Skattefælden klappede: Abnorm mængde øl og slik beslagslagt før festival-åbning

SKAT har beslaglagt 79 paller med drikkevarer og slik, som festivalgængere ved Roskilde har bestilt, fordi de ikke har afregnet afgifter og pant.

En hel del festivalgæster ved årets Roskilde Festival har fået den fikse idé at bestille drikkevarer til fordelagtige priser hos en internetbutik, der udleverer varerne ved festivalen.

De priser viser sig nu at blive knapt så fordelagtige.

quote Det er selvfølgelig ærgerligt for de festivalgæster, der nu kommer til at mangle deres drikkevarer, men omvendt er der tale om unfair konkurrence

Rikke Kure Wendel, underdirektør i SKAT

SKAT har nemlig beslaglagt 79 paller med drikkevarer og slik, fordi der er ikke er betalt afgift på varene og pant på flaskerne. 

Pallernes indhold er bestilt af festivalgæster og handlende med formålet at videresælge på festivalen. 

Handlet hos udlandsk netbutik

Varerne omfatter både øl, vand, spiritus og slik. Der er beslaglagt 29 paller med vand, der er købt af handlende med henblik på videresalg og 50 paller med øl, vand, spiritus og slik, der var pakket individuelt til de private købere, der havde bestilt varerne på nettet hos en udenlandsk netbutik.

- Vi har beslaglagt varerne, fordi de udenlandske butikker ikke har sørget for at afregne danske afgifter og sørget for pantmærker for de privates køb eller fordi de handlende ikke har sørget for pantmærker, siger Rikke Kure Wendel, der er underdirektør i SKAT i en pressemeddelelse.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for de festivalgæster, der nu kommer til at mangle deres drikkevarer, men omvendt er der tale om unfair konkurrence over for de virksomheder, der sørger for at have styr på afregning af afgifter og pant.

De mange paller måtte køres væk i tre store lastbiler.

- Mange af de varer, vi har beslaglagt, var pakket til de enkelte købere. Vi skal derfor i dag i gang med at tælle det hele op, før vi mere præcist kan sige, hvad vi har beslaglagt, siger Rikke Kure Wendel.

Bestiller man grænsehandelsvarer på nettet i udlandet, så skal der afregnes danske afgifter. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik