Landets nyeste togstation snart festivalklar: kør direkte til den ældste

Roskilde Festival får sin egen togstation som afløsning for det trinbræt, der har været tidligere år.

Danmark får en helt ny station, og den skal ligge i Roskilde - med direkte forbindelse til landets ældste station, der også ligger i Roskilde.

Den nye station er dog kun midlertidig og bliver pillet ned igen, når Roskilde Festival er ovre. Den skal den næste uges tid erstatte det trinbræt, der tidligere har været på Festivalen.

- Det skal være en god oplevelse at køre i tog til og fra Roskilde, og det, synes vi, vi gør bedre med en station, siger Niels-Otto Fisker, pressechef hos DSB.

Fra stationen kan man komme direkte til Roskilde Station, og om aftenen og natten efter musikdagene kører togene hele vejen til Københavns Hovedbanegård.

Stationen kommer ikke til at have en stationsbygning af mursten, som i resten af landet. I stedet kommer den til at bestå af fire høje søjler og et trappepodie.

- Det, der er grundlæggende, er, at der er et vartegn. Den er nem at finde, der er trafikinformation, og du kan få en snack med fra 7-Elevn ligesom på andre stationer, siger Niels-Otto Fisker.

Han indrømmer samtidig, at det trinbræt, der har været de foregående år ,nok har været lidt "underwhelming" - eller undervældende på dansk. 

Stationen står først helt klar i morgen, når den bliver indviet klokken 8.20, med at de første tog-gæster ankommer. 

Se en video af opbygningen af stationen herunder.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik