- Det er jo dybt idiotisk og faktisk er det groft hærværk, fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. Foto: Morten Rubek Petersen

Så er den gal igen: Minibil væltet i Søborg

Endnu en uheldig bilejer står op til en smadret bil. Igen slår hærværksmændene til i Søborg.

Flere end 10 biler blev tippet rundt på siden i starten af august måned og nu er den altså gal igen. 

Kl. 01.00 i nat blev en uheldig bilejer vækket af Københavns Vestegns Politi, der måtte fortælle, at ukendte gerningsmænd havde udsat hendes bil for omfattende hærværk. 

Læs også TV 2–vært fik smadret sin bil: Hvad ****** foregår der?

- Det er jo dybt idiotisk og faktisk er det groft hærværk, fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Lars Jørgensen, til TV 2 Lorry. 

Det var politiet selv, der opdagede den væltede smartcar. Man havde fået en anmeldelse om en mistænkelig bil, som flere gange kørte forbi samme område. 

Det er jo dybt idiotisk og faktisk er det groft hærværk.

Lars Jørgensen, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

Derfor regnede politiet med, at der kunne være en sammenhæng. Men det viste sig senere ikke at være tilfældet. 

- Nu har vi sikret tekniske spor derude og så følger vi op. 

To væltede biler i sidste uge
- Vi har jo været særlig hårdt ramt her i vores politikreds, så vi er meget opmærksomme på det. Faktisk har vi også haft to tilfælde i sidste uge. 

Læs også 10 biler er blevet væltet: Kan give 4 års fængselsstraf

Lars Jørgensen fortæller, at der derudover også er national opmærksomhed på sagerne fra politiets side. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Også Joy C.K. Nielsen fra Søborg har taget et billede, af nattens væltede bil. 

- Netop fordi det er groft hærværk, er det så alvorligt og derfor følger vi det tæt. 

Også Joy C.K. Nielsen fra Søborg har taget et billede af nattens væltede bil.  Foto: Joy C.K. Nielsen

- Vi regner med, at det må være de samme som står bag, fordi det er koncentreret på så tæt et område, afrunder Lars Jørgensen, og hentyder til at minimum syv biler er blev tippet rundt inden for den seneste måned. 

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte Vestegnens Politi på tlf: 114.

00:42

Særlig Søborg har været hårdt ramt af bil-hærværk, se mere i videoen. 

Luk video