det er i høj grad også den følelse, som Lars Schang og familien står tilbage med.

- Man får den der oplevelse af, at kommunen er i gang med at reducere min far til en stor hjerneskade, der bare skal sidde i sofaen, og så skal vi ellers komme og hjælpe med alt. Det gavner jo ikke nogen. Der mangler menneskelighed og helt grundlæggende empati, siger Laura Schang.

Ifølge Hjerneskadeforeningens direktør burde kommunerne lytte til familierne. Her får de ofte de bedste løsninger serveret på et sølvfad.

- Virkeligheden er, at man skal lytte til eksperterne, og i den her sammenhæng er der jo ikke nogen større ekspert end Lars selv eller familien omkring ham. De ved jo, hvad han kan, og hvad hans drømme er. For mange mennesker, som har en funktionsnedsættelse, så er drømmen at kunne klare sig selv, men hvis man af kommunen bliver sat ned i en ramme, så udvikler man sig ikke, oplyser Morten Lorenzen.

Nej til opvaskemaskine, ja til hjemmehjælp

Indtil videre har familien klaget over sagsbehandlingen fem gange. En af klagerne går blandt andet på, at Lars Schang ikke må få visiteret en opvaskemaskine.

I stedet for tilbyder kommunen en times opvask udført af en sundhedshjælper hver uge.

- Med lidt hurtig hovedregning kan man jo godt regne ud, at det er jo meget dyrere, siger Laura Schang.

Det kan være svært at få visiteret en opvaskemaskine, fordi den anses som en forbrugsgode, men ifølge Morten Lorenzen er det ikke selve loven, der står i vejen, men økonomien.

- Som udgangspunkt er der ikke noget i lovgivningen, der forhindrer kommunerne i at gøre, hvad de skal. Problemet med serviceloven og socialloven er, at det er en fortolkningslov. Så der står ikke: I skal gøre det, men I kan og I bør gøre det, siger han.

Politikere vil finde løsninger

Frederiksberg Kommune ønsker hverken at kommentere Lars Schangs konkrete sag eller den overordnede problematik.

Sine Heltberg sidder i kommunens Ældre- og Omsorgsudvalg, og hun har bedt om en redegørelse i Lars' sag.

- Jeg synes, at der er grund til at kigge på den sag igen. Jeg synes ikke, det er gået rigtigt til. Tag ud og besøg ham igen, få en ordentlig snak med ham og med hans familie om, hvad er det, der giver ham den største livskvalitet og glæde, og hvis man må det indenfor de lovgivningsmæssige rammer, kan vi så ikke godt hjælpe ham derhen, siger hun.

SF's medlem af udvalget, Balder Mørk Andersen, har også bedt om en redegørelse i sagen og siger generelt om den overordnede problematik:

- Det er dybt problematisk, at der er borgere, der ikke føler, at der bliver taget hånd om dem som hele mennesker. Det gavner hverken borgere eller system, at de bagefter skal komme til rådhuset og banke på flere forskellige døre for at få en ordentlig behandling af deres sager, siger han og fortsætter:

- Det, som er så vigtigt, er, at vi skruer et kommunalt system sammen, hvor at medarbejderne er uddannet, gearet til og har tid til at arbejde med hver enkelt sag som en helhed, men vi har altså et stykke vej endnu, før vi kommer i mål.

For Laura Schang handler det ikke længere kun om at skaffe mere hjælp til sin far, men også om at gå mod systemet, i håb om at det vil hjælpe andre.

- Problemet er så meget større, end at vi er utilfredse med noget konkret sagsbehandling. Det handler mere om systemet, der ikke formår at tage hånd om det enkelte menneske, så jeg kæmper videre, afslutter hun.