TV 2–vært fik smadret sin bil: Hvad ****** foregår der?

TV 2-vært Christian Müller Bækgaard fik natten til søndag smadret sin nye minibil på Østerbro.

Christian Müller Bækgaard, der er vært på TV 2 Sporten, fik søndag noget af en ubehagelig overraskelse, da han kom hjem til København efter en tur i sommerhus.

quote Til jer, der har gjort det: Skam jer!

Christian Müller Bækgaard

Her fandt han sin lille bil fuldstændig smadret på parkeringspladsen lige foran sin egen adresse på Østerbro.

Christian Müller Bækgaards lille smartcar var i løbet af natten blevet vendt på hovedet af en eller flere gerningsmænd, og det har resulteret i uoverskuelige skader på bilen, skriver TV-værten på sin egen Facebookside, hvor han har delt den kedelige oplevelse og lagt billeder op af sin smadrede bil.

Christian Müller Bækgaard kom hjem til Østerbro søndag morgen og fandt sin bil på højkant på parkeringspladsen.
Christian Müller Bækgaard kom hjem til Østerbro søndag morgen og fandt sin bil på højkant på parkeringspladsen.
Foto: Christian Müller Bækgaard

”Hvad ****** foregår der?”, indleder han.

”Ruder og spejl er knust, og der er glasskår overalt. Hele den ene side er totalt smadret af buler og ridser. Regnen er væltet ind i undervognen og ind i selve bilen, fordi den har ligget på siden i mange timer - ALT, fra måtter til loft, er gennemblødt”, skriver Christian Müller Bækgaard.

Lignede noget fra en dårlig film

Det var politiet, der kontaktede ham søndag morgen med den dårlige nyhed, mens han var i sommerhus med familien. Til Ekstra Bladet siger han:

Christian Müller Bækgaard kom hjem til Østerbro søndag morgen og fandt sin bil på højkant på parkeringspladsen.
Christian Müller Bækgaard kom hjem til Østerbro søndag morgen og fandt sin bil på højkant på parkeringspladsen.
Foto: Christian Müller Bækgaard

- Jeg troede ikke på det. Det var surrealistisk og på en eller anden måde ikonisk. Det ligner jo noget fra en dårlig film, hvor den der lille bil stod sønderknust. Det ser helt tosset ud, siger værten.

Christian Müller Bækgaard forklarer, at bilen kostede ham 100.000 kroner, og at han forventer, at den er kaput.

Bilen virker helt færdig

Da autohjælpen ankom for at hjælpe, forsøgte man at tænde bilen, men afbrød hurtigt, da røgen stod i kæmpe skyer ud af udstødningen.

Dommen var klar fra autohjælpen: ”Den virker helt færdig".

Man forsøgte at starte bilen, men måtte stoppe på grund af en røgskyer fra udstødningen.
Man forsøgte at starte bilen, men måtte stoppe på grund af en røgskyer fra udstødningen.
Foto: Christian Müller Bækgaard

- Nu må vi se, men jeg regner med, at jeg skal købe en ny. Der var et par, der vidste lidt om biler, og de sagde: Den der, den er totalskadet. Det er der nogle eksperter, der skal vurdere, men jeg håber da, at jeg kan få en ny, siger han til Ekstra Bladet.

Familien har to biler, og Christian Müller Bækgaard bruger den lille smart til at pendle mellem København og Odense, hvor han har arbejdsplads.

"Skam jer!"

- Den er fire-fem uger gammel. Jeg kan jo ikke leve uden den bil. Så et eller andet skal der da ske. Og det koster mig nok en selvrisiko. Lige nu er jeg bare pisse ked af det over, at nogen kan finde på at gøre det her, siger tv-værten til avisen.

Christian Müller Bækgaard kom hjem til Østerbro søndag morgen og fandt sin bil på højkant på parkeringspladsen.
Christian Müller Bækgaard kom hjem til Østerbro søndag morgen og fandt sin bil på højkant på parkeringspladsen.
Foto: Christian Müller Bækgaard

I Facebook-opslaget fra søndag har Christian Müller Bækgaard en formaning til den eller de gerningsmænd, der står bag.

”Til jer, der har gjort det: Skam jer! Jeg håber, I i dag er vågnet med dårlig samvittighed og er kede af jeres usle gerning, og slet ikke kan se jer selv i øjnene. Jeg håber, I fortryder og ville ønske, I kunne gøre det om. Men... - jeg er ikke lige så dum og tom i hovedet som jer, så det ved jeg selvfølgelig godt, I ikke gør.”

 
 
Foto: Christian Müller Bækgaard

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik