Millionplan vedtaget: Nu fornyes Nørrebros berygtede bydel

Området er blevet synonym med bandeproblemer. Men beboerne håber, at en stor renovering vil ændre på det.

Mjølnerparken kom for alvor på Danmarkskortet i 2017.

Her dannede blokkene ramme om den blodige bandekrig, der kuliminerede sidst på året, hvor et bandemedlem blev dræbt kun et stenkast fra boligområdet, som banden Brothas udspringer fra.

Men en større renovering og fornyelse skal nu gøre blokkene berømte for andet end blot ballade og vold. 

Det oplyser boligselskabet Lejerbo København, som administrerer de omkring 500 familieboliger, der blev opført i 1987.

Vil gøre området til en attraktiv bydel

Københavns Kommune har givet grønt lys til et projekt, som skal forny hele området og skabe mere trygge rammer for bebyggelsens beboere. 

Man vil forsøge at skabe intet mindre end et blomstrende handelsliv, der indebærer et butiksstrøg med caféer, og man er allerede i fuld gang med at finde erhvervsdrivende, oplyser man.

- Mjølnerparken gennemgår de kommende år en større fornyelse, som vil gøre op med boligblokkens ry som et udsat boligområde. Det sker ikke ved et trylleslag, men er en længere proces, skriver bestyrelsesformand Jan Hyttel. 

- Men ved at forny boligområdet, og kombinere det med andre indsatser, er vi overbeviste om, at vi på sigt kan bevæge os i den rigtige retning, og gøre hele området til en attraktiv bydel i København.

Bygges masser af nye boliger

Bag det ambitiøse projekt står KHS Arkitekter og Lejerbo København, som ifølge eget udsagn har arbejdet tæt sammen med områdets beboere om fornyelsen.

Helt konkret har det betydet, at projektets udformning har været til afstemning blandt beboerne, og mere end 80 procent har stemt for de nye planer, ligesom man har afholdt åbne tegnestuer, hvor beboerne med egne øjne kunne se projektet skride frem samt komme med ideer og forslag.

Allerede tilbage i 2015 stemte beboerne selv for den 800 millioner dyre renovering af området. "Vi har brugt mange kræfter på at sørge for, at folk forstod, hvad det indebar, og at de havde ret til at bestemme. Det er demokrati, og næsten halvdelen mødte jo op for at sige deres mening," sagde boligforeningens næstformand, Khadija Yusuf Haji Abdi, dengang til Politiken.
Allerede tilbage i 2015 stemte beboerne selv for den 800 millioner dyre renovering af området. "Vi har brugt mange kræfter på at sørge for, at folk forstod, hvad det indebar, og at de havde ret til at bestemme. Det er demokrati, og næsten halvdelen mødte jo op for at sige deres mening," sagde boligforeningens næstformand, Khadija Yusuf Haji Abdi, dengang til Politiken.
Foto: KHS Arkitekter

- Vi er stolte over, at så mange beboere bakker op om vores og Lejerbos planer. Vi kan se andre steder i landet, at det kan gøre en kæmpe positiv forskel, hvis vi rykker ved de fysiske rammer i de her udsatte områder parallelt med den boligsociale indsats, lyder det fra administrerende direktør i KHS Arkitekter Jess Sørensen i en pressemeddelelse. 

Udover områdets nye handelsgade, vil man opføre 89 nye familie- og ældreboliger som tagboliger. Bygge 56 ungdomsboliger og renovere både køkken og bad i eksisterende 476 boliger. Desuden udbygges den eksisterende daginstitution.

Projektet er finansieret af Lejerbo København i samarbejde med Landsbyggefonden. Københavns Kommune betaler for tilpasning af infrastrukturen, såsom nye asfaltveje.
Projektet er finansieret af Lejerbo København i samarbejde med Landsbyggefonden. Københavns Kommune betaler for tilpasning af infrastrukturen, såsom nye asfaltveje.
Foto: KHS Arkitekter

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik