Skuddræbt bandemedlem begravet under stort politiopbud

Politiet havde helikopter i luften og betjente på jorden, da skuddræbt bandemedlem fredag blev stedt til hvile.

Politiet fulgte nøje med fra sidelinjen, da et medlem af banden Brothas fredag blev begravet.

Bandemedlemmet blev dræbt af skud tirsdag aften foran et hostel på Tagensvej på ydre Nørrebro - kun et stenkast fra Mjølnerparken, som banden Brothas udspringer fra. 

Politiet gjorde ved dagens begravelse blandt andet brug af en militærhelikopter, der fulgte ligtoget fra luften hele vejen fra bisættelsen i moskeen på Dortheavej på Nørrebro til Den Muslimske Gravplads i Brøndby.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Københavns Politi James Keiwe over for TV 2 Lorry.

Billede af helikopteren, der hang i luften over København, da ligtoget kørte fra Nørrebro mod Brøndby og retur.
Billede af helikopteren, der hang i luften over København, da ligtoget kørte fra Nørrebro mod Brøndby og retur.
Foto: TV 2 Kosmopol

Han fortæller, at der var nogle hundrede personer med under begravelsesoptoget - herunder flere personer med tilknytning til bandemiljøet. ​

- Helikopteren er en del af vores tryghedsskabende indsats under den verserende bandekonflikt og blev brugt i forbindelse med begravelsen. På den måde havde vi øjne i luften, der kunne følge med hele vejen. Det samme havde vi på jorden, siger James Keiwe​ til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at begravelsen og ligtoget forløb fredeligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik